Støtte og tilskud

Støttemuligheder og tilskud til et højskoleophold

Kan man få støtte og tilskud til et højskoleophold? Der findes en række forskellige muligheder for at søge støtte og tilskud, og dem kan du læse om her

Intensivt læringsforløb

Er du mellem 18-25 år og klar til at tage fat på et spændende kapitel i dit liv? Så er Ubberup Højskole stedet for dig!

Vi kombinerer undervisning i ernæring, matematik og motion på en kreativ måde, som gør læringen sjov og relevant. Vores unikke tilgang betyder, at du ikke bare sidder og kigger i en bog – du får hænderne op af lommen og bruger din krop og dit sind aktivt!

På Ubberup Højskole får du mulighed for at udvikle dig fagligt, kreativt og personligt i et støttende og inspirerende miljø. Her handler det om at udforske, lære og vokse sammen med andre, der også er klar til at tage skridtet videre i deres liv.

 

Søg puljemidler til nedsættelse af egenbetalingen - Læs meget mere om ordningen her

Er du studerende? Så kan du få rabat!

Hvis du er studerende, og er blevet i tvivl om du er landet på den rette hylde eller bare gået lidt død i studierne, kan du tage et ‘Pitstop’ på Ubberup Højskole, til en nedsat pris.

OBS: gælder kun vores lange kurser

LÆS MERE OM PITSTOP

Mentorstøtte til unge uden ungdomsuddannelse

Hvis du er mellem 17 1/2 og 25 år, og ikke har færdiggjort end ungdomsuddannelse, har du mulighed for at få mentorstøtte på Ubberup Højskole. Målet med mentorordningen er, at du rustes til at kunne indgå bedst muligt i højskoleopholdet, og ligeså vigtigt, at du får støtte til at kunne træffe valg om din fremtid eller højskoleopholdet.

Se PDF med yderligere information

Kontanthjælpen med på højskole

Hvis du er på kontanthjælp, gerne vil på højskoleophold og selv kan betale for hele opholdet, kan du på egen hånd vælge at tage på højskole. Du skal dog stadig stå til rådighed for arbejdsmarkedet, mens du er på opholdet.

Link til information

Halve dagpenge med på højskole

Hvis du er under 25 år, er på dagpenge og stadig er inden for det første halve år af din ledighedsperiode, kan du tage på højskole med halve dagpenge. Kontakt din A-kasse og hør om muligheden.

Link til information

EGU-forløb på højskole

Et højskoleophold kan være en del af dit 3-årige erhvervsuddannelsesforløb som EGU-elev. Tal med din EGU-vejleder om muligheden.

Link til købsaftale

OBS: Købsaftalen skal udfyldes af din EGU-vejleder.

Kommunalt tilskud til højskoleophold

Nogle kommuner giver støtte til højskoleophold. Du skal selv kontakte din kommune eller dit jobcenter for at høre nærmere.

Link til informationLink til købsaftale

OBS: Købsaftalen skal udfyldes af af din kommune/ jobcenter.

Gode råd til egen-finansiering af dit højskoleophold

Hvordan får man råd til at tage på højskole? Det har vi spurgt nogle af vores elever om, og de fortæller, at de har:

  • Sparet penge op gennem længere tid
  • Spurgt deres forældre eller bedsteforældre om et tilskud
  • Udlejet deres lejlighed/værelse derhjemme, mens de er på højskole
  • Delt betalingen for højskoleopholdet op i flere rater efter aftale med højskolen (Det fulde beløb skal dog være betalt inden opholdets afslutning)

Husk, at et ophold på Ubberup Højskole er inkl. kost, logi, undervisning, kostvejledning og coaching + al den motion, du overhovedet kan tænke dig. Du kan også bo på højskolen i weekenderne. Det er der rigtig mange af vores elever der gør, og selvom der ikke er undervisning i weekenderne, er der altid sociale aktiviteter og fælles hygge – og der er også mad i weekenderne.

Læs også...

Ofte stillede spørgsmål

Kan jeg være sikker på, der er nogen på min alder? Kan jeg bo på højskolen i weekenderne? Kan jeg få vegetarmad?

Læs mere

Fag og aktiviteter

Uanset om du er til motion, psykologi, kreativitet eller mad, så har vi en vifte af fag, du kan vælge imellem.

Læs mere

En dag på Ubberup

Ikke to dage er ens på Ubberup Højskole – men der er selvfølgelig en daglig struktur, som vi er fælles om.

Læs mere