Forfatter: Cecilie Skov Larsen | Illustration: Colourbox
Slankemedicin – Katastrofalt eller genialt?
Overalt i medierne kan du læse om den nye slankemedicin fra Novo Nordisk, Wegovy, der er designet til at efterligne kroppens eget mæthedshormon og derved kan booste et vægttab – men selv om det lyder genialt, så er der også flere bagsider.
Der er mange holdninger til den nye slankemedicin fra Novo Nordisk, og der bliver i medierne diskuteret alt fra tilskud til etik og tilgængelighed m.m.
Medicinen, der tages som injektioner dagligt eller ugentligt, er oprindeligt et medikament til diabetespatienter – patienter, som er begyndt at råbe op om, at de ikke kan få deres vigtige medicin, fordi den nu er blevet et populært slankemiddel.
Wegovy er udviklet til at påvirke hjernens naturlige signaler, og medicinen regulerer appetitten ved at øge mæthedsfølelsen. Det vil sige, at sultfølelsen og lysten til at spise bliver begrænset. Fordi de naturlige signaler fra kroppen i forhold til mad bliver påvirket, bliver madindtaget mindre, og derfor kommer der typisk et vægttab.
Min egen holdning til slankemedicinen stikker i flere retninger, for i mit univers er den både genial og katastrofal. Jeg kunne skrive mindst 10 sider om lige præcis dette emne, men jeg har i denne artikel valgt at fokusere på enkelte kernepunkter fra begge ’kategorier’.
Her får du mine bud på, hvorfor medicinen kan være både genial og katastrofal.
GENIAL
- Overvægtproblematik
Hos nogle mennesker er overvægt en så stor begrænsning i hverdagen, at den skaber stor mistrivsel, det vil sige at livskvaliteten er væsentlig forringet på grund af overvægten. Ved meget svær overvægt følger typisk også en lang række livsstilssygdomme med som diabetes, hjerte- og karsygdomme, blodpropper, galdevejssygdom og søvnapnø. Er overvægten så markant, at patienten ikke orker eller har mulighed for at gøre, hvad der skal til, synes jeg slankemedicinen kommer til sin ret. Der er her tale om liv og død, hvor medicinen kan hjælpe patienten tilbage til livet. - Undgå operation
Gastric bypass og gastric sleeve er begge slankeoperationer, hvor man rent kirurgisk går ind og ændrer kroppens anatomi i maven og i tarmområdet, så mavesækken bliver mindre. Gastric bypass er et større indgreb end gastric sleeve, men fælles for dem begge er, at det er operationer forbundet med risici og chancer for komplikationer bagefter.
Ved slankeoperationer er der en række krav, der skal opfyldes fra patientens side, før operationen kan udføres. Der skal være tale om en BMI på over 35 og sygdomme eller en tilstand, som gør, at man bliver taget i betragtning. Derudover skal patienten bevise, at interessen for et vægttab er til stede ved forud for operationen tabe sig X antal BMI-point. Med slankemedicinen kan et kirurgisk indgreb – og derved ændring af kroppens egen fysiologi – undgås.
KATESTROFAL
- Tilgængelighed
For at blive godkendt til at få slankemedicinen skal du ’kun’ have et BMI på over 28. Det vil sige, at lige knap 50 procent af Danmarks befolkning kan benytte medikamentet. Det, synes jeg, er skræmmende. BMI siger i sig selv intet om, hvor godt det enkelte menneske passer på sig selv: spiser varieret og får gode næringsstoffer, dyrker motion, ryger, drikker for meget alkohol osv. BMI har altså intet med kroppens sundhedstilstand at gøre. Man kan derfor, med de retningslinjer der er i dag, blive kategoriseret som syg uden overhovedet at fejle noget og dermed begynde at tage medicin, man ikke har brug for.
- Spis usundt og tab dig
Slankemedicinen stopper kroppens naturlige følelse af appetit, og på den måde er sultfølelsen ikke så markant på spil. På medicinen kan du i princippet spise, hvad du vil, for selv om du har lyst til mindre, så sørger medicinen ikke for, at du automatisk spiser sundere. Min bekymring er derfor, at der kan opstå fejlernæring, som vil påvirke kroppens indre sundhed. Når vi taler varigt vægttab, er det jo ikke lige gyldigt, hvor kiloene forsvinder. Det er fedtet, der skal tabes, mens det er vigtigt, at muskelstyrken bliver bevaret – og det vil selvsagt ikke være tilfældet med manglende motion eller næringsfattig kost. Helt kort gør slankemedicinen, at man kan fortsætte sine dårlige og uhensigtsmæssige vaner – og det er alt andet end hensigtsmæssigt.
- Overbelastet sundhedsvæsen
Vi har i dag et sundhedsvæsen, der er presset helt i bund på rigtig mange parameter – også når det gælder de alment praktiserende læger. Når sunde og raske mennesker, der er lidt frustreret over deres vægt (sat på spids), kontakter lægen for at få ordineret slankemedicinen, så tager det tid fra lægen, så dem der faktisk er syge og har brug for hjælp, ikke kan få det. Også fordi mange læger gerne vil følge patienten en gang om måneden for at tjekke vægttab og blodtryk, da vi endnu ikke kender de langsigtede bivirkningerne. Det synes jeg virkelig er katastrofalt.
Vægttabets kompleksitet
Et vægttab er med slankemedicin simpelt, da du fjerner lysten til at spise. Men for den helt almindelige raske dansker med ekstra kilo på sidebenene er slankemedicin efter min overbevisning ikke løsningen. Et vægttab er kompleks, og typisk er overvægt et symptom på en anden problematik f.eks. mistrivsel. Den mistrivsel fjerner medicinen ikke, så selv om der kommer et vægttab, vil problematikken omkring mistrivsel stadig være der.
Vi mennesker spiser ofte på vores følelser, og det kan være et effektivt værktøj i en given situation, men på den lange bane er det naturligvis uhensigtsmæssigt. Så min helt store bekymring er, at hvis man gennem meget lang tid har været vant til at dulme følelser med mad, og ikke længere har appetit, hvad vil man så dulme de følelser/den mistrivsel med – som jo ikke forsvinder med slankemedicinen? Kunne det f.eks. blive alkohol eller stoffer? Jeg tror ikke på at den indre ubalance kan løses med Wegovy. Medicinen kan være en hjælp for mennesker med større overvægt og på den måde være et startskud til en ændring, i min optik kræver det dog en all round livsstilsændring for at vægttabet holder ved og mistrivslen forsvinder.
Det havde nok været meget mere effektivt, hvis vi kunne få trivsel på sprøjte.
Info om BMI:
- BMI blev opfundet i 1832 af Lambert Adolphe Quetelet, da han havde brug for en måde at sammenligne vægt og højde på i befolkningsgrupper
- BMI kan bruges til observationsstudier og befolkningsstudier – IKKE på det enkelte individ