Af ernæringsvejleder Cecilie Skov Larsen
Har du børn? Så ved du ret sikkert, at børn – udover at være helt fantastiske – ind imellem også kan være en udfordring. Børn frarøver søvn, søger grænser, løber om hjørner med en og sætter ens tålmodigheden på prøve.
Når du til gengæld er så heldig at blive beriget med børnebørn, er det noget helt andet. Du kan aflevere dem igen til deres forældre, du behøver som udgangspunkt ikke sætte grænser og tage konflikter, men kan i stedet bare hygge og overøse dem med kærlighed – og dessert.
Er bedsteforældrehygge bedst med hypervelsmagende fødevarer?
Men behøver bedsteforældre-hygge at være kodet sammen med store mængder slik, is, kage, kakao og sodavand – også kaldet hypervelsmagende drikke og fødevarer? Det er selvfølgelig sat lidt på spidsen, og jeg skal lige skynde mig, at fastslå, at jeg overhovedet ikke har noget imod hypervelsmagende fødevarer. Det er måden, de bliver italesat på, jeg godt kunne tænke mig at forstyrre lidt. Det vender jeg lige tilbage til.
‘Forbudt’ er spændende
Små børn er udstyret med et helt fantastisk sult-/mæthedskompas. De kan styre deres madindtag, og vælger de nærringsstoffer, de har brug for. Den evne udvikles, fra de er helt spæde og op til 2-3 års alderen. Så sker der noget, der – set fra min synsvinkel – er SÅ ærgerligt. Børnene begynder nu at blive præget af hele vores kultur og samfund. De lærer hurtigt, at slik, is, kage og sodavand kun må spises om fredagen (fredagsslik), hjemme hos bedsteforældrene eller i ferierne. Kompasset bliver på den måde ødelagt i en sådan grad, at det går i stykker – fordi de søde lækkerier bliver sat op på en piedestal som noget ganske særligt, der er forbudt, med mindre vi får lov. Problemet er bare, at vores hjerner ikke er indrettet til forbud. Hvis jeg nu sagde til dig, at du ikke må tænke på din yndlingskage, hvad sker der så? Du vil med sikkerhed tænke på din yndlingskage. Forbud gør nemlig ting endnu mere interessante, og vores natur gør, at vi ofte får trang til at undersøge det forbudte lidt nærmere.
Chokolade til aftensmaden
Hvordan har du det med, at du altid lige kan spise en rugbrødsmad, hvis du bliver sulten? Måske har du ikke tænkt over det før, men jeg vil tro, det giver ro at vide, at du altid kan få stillet din sult når, den opstår. Det samme sker i forhold til de hypervelsmagende fødevarer hos mennesker, der ikke har fået ødelagt deres sult-/mæthedskompas. De vil ikke gå amok i slikskålen eller slå den automatiske robotarm til, når låget er taget af chokoladeæsken. I stedet vil de ubevidst mærke efter og stoppe efter et par stykker eller fem, for så har de fået stillet deres behov.
Den gode nyhed er dog, at det godt kan lade sig gøre at få sit oprindelige sult-/mæthedskompas tilbage. Du skal blot turde at integrerer det søde din dagligdag og tro på, at du med tiden bliver bedre til at mærke efter. Første step er, at du til f.eks. aftensmaden tør lade noget slik, evt. et stykke chokolade indgå. Server det på lige fod, alt det andet. Det vigtige er, at mængderne er små, så det ikke indikerer, at hele dit måltid skal bestå af slik, men at det er ok at tage et par stykker og få stillet dit behov for f.eks. noget sødt.
Melon i hyggeskålen
Men tilbage til de kære børnebørn. Så når de kommer på besøg hos dig, kan du bruge helt samme teknik. Hovedreglen er aldrig at lade de hypervelsmagende fødevarer stå alene. Servér dem sammen med f.eks. nødder, grøntsagsstave med dip (en smøreost rørt godt rundt, serveret i en lille skål, er en helt perfekte dip til grøntsager), små knækbrød, frisk udskåret frugt. Det vigtigste er anretningen, så slikskålen ikke får den største plads på bordet. Glæd dig til at invitere dine børnebørn på besøg og se, hvad der sker. Måske er det ikke kun slikskålen, de små hænder finder vej til. Det næste er, at når I taler om det, I spiser, skal det ikke kun være slikskålen, der får omtale. Sæt også ord på som ”Ej, hvor guleroden knaser, kan du også lave så høj en lyd?” eller ”Uhm, melonen er dejlig saftig og sød, synes I ikke…” osv.
Et aftensmåltid kan også med fordel bestå af både noget nærende, der skaber god mæthed og lidt af det hypervelsmagende. F.eks. en kødsauce med pasta og en blandet salat med lidt saltede peanuts og tørrede tranebær.
På den måde kan I som bedsteforældre være med til at holde børnebørnenes sult-/mæthedskompas intakt – og så har de måske ikke engang brug for sukkersød dessert.
Men da desserter jo på ingen måde er forbudt, kan det være godt med sunde alternativer til isen og jordbærkagen!