NYHEDER FRA UBBERUP HØJSKOLE

Her kan du blive opdateret med de seneste nyheder fra Ubberup Højskole

Syng, snak og spis på Ubberup Højskole

Har du lyst at synge lyset ind, opleve glæden ved fællessang og nyde maden fra Ubberup Højskoles fantastiske køkken, så kom til årets første Syng, snak og spis arrangement på Ubberup Højskole, onsdag den 28. februar kl. 18.00. Temaet for sangene denne aften vil være; De nye kvinder i Højskolesangbogen.

Thomas Vigild guider os igennem arrangementet. Thomas er erfaren pianist, spildesigner og har været højskolelærer ved Vallekilde Højskole igennem mange år. Thomas brænder for fællessangen, og står bla. bag events som Samtidssang, hvor unger skriver nye relevante tekster til kendte højskole-melodier og Sangduel, hvor to personer dyster mod hinanden.

Prisen for denne aften med sang, hygge og lækkert mad er kun 75,- kr.

Tilmeldingen sker ved at sende 75,- kr. på MobilPay til 821510 med teksten syng, snak og spis,  senest den 25. februar 2024.

Vi glæder os til at se dig

Nu føler jeg mig godt tilpas i min krop. | Artikel i Ude & Hjemme

Ubberup Højskole i ude og hjemme
Hvordan er det at være kursist på Ubberup Højskole?
Og hvad får man ud af det?Svaret man får er forskelligt alt afhængigt af hvem man spørger, og sådan bør det naturligvis også være.Caroline Høgsbæk, som var elev hos os i 2021 og 2022 er blevet interviewet af Ude & Hjemme til deres halvårlige tema: Slank med Ubberup.
I artiklen fortæller Caroline om sine oplevelser på højskolen, og hvordan hun har implementeret de værktøjer og redskaber hun har fået i sin tid som kursist.Læs hele artiklen herunder.

LÆS MERE HER

Livsændring på sprøjte. | Artikel i dagbladet Information

wegovy ubberup højskole
Tidligere på sommeren havde vi besøg af dagbladet Information med henblik på at medvirke i en artikel omkring slankemedicinen fra Novo Nordisk – Wegovy.
Tre elever stillede op til interview og fortalte om deres oplevelser på Ubberup Højskole, og forstander Sara Simonsen, ernæringsunderviser Cecilie Skov Larsen og psykoterapeut Lars Jørgensen gav deres professionelle blik på hvordan slankemedicin påvirker højskolens elever og samfundet generelt.Find hele artiklen på linket herunder.

LÆS MERE HER

Grundlovsdagsarrangement på Ubberup Højskole | Grundlovstale v/ Thomas Ubbesen

grundlovsdag med thomas ubbesen
Traditionen tro fejrer vi grundlovsdag på højskolen og i år har vi været så heldige, at Thomas Ubbesen kommer og holder grundlovstale.
Thomas Ubbesen er journalist, forfatter og foredragsholder og var i mange år udenrigskorrespondent på DR.
Efterfølgende vil der blive serveret en lækker let anretning fra vores Danmarkskendte køkken.

Tag et tæppe under armen og sæt dig i græsset eller find en plads på en af vores bænke – vi har bestilt godt vejr.

Vi håber, du har lyst til at komme og være med til at fejre grundlovsdag på Ubberup Højskole

LÆS MERE HER

Tina tilmeldte sig 6-ugers kursus i februar og valgte at fortsætte på forårskurset.

Vores kursist, Tina, var en af de personer der valgte at tage på vores 6-ugers kursus i februar. Hun ville prøve højskolelivet af, og blev til sidst overbevist om, at hun ville fortsætte på vores forårskursus.
 
Højskolernes Hus har lavet et interview med Tina, som kan læses herunder, hvor hun fortæller om sin oplevelse med Ubberup Højskole.
 
HUSK at vi tilbyder endnu et 6-ugers kursus, som starter d. 29. maj!

LÆS MERE OM 6-UGERS KURSET OG TILMELD DIG HERLÆS ARTIKLEN HER

Tilmeldingen til vores 6-ugers forårskursus er åben!

folkemøde

Nu har du, en helt unik mulighed for at komme på et 6 ugers forårskursus på Ubberup Højskole. Vi tilbyder det kun denne ene gang, så tilmeld dig, mens der stadig er ledige pladser!

På dette kursus får du alt det bedste fra vores lange kurser, kogt ned til 6 uger med fuld fokus på motion, kost og personlig udvikling.

Udover undervisningen kommer du til at:

  • blive en del af et fantastisk fællesskab
  • skabe nye venskaber
  • smage lækker mad fra vores Danmarkskendte køkken
  • få en masse gode oplevelser.
  • få mulighed for at komme med til Folkemøde 2023 på Bornholm

Sideløbende har du mulighed for at få personlig coaching, træningsvejledning, kropsanalyse & spisevejledning. Alt dét får du fra kun 321 kr. om dagen.

Holdet starter op sideløbende med kursister på et igangværende 15-ugers kursus, som er klar til at tage rigtigt godt imod dig.

Tilmeld dig mens der stadig er pladser!

LÆS MERE OG TILMELD DIG HER

Vellykket velgørenhedsløb lørdag d. 18 marts!

13.000 kr!
Det var det beløb vi fik samlet ind til kritisk syge børn, i samarbejde med Team Rynkeby – Vestsjælland til vores velgørenhedsløb i lørdags.
120 deltagere fra nær og fjern lagde vejen forbi, og løb/gik i den gode sags tjeneste.
Efterfølgende serverede vores køkken en lækker frokost, som blev nydt af både løbere og hjælpere.
Tak til alle jer der deltog og var med til at gøre det til et vellykket arrangement!
Tak til de 12 hjælpere fra Team Rynkeby Vestsjælland, og tak til BC Catering for at sponsorere frugt til alle deltagerne.

SE RESULTATLISTEN HER

Syng, Snak & Spis på Ubberup Højskole

Kom til Syng, snak & spis onsdag den 15. februar.

Til Syng, Snak & Spis på Ubberup højskole, skal vi synge sange fra Højskolesangbogen, og nyde hinandens selskab.

Efterfølgende vil der blive serveret en bid mad, fra vores Danmarkskendte køkken.

Vi håber, du har lyst til at komme og synge, snakke og spise i selskab med os!

LÆS MERE OG TILMELD DIG

Kom og løb (eller gå) for en god sag

Den 18. marts kan du være med til at samle penge ind til børn, der er ramt af kritisk sygdom.
I samarbejde med Team Rynkeby Vestsjælland afholder Ubberup Højskole velgørenhedsløb med start og mål på højskolens område. Der er fire distancer fra 3,4 km til halvmarathon.

LÆS MERE OG TILMELD DIG

Foredrag med Nadja Engsig d. 25 Januar

Kom til foredrag med Nadja Engsig onsdag den 25. januar.

Nadja Engsig har udgivet bogen “Nadja og de 170 kilo – sandhed kommer indefra”, hvor hun fortæller om sit liv, om at synke til bunds med sin sociale arv, og om at bryde mønstret med hjælp fra de der så de ægte problemer, og ikke vægten.

Der vil blive serveret kaffe og kage, som er en del af entréprisen.

Vi håber, du har lyst til at komme og lytte til Nadja Engsig i selskab med os!

LÆS MERE OG TILMELD DIG

Foredrag med Katrine Kristensen d. 11 Januar

Kom til foredrag med Katrine Kristensen onsdag den 11. januar.

Katrine, der blandt andet har vundet guld til VM i Paradressur i 2022, har den fysiske/neurotiske sygdom muskelsvind, og vil denne aften fortælle ærligt om at være para-atlet på eliteniveau med alt hvad det indebærer.

Der vil blive serveret kaffe og kage, som er en del af entréprisen.

Vi håber, du har lyst til at komme og lytte til Katrine Kristensen i selskab med os!

LÆS MERE OG TILMELD DIG

Sætter du junkfood i skammekrogen?

Har du set Tv2-programmet ”Junkfood-eksperimentet”? Kort fortalt er det et tv-program, hvor vi følger fire kendte danskere, der har sagt ja til kun at indtage junkfood i tre uger. Jeg får straks flashback til den amerikanske film ”Supersize Me” fra 2004, hvor Morgan Spurlock sætter sig for at undersøge konsekvenserne af kun at spise McDonalds-mad i en måned.

LÆS HELE ARTIKLEN

Lisbeth Trinskjær tager orlov fra Ubberup Højskole

Ubberup Højskoles forstander, Lisbeth Trinskjær, tager fra 1. januar 2022 orlov for at gå på fuld tid som formand for Folkehøjskolernes Forening (FFD) med fokus på at finde en ny generalsekretær og for at styrke det politiske arbejde i foreningen. Lisbeth Trinskjær har siden 2014 delt sit virke mellem forstanderstolen på Ubberup Højskole og en formandspost i Folkehøjskolernes Forening.
I forlængelse af Elsebeth Gerner Nielsens afgang som generalsekretær for FFD i november, besluttede foreningens bestyrelse at bede Lisbeth Trinskjær om at være formand på fuld tid i en periode, og det har hun sagt ja til.

LÆS HELE PRESSEMEDDELELSEN

(UDLØBET)
STILLINGSOPSLAG: Engageret medarbejder til Ubberup Højskoles køkkenteam

Er du vild med at lave grøn og spændende hverdagsmad helt fra bunden – til 100 mennesker, der er vilde med dem mad du laver? Så kom og bliv en del af et kreativt og ambitiøst køkkenteam, der elsker at forkæle højskolelever med sund og inspirerende hverdagsmad.
Så har vi brug for dig fra 1. januar 2022 eller snarest derefter.

LÆS HELE STILLINGSOPSLAGET

Tag magten fra din badevægt

Ejer du en badevægt – altså sådan et elektronisk drevet apparat, der viser (din) vægt i kilo, når du stiller dig op på den? Måske har du den stående på badeværelset, så du lige kan begynde dagen med at tjekke status, når du har tisset af. Men hvorfor vejer du dig egentlig? For de fleste er det for at finde ud af, hvad tallet på vægten siger i forhold til sidste gang. Vægten kan altså gå op, så du vejer mere end sidst, du vejede dig. Den kan også stå stille – eller den kan gå ned, så din kropsvægt i kilo er blevet mindre.

LÆS HELE ARTIKLEN

FOREDRAGET ER AFHOLDT! "Nadja og de 170 kilo" - en personlig fortælling med et Ubberup-tvist

I 2012 tjekkede Nadja Engsig ind på Ubberup Højskole – med en kropsvægt på over 170 kilo. Kilo, som var blevet hendes skjold mod alt det svære i livet. Som var et udtryk for, at hun ret tidligt i livet lærte sig, at marsbarer og makrelmadder med mayonnaise var lig med kærlighed. Et liv, hun også forsøgte at fikse med både alkohol, hash, sex og selvskade. Opholdet på Ubberup Højskole blev på flere måder startskuddet til et lettere liv – ikke bare fysisk, men også mentalt. Nu har hun udgivet en bog om sit liv.

LÆS HELE ARTIKLEN

Ubberupsæben - lav den selv

Har du overvejet at lave din egen sæbe, men ikke lige ved, hvordan du skal komme i gang?
Pernille, som er en del af det kreative team på Ubberup Højskole, laver på hvert ophold sæbeværksted for eleverne, hvor de kan lave deres helt egne sæber.
På vores Livsstilsblog kan du finde opskriften på den populære Ubberupsæbe – og en video, hvor guider Pernille dig til, hvordan du gør.

LÆS HELE ARTIKLEN

Vi skal turde lege med maden

Mette Duerlund er vild med mad, og hun er sammen med vores ernæringsvejleder, Cecilie, i med til at videreudvikle den ernæringsfaglige linje, som en stor del af højskolens dna bygger på. Mette er den seneste tilkomne i teamet, og hun har en professionsbachelor i Ernæring og Sundhed, en kandidat i Gastronomi og Sundhed og en nyligt afsluttet Ph.d. med fokus på appetit – og på at bruge kroppen som kompas i forhold til vores spiseadfærd. Hun vil gerne lære eleverne – og alle os andre – at lege med maden.

LÆS HELE ARTIKLEN

Følg os på Instagram

Tilmeld nyhedsbrevet

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.