Forfatter: Cecilie Skov Larsen for Sjællandske Medier 

Har du svært ved at få spist alle de der grøntsager, der bliver anbefalet af Sundhedsstyrelsen – og undskylder du det med en stående joke om, at grøntsager jo ’bare er kaninføde’? Så er du helt sikkert ikke alene. For rigtig mange mennesker er grøntsager noget af det, der bare er svært at få spist – modsat for eksempel kød og kartofler.
Rent dyrisk giver det faktisk god mening, at vores hjerne ikke tillægger grøntsagerne samme værdi som de andre fødevarekategorier, fordi grøntsager ikke indeholder lige så meget energi. Vi ville simpelthen dø hurtigere ude i naturen, hvis vi kun levede af grøntsager.
Vores hjerner har bare ikke helt opfanget, at vi ikke længere lever i naturen, men befinder os i år 2023, hvor der – i et land som vores – er mad tilgængeligt 24 timer i døgnet. Vi har typisk altid mad på lager i både køleskab, fryser og køkkenskabe. Derudover er der døgnbutikker i de større byer eller døgnåbne tankstationer i nærheden. Ofte er det bare alt muligt andet end grøntsager, vi har på lager – og når vi frekventerer den døgnåbne tankstation er det sjældent for at hente en pose gulerødder til aftenkaffen.

Fedtdepoter mod krisetider
Dengang, vi som folk levede i naturen, havde vi brug for rigtig meget energi i kosten, fordi vi var i bevægelse det meste af tiden, og kroppen derfor skulle bruge en masse energi. Sådan er det ikke helt i dag – og det er her de vigtige grøntsager kommer ind i billedet. Hvis vi i dag kun baserer vores kost på energitunge fødevarer, så vil den energi (hvis vi ikke søger for at forbrænde den) lagre sig i kroppen som fedtdepoter. Det gør den faktisk for at værne os mod krisetider, for vores system er stadig indrettet til at beskytte os mod en eventuel sultkatastrofe. Frygten sidder stadig i os, og derfor lagre vi til dårligere tider.
Fra naturens side tillægger vi altså ikke grøntsager særlig stor betydning, så det er her, vores realistiske hjerne skal tage over og tale til for vores fornuft, for det er jo heldigvis længe siden vi har haft en sultkatastrofe i Danmark. I dag gør vores livsstil, at vi ikke har brug for helt så meget energi, i stedet skal vi være bevidst om at passe på vores krop ift. livsstilsygdomme – og her kan grøntsager gøre en kæmpe forskel.

Grøntsagers unikke egenskaber
Når Sundhedsstyrelsen anbefaler 600 gram frugt og grønt om dagen, hvoraf mindst halvdelen skal være grøntsager, så er det fordi, vi i dag har en stor viden om alle de gode effekter, der er ved at spise mange grøntsager.

• De indeholder gode fibre, som gør at dit tarmsystem får noget godt at arbejde med. Man kan sige, at grøntsager og fuldkornsprodukter sender dit indre system i motionscenter, og det betyder, at dine tarme kommer i bedre form, så du får færre maveproblemer og et meget bedre afføringsmønster.
• De er typisk fyldt med en masse gode vitaminer og mineraler, som din krop elsker. Hvis du i en periode ingen grøntsager har spist, og du så begynder at spise dem, vil du typisk kunne se det på for eksempel din glød i huden – dine negle og dit hår vil gro mere end de/det plejer.
• De er ofte farverige og virkelig flotte på tallerkenen. Ud over det kan mange af dem knase, og knas er vores hjerne generelt virkelig glad for, det er næsten som en slags belønning til vores sanser.

Grønt med succes

Hvis du ud fra denne artikel får lysten til, at gøre en lille forskel i forhold til mere grønt i din hverdag, skal du begynde i det små. De små skridt vil på den lange bane have en stor sundhedsmæssig betydning for dig og din krop.
Lad være med at sætte dine forventninger højt. Hvis du slet ikke er vant til at spise grøntsager, kan det være en god ide, at lave en liste over, hvilke du rent faktisk godt kan lide – eller har mod på at invitere indenfor. Husk, at der er stor forskel på smagen af grøntsagerne afhængigt af, hvordan de bliver tilberedt, altså om de bliver stegt, bagt eller kogt – og det samme gælder selvfølgelig for konsistensen.

Grøntsager i hverdagen

Du behøver ikke lave fancy salater for at leve sundt. Alle grøntsager er bedre end ingen grøntsager, så alt tæller.
Her er et forslag til, hvad du kan snige ind i din dag:

• Godt med peberfrugt på din ostemad om morgenen (½ stk. = 90 gram)
• En gulerod til et formiddags-mellemmåltid (100 gram)
• 5 cherrytomater til frokost (75 gram)
• En gulerod til et eftermiddags-mellemmåltid (100 gram)
• Dampet blomkål, 2 store buketter, til aftensmad (80 gram)
• Agurk og gulerodsstave til aftensnacks (brug smøreost som dip) (150 gram)

Hvis du afprøver det hele på én gang, vil du i alt spise 595 gram grøntsager. Men igen: Du behøver ikke gå fra 0 til 100 – hvert måltid med lidt grønt gør en forskel.

Grøntsagers og vægttab
Taler vi om kalorier og vægttab, er grøntsager også en rigtig god ven. For at kan give mening for dig, viser jeg dig her et eksempel på en aftensmad uden og med grøntsager:

Forskellen er 271 kalorier. Og er det overhovedet særlig meget, tænker du måske?
I ren energi/kalorier er det et halvt hovedmåltid eller et stort mellemmåltid for de fleste, så ja, over tid er det en del.
Ud over du får flere kalorier ved at undlade grøntsagerne, så mangler måltidet uden grøntsager også vitaminer og mineraler – og dit system vil være på overarbejde, fordi det er en sværere proces for det at nedbryde kød end grøntsager.
Så vælg grøntsagerne til og lev bedre og længere. Der er nok til både dig og kaninerne!