LIVSSTILSBLOGGEN

I sommeren 2021 var Tobias Winkler et sted i livet, hvor han ikke vidste, hvad han ville med sin fremtid. Efter et kort bekendtskab med universitetet og en efterfølgende depression havde han fået job i til Netto. Han isolerede sig med sin computer i fritiden, sad med en følelse af at være gået i stå, og vægten nærmede sig hastigt 150 kilo. Så en dag kom der en mail fra hans mor med et link til Ubberup Højskole – og det blev begyndelsen på et helt nyt liv.

”Jeg klikkede ind på hjemmesiden, læste lidt, så en video, og efter fem minutter vidste jeg bare, at det var det, jeg skulle. Og jeg elskede Ubberup Højskole fra første øjeblik. Det fedeste var, at jeg hurtigt kunne se, at der var andre ligesom mig. Der har været meget få overvægtige i min omgangskreds eller i skolen, jeg kunne spejle mig i. I gymnasiet er jeg ret sikker på, at jeg faktisk var den største elev. Så det var første gang i mit liv, hvor jeg var et sted, hvor jeg pludselig ikke var den eneste – eller den største. En af de rigtig gode oplevelser i starten af opholdet var, at i motionstimerne var jeg ikke ham, der ikke kunne følge med. Jeg kunne faktisk performe på samme niveau som de fleste andre – og jeg fandt ud af, at jeg havde et meget bedre kondital, end jeg troede. Det gav et kæmpe stort boost.”

Fra overvægtig til forkert

Tobias har været overvægtig, så længe han kan huske. For selv om han er vokset op med rimelig sundt mad og gode salater, har mængderne været store.
”Jeg har generelt altid været meget glad for mad. Så selvom det ikke var usund mad, vi fik, så tog jeg altid to portioner – og altid lidt mindre salat og mere af det gode kød anden gang. Så jeg spiste i virkeligheden altid bare for meget.”
Det var dog først, da Tobias begyndte i skole og kom ned til skolesygeplejersken, at der lige pludselig kom fokus på hans vægt, og for første gang fik han følelsen af at være forkert. ‘For det med vægten skulle der da gøres noget ved’, mente hun – og overbeviste hans forældre om, at der skulle gøres en indsats.
”Pludselig kom der en masse restriktioner omkring min mad, f.eks. at jeg kun måtte tage én portion. Konsekvensen var bare, at jeg så hele tiden tænkte på mad og begyndte at spise i smug. Selv om jeg var mæt efter aftensmaden, havde jeg bare lyst til mere mad, og jeg husker tydeligt, at jeg sneg mig ud i køleskabet, efter at mine forældre var gået i seng og lige tog noget mad med ind på værelset. Havde jeg nogle penge, blev de hurtigt brugt på en lækker milkshake. Så ja, jeg var blevet overvægtig, fordi jeg elskede mad. Men jeg tror faktisk først, at det var, da der blev sat fokus på min vægt, og nogle voksne sagde, at det var noget, vi skulle ændre på, at jeg begyndte at føle mig forkert.”

Dårligt selvværd og ensomhed

I kombination med et stigende lavt selvværd og få venner, kom Tobias også mindre og mindre ud. Han gik i skole og til håndbold, og ellers gik tiden hjemme foran computeren med en skål snacks.
”Så sad jeg der og spiste på kedsomhed og ensomhed, og så udviklede det sig bare derfra. Man kan sige, at computeren blev min aller, aller bedste ven, der fulgte mig trofast i rigtig mange år.”
Da Tobias kom i gymnasiet, kom der flere venner til, men han følte på en måde ikke, de var rigtige venner. Det lave selvværd spændte ben, og han kæmpede for at prøve at passe ind i stedet for at turde være bare sig selv. Han trak sig også fra både håndbold og hockey, som han havde dyrket i flere år. I takt med at holdenes ambitioner blev større, og det hele blev mere seriøst, fik han følelsen af bare at være ham den tykke, der ikke havde kondien til at følge med de andre.
”Mit fokus skiftede fra at hygge mig med sport til hele tiden at fokusere på, om de andre nu tænkte: ’Åh nej, der kommer ham den store, der holder os tilbage’ eller ’Nu skal vi igen sidde og vente i 20 minutter på, at han bliver færdig med at løbe en gang rundt om banen’ … og sådan noget. Så igen blev computeren min ven. Selv mens jeg gik på universitetet, hvor der var rigtig mange søde mennesker, gjorde mit lave selvværd, at jeg syntes ikke, jeg passede ind og tænkte, at de nok ikke gad være sammen med mig. Så det endte altid med, at jeg tog direkte hjem og satte jeg mig til at game – ofte til klokken 3-4 om natten.”

Luftforandring og vægttab

I en periode i forbindelse med sin depression gik Tobias hos en psykolog, og her gik det for alvor op for ham, hvor meget det lave selvværd og den lave selvtillid hang sammen med hans overvægt. Og det var netop, da han læste om livsstilsændring på Ubberup Højskoles hjemmeside, at han begyndte at tænke over sin egen livsstil.
”Jeg stod bare op tidligt om morgenen, mødte ind i Netto klokken 6, var der til klokken 16, og så tog jeg hjem og havde ikke overskud til noget som helst. Så jeg tænkte: ’Okay, jeg skal have ny et nyt pust og noget luftforandring, og når man tager på højskole kommer man jo væk hjemmefra og kommer ud og prøver noget helt nyt’. Så det var min store motivation – sammen med et stort fokus på, at jeg skulle tabe mig.”
Og det gik faktisk rigtig hurtigt for Tobias med at tabe sig – allerede efter et par uger med den nye mad og masser af motion var det tydeligt, at der var røget en del kilo.
”Det var super fedt at kunne sige til sig selv: ’Jeg kan godt’. Det gjorde helt sikkert, at jeg var endnu mere motiveret for at tabe mig. Og helst så meget som muligt.”

Bag om overvægten

Over tid kom vægttabet dog til at fylde mindre og mindre. Til gengæld voksede interessen for at have fokus på det mentale – på at få det bedre med sig selv.
”De psykiske fag kom til at betyde en masse for mig, for det var her, det gik op for mig, at det med at have lavt selvværd på grund af overvægt, det var jeg ikke alene om. De første timer sagde jeg ikke så meget, men hver gang nogen sagde noget, så kunne jeg bare nikke genkendende til det. Så okay, jeg er ikke den eneste, der går og tænker: ’Ej, hvor ville jeg bare ønske, at jeg var ligesom de andre. At jeg var normal’. Det var en helt ny følelse, og jeg tror, det var første gang, jeg rigtig talte om mine følelser, udover med min psykolog. Her sad jeg og talte med nogle på min egen alder, som havde det lige som jeg. Det betød også, at så kunne jeg åbne op og bare være 100 procent mig. Jeg behøvede ikke at lege, at jeg var en anden person for at passe ind. Det gjorde mig bare glad på en helt ny måde. Selvfølgelig har jeg haft venner, jeg har hygget mig med, men det var første gang i mit liv, at jeg hver dag stod op og glædede mig til at skulle til timer eller til at spise sammen med de andre og have det sjovt bare som mig selv. Og opleve, at folk kunne lide den person, jeg er.”

Stærke venskaber og fællesskaber

Så selv om Tobias er glad for de mere end 30 kilo, han har tabt, så er det venskaberne, han har fået på højskolen, han er mest taknemmelig for.
”Jeg har fået venner for livet. Vi kender hinandens historier, og ved, hvad vi hver især har kæmpet med. Det gør bare, at vi er meget tættere, end jeg nogensinde har prøvet før. Man skaber helt særlige bånd, og det er det fedeste fællesskab, jeg nogen sinde oplevet! Efterhånden som jeg mærkede, at jeg fik mere selvtillid kunne jeg slappe af og bare at nyde hele oplevelsen og ikke have så meget fokus på om jeg tabte mig … eller hvor meget. Da mit ophold var ved at være forbi, vidste jeg med det samme, at jeg ville have et ophold mere. Jeg tilmeldte mig faktisk til næste hold, dagen efter jeg var kommet hjem. Jeg kunne mærke, at jeg var ikke færdig med Ubberup endnu. Der var nogle ting, jeg gerne ville kigge lidt dybere ind i.”

Når hverdagen rammer

Hjemme igen måtte Tobias også erkende, at det var svært at komme tilbage til hverdagen, og han faldt  hurtigt ind i gamle vaner med alt for meget arbejde og gaming.
”Jeg havde lagt en masse planer om at træne tre gange om ugen, løbe hver dag, stå tidligt op og spise morgenmad, spise gode mellemmåltider … alt det, jeg havde lært, og som, jeg vidste, var godt for mig. Men ret hurtigt var jeg bare igen ham i Netto, der arbejdede ti timer om dagen. Mit overskud forsvandt. Jeg begyndte at glemme at spise i løbet af dagen, og når jeg så kom hjem, spiste jeg alt for meget, fordi jeg var vildt sulten – præcis det modsatte af det, jeg havde lært. Men det hjalp mig, at jeg vidste, at jeg skulle afsted igen, så jeg kunne sige til mig selv: ’Det kan godt være, det går galt nu, men jeg skal nok få styr på det igen’. Og jeg kunne tage af sted igen med en erfaring omkring, hvilke udfordringer, der er derhjemme. Jeg ved, hvordan hverdagen rammer, og hvor meget overskud jeg har efter en arbejdsdag, så jeg kan sætte mine mål efter det – og samtidig få vendt mit mindset til ikke at slå mig selv i hovedet, hvis jeg ikke få lavet noget motion i en uge. Det er noget af det, jeg har arbejdet allermest med. At acceptere de gange jeg misser en træning og bare sige: ‘Nu nåede jeg det ikke i dag, så gør jeg det på et andet tidspunkt, når jeg har lyst’.”

Nyt syn på sundhed

Noget der har overrasket Tobias allermest, er den måde der bliver tænkt livsstil og vægttab på Ubberup Højskole: Der er smørbart til brødet. Man skal ikke veje sin mad. Der er sukker til kaffen, og maden er meget mere end bare grøntsager og salat.
”Der er heller ingen, der står og holder øje med, hvor meget man spiser, man får faktisk at vide, at man skal spise, til man er mæt. Så det at tænke sundt vægttab i stedet for bare vægttab, var nyt for mig, der altid har været styret af, hvad der stod på vægten. Noget af det vildeste var, da vores ernæringslærer, Cecilie, sagde: ’Jamen, hvis I har lyst til pizza, så spis pizza’. Man må også gerne have slik på værelset, noget, jeg tænkte, var klart forbudt. Men Cecilie forklarede, at hvis noget bliver forbudt, så bliver man bare mere rebelsk og vil have mere af netop det. Det gav bare så meget mening for mig, for det er jo sådan, jeg har levet hele mit liv. Det gav mig en ny forståelse af mig selv, og hvorfor jeg reagerer på de måder, jeg gør.”

Fremtiden er drømmen om at hjælpe andre

På den anden side af Ubberup Højskole findes fremtiden. Og for Tobias har det også fyldt en del, hvad der skulle ske, når han tjekkede ud af højskolen og ind i hverdagen igen. Opholdet og arbejdet med vægttab og livsstil har dog plantet nogle frø.
”Før i tiden har jeg altid tænkt, at jeg skulle arbejde inden for noget med matematik eller computere, men nu overvejer jeg faktisk at læse idræt. Jeg har altid drømt om at være lærer med fokus på matematik, men nu trækker mere at blive idrætslærer – eller noget andet inden for coaching eller idræt. Selvfølgelig også inspireret af det, jeg har været igennem med bl.a. mit vægttab, vil jeg gerne hjælpe andre lige som mig. Så de kan vælge noget andet end en personlig træner, som har været fit hele sit liv. I stedet kommer du til en person, der står med et billede og siger: ’Hey, se lige her. Jeg har vejet 150 kilo. Jeg har været dig, og jeg ved, at det hårdt og mega svært. Jeg ved godt, at jeg siger, at du skal træne tre gange om ugen. Jeg ved godt, det ikke altid kommer til at ske. Lad være med at slå dig selv oven i hovedet. Så finder vi en måde, som fungerer for dig på’.
Så noget med at blande idræt med alle de andre erfaringer, jeg har fra Ubberup og så på den måde kunne hjælpe folk ligesom mig. Det er blevet min nye drøm for fremtiden.”