Ikke to dage er ens
En dag på Ubberup Højskole
Eleverne sætter ord på hverdagen på Ubberup
Ikke to dage er ens på Ubberup Højskole – men der er selvfølgelig en daglig struktur, som vi er fælles om. De allerbedste til at fortælle om hverdagen på Ubberup Højskole er selvfølgelig vores elever, så vi sender straks ordet videre til dem. I denne lille ’En dag på Ubberup’-video kan du høre nogle af vores skønne elever fortælle om morgenrutiner, havregrød, perleplader, motionsvaner, Partners-hygge, volley-aftener og meget mere.
KLIK PÅ VIDEOEN HERUNDER
”Ubberup Højskole danner rammen om et trygt og meningsgivende ophold med plads til hele dig og tid til at zoome ind på, hvad der er vigtigt for dig”
Camilla, tidligere elev på Ubberup Højskole
En dag på Ubberup
Mød nogle af vores skønne elever og hør dem fortælle om hverdagen på Ubberup Højskole
Generel info
Vi har undervisning fra mandag til fredag, og fagene ligger som udgangspunkt i tidsrummet fra 09.00-15.30.
I weekenden er der ikke undervisningstimer, men vagtlæreren planlægger sammen med eleverne nogle sjove, hyggelige og sociale aktiviteter, som man kan være en del af, hvis man har lyst. Der bliver selvfølgelig også serveret lækker mad fra køkkenet i weekenden.
Ugeskema
Klik på billedet herunder, hvis du vil se ugeskemaet i stor størrelse. Skemaet viser, hvordan fagene kan være fordelt ud over ugen. Enkelte fag er obligatoriske, mens de fleste er valgfag. Du har selvfølgelig også mulighed for at vælge at have nogle fritimer i løbet af ugen.