Her får du en oversigt over vores fag

Fagene på Ubberup Højskole

Uanset om du er til motion, psykologi, kreativitet, samfundsfag eller kost og ernæring, så har vi en vifte af fag, du kan vælge imellem.Nogle fag er hovedfag, resten er B eller C fag, som giver dig mulighed for at sammensætte lige præcis dit skema

På Ubberup Højskole kan du frit sammensætte dit skema med fag på tværs af alle faggrupper.
Dit skema består af Hovedfag (4-6 timer. om ugen) B-fag (3 timer om ugen) samt et stort udvalg af C-fag (9-12 timer om ugen)
Du kan i løbet af et højskoleophold vælge to forskellige hovedfag.

MotionKost og ernæringPersonlig udviklingKreative fagSamfundsfag

Motion

Motion Højskole

Biking/Spinning

Vil du svede virkelig meget? Så spænd cykelskoene og træd igennem til biking, også kaldet spinning. Vi laver både pulstræning med Suunto-udstyr og almindelig biking.

Højskole med sunde vaner

Boldspil

Så længe bolden er rund, kan alting ske. I boldspil konkurrerer vi blandt andet i hockey, fodbold, volleyball, softball, basketball, badminton m.m.

Cirkeltræning på højskole

Cirkeltræning

Hop på stedet, mavebøjninger, boksebold og stepbænke. Cirkeltræning er lidt af det hele, og variationen i de forskellige øvelser gør det både sjovt og svedigt.

cykel og krop som fag på Ubberup Højskole

Cykel & Krop

For dig, som lige skal vænne dig til bikingcyklerne. Vi skifter mellem at cykle til 3 sange, stå af og lave styrkende øvelser for overkroppen, og så svinge os tilbage i sadlen igen.

Løb som fag på højskole

Løb

Løb er den billigste motionsform, der findes – og en af de mest effektive. Vi hjælper dig i gang med løbetræningen og giver gode fif til teknik, træningsmetoder og intervalløb.

Mountainbike på højskole

Mountainbike

En tur i skoven bliver sjovere, når den foregår på en mountainbike. Vi lærer dig om cyklen, hvordan du bruger den, og så skal vi ud og ræse rundt i naturen.

Styrketræning højskole

Pump

Intens styrketræning på hold med forskelligt udstyr som måtte, stepbænk, vægtstang o.lign. Målet i Pump er at blive lidt øm dagen efter, så vi ved, at vi har presset os selv nok.

Stærk krop

Styrke

Vi træner individuelt sammen under kyndig vejledning af en underviser. Bliv både stærkere og klogere på teorien og praktikken omkring forskellige styrketræningsprincipper.

Tabata på Ubberup Højskole

Tabata

Intervaltræning, der virkelig giver sved på panden, høj forbrænding og god kondition. Giv den gas 20 sek., hold 10 sek. pause, gentag 8 gange, 1 min. pause. Det er ret sjovt!

Sunde vaner

Thai-Bo

Vi finder vores indre kriger frem og kommer af med alle vores aggressioner.  Vi opbygger små serier med slag og spark ud i luften og sveder til høj musik og i højt humør.

Ny livsstil højskole

Yoga

Medicin for både krop og sjæl. Vi arbejder med bindevævet, frigiver stive led og giver rum til fordybelse. Samtidig er yoga effektiv, styrkende træning af ryg og mave/core.

Sundt liv

Zumba

Sæt sving i hofterne og mærk rytmen sætte hele kroppen i be­vægelse. Zumba er dansebaseret fitnessform til eksotiske rytmer, der både får pulsen og humøret helt i top.

Kost og ernæring

Lær alt om sund ernæring

Ernæring

Hvordan sammensætter du en sund kost? Vi går tæt på kalorier og næringsindhold, og sammen laver vi din personlige kostplan, som holder – også når du kommer hjem.

Sunde madvaner

Kend din tallerken

Hvordan er det nu medprincipperne i måltidsfordeling og-indhold? Vi går bag om dem og tager vi fat i de tvivlsspørgsmål, der ofte er omkring måltider, livsstils og sundhed.

Livsstilshøjskole med sund mad

Maden i fokus

Hvad er det egentlig vi spiser? Hvad indeholder maden på cafeen? Hvordan er kødet i supermarkedets køledisk produceret? Det sætter vi fokus på.

Kostændring

Madvaner

Hvorfor spiser vi hele slikposen, når vi havde planlagt kun at spise 10 stykker? Hvor stammer vores mønstre fra? Vi dykker også ned i, at ’madvaner’ går mad og følelser hånd i hånd.

Madværksted - lær om sunde madvaner

Madværksted

Lær hvordan man tilbereder meget af den gode mad, vi spiser på højskolen. Du får fingrene direkte i bolledejen, får nyttige tips og tricks af vores fantastiske køkkenteam.

Sund madplan

Mellemmåltid

Vi sætter fokus på mellemmåltidet og laver anderledes lækre og sundere alternativer til f.eks. chokoladebaren eller romkuglen – og du kan næsten ikke smage forskel.

Personlig udvikling

Psykisk førstehjælp på Ubberup Højskole

Psykisk førstehjælp

Bliv certificeret ”Psykisk førstehjælper” og få værktøjer til at kunne akut hjælpe en person med en psykisk lidelse som depression/angst eller en psykisk krise, f.eks. selvskade.
(Du skal betale 150 kr. for kursusmanualen)

Psykologi og livsstil

Psykologi

Fordyb dig i dig selv. Lær psykologiens grundlæggende principper og få brugbare værktøjer til bedre at kunne forstå dig selv og dine tanker, handlinger og følelser.

Livsstilsændring

Rød Tråd

Arbejd med den mentale del af en livstilsændring. Vi taler om motivation, mål, netværk, erfaringer og laver konkrete planer, så din nye livsstil også holder, når du kommer hjem.

Kreative fag

Kreativ højskole

Akvarel

Vi dykker ind i akvarelmaleriets mange muligheder. Undervisningen er individuel, så du kan være med, uanset om du er nybegynder eller har malet i mange år.

Billedkunst på Ubberup højskole

Billedkunst

Vil du lære om kunst og komme i gang med at udtrykke dig gennem kunsten? Uanset om du er øvet eller ej, er der rig mulighed for personlig udfoldelse under kyndig vejledning.

Højskole med kreative fag

Tegning

Find dit personlige udtryk gennem de grundlæggende tegneteknikker. Vi arbejder med lys og skygge, og du får gode fif til at gøre dine kreative ideer levende på papiret.

Kreative fag på højskole

Linoleumstryk

Vi dykker ind i linoleumstrykkets mange muligheder. vi skal udforske de forskellige udtryk og inspirationsformer i forbindelse med tryk på det specielle materiale.

glasmosaik

Glasmosaik

Vi skal arbejde med en kæmpe glasmosaik-udsmykning, som tager udgangspunkt i de 17 verdensmål. Vi arbejder som hold, både med idéen, udførelsen og udtrykket.

Samfundsfag

Højskole med film som fag

Film og virkelighed

Synk ned i sofaen og lad dig opsluge af lærredets fortællinger. Vi ser og taler om film, hvad de fortæller om os selv, vores samfund og om den måde, vi tænker på.

Fag på Ubberup Højskole

Verden i Flammer

Hvad sker det rundt omkring i verdens brændpunkter? Og hvilken indflydelse har det på os i lille Danmark? Det diskuterer vi på bedste demokratiske vis.

OBS!

Det er som nævnt ikke alle fag, der tilbydes på hvert ophold – blandt andet spiller årstiderne lidt ind på, hvad der står på skemaet. Ligesom vi somme tider får gode ideer til nye fag, som ikke står her endnu…