Vejledning på Ubberup Højskole

På Ubberup højskole tilbyder vi forskellige former for vejledning i de uger, du er elev hos os. Hvor ofte du kan blive vejledt afhænger af efterspørgslen.

Studievejledning:
Er du i tvivl om, hvilket studie du vil søge ind på? Vi arrangerer en aften i løbet af opholdet, hvor du kan få råd og vejledning i uddannelsesjunglen, med mulighed for efterfølgende personlig vejledning.

Ernærings- og spisevejledning:

Ernærings- og spisevejledning er en personlig tid sammen med en ernærings- og spisevejleder, hvor samtalen vil dreje sig om dig og dine udfordringer og muligheder på det madfaglige område. Samtalen tager udgangspunkt i din livssituation og behov og vi vil sammen finde de løsninger, der er gode for dig

Træningsvejledning:

Er for dem som har en konkret målsætning med motion og idræt. Kunne du f.eks. tænke dig at deltage i DHLs 5 km løb sammen med dine arbejdskollegaer? Har du ønske om kunne klare de fysiske krav til politiet eller forsvaret? Eller vil du optimere din træning, ud over de tilbud vi har i skemaet. Så kan du booke en tid til træningsvejledning, det er dog vigtigt at du har et specifikt mål med din træning inden du skriver dig på.

Coachingsamtaler:
Coaching er typisk en 1-til-1 samtaleform, hvor coachen hjælper dig med at sætte og nå mål, skabe klarhed over en problemstilling og i det hele taget hjælpe med at skabe forandringer.

Udgangspunktet for coaching er, at personen der opsøger en coach selv har svarene. Det kan af og til være svært at vide, præcis hvad man selv vil, og derfor er det coachens opgave at stille de rette spørgsmål, som gør at man bliver bevidst om, hvad man egentligt vil og hvilke forhindringer der er for at nå et givent mål. En coach kan også hjælpe med at anskue tingene fra en helt ny vinkel, og dermed kan ens udfordringer pludselig stå i et helt nyt lys. Du bestemmer, hvad vi skal tale om.

Du kan booke tid til en vejledning ved at skrive dig på skemaerne, som hænger på opslagstavlen ved indgangen til kontorerne. Skriv venligst kun i de hvide felter og book kun én samtale af gangen. Sammen kan I evt. aftale flere samtaler.

LÆS MERE OM FORÅRSKURSET HERLÆS MERE OM EFTERÅRSKURSET HERSE ALLE VORES KURSER HER