Lasagne har været en hyppig gæst på de danske middagsborde i mere end 40 år, og den originale italienske opskrift med hakket oksekød er blevet suppleret med mange forskellige versioner – også som i denne opskrift: uden kød!
Vegetarlasagnen er god til kødfrie dage – den er fyldt med masser af sunde grøntsager og proteinrige linser. Den er samtidig saftig og smagfuld og nem at lave.
Velbekomme!
4-6 personer
Det skal du bruge:
150 g løg i tern
3 fed finthakkede hvidløg
350 g porrer i skiver
200 g groftrevne gulerødder
100 g røde linser
2 ds. hakkede tomater
1 spsk. sambal oelek
3 dl grøntsagsbouillon
200 g frisk spinat
2 spsk. olie
Basilikum, oregano, salt og peber
300 g hytteost
9-10 fuldkornslasagneplader
150 g revet mozzarella (+20 %)
Sådan gør du:
- Brun løg og hvidløg i olien
- Tilsæt porre og revet gulerod, og lad grøntsagerne svitse med i et par minutter
- Tilsæt hakkede tomater, grøntsagsbouillon, røde linser, basilikum, sambal oelek, oregano, salt og peber
- Lad grøntsagssaucen simre under låg, til linserne er møre
- Tilsæt den friske spinat, og lad spinaten falde sammen
- Smag grøntsagssaucen til
- Rør hytteosten i grøntsagssaucen
- Smør et ovnfastfad med olie
- Start med at lægge et lag lasagneplader, derefter grøntsagssauce, så lasagneplader igen, så grøntsagssauce, osv.
- Drys med revet ost
- Sæt lasagnen i ovnen i ca. 45 min. ved 175 grader
Retten indeholder 1.700 g grønt.
TIP:
Sluk for ovnen, og lad lasagnen trække i ca. 15 min. før servering, så den kan ”sætte” sig.
Serveringsforslag:
Kan serveres sammen med en god, blandet salat eller råkostsalat
Kcal | Protein | Fedt | Kulhydrat | Kostfiber | |
Pr. 100 g | 82 | 5,5 | 2,5 | 9 | 2 |