Mød vores tidligere elever

Som så mange andre unge piger fik Stine Engberg fra Holbæk en kæreste, da hun var 16 år. Men modsat sine veninder holdt hun fast i den sammen unge mand de næste seks år. Hun kunne ikke finde ud af at slippe ham, selv om han ydmygede hende og langsomt tappede hende for selvværd – blandt andet ved åbenlyst også at have andre kvinder. Stine fandt trøst i mad og søde sager i hverdagen, og hun var blevet 30 kilo tungere, da hun som 22-årig endelig fik brudt med kæresten.

De mange overflødige kilo blev dog siddende, og selvværdet og humøret var lavt. Hun forsøgte af kompensere for de dårlige forhold med mad, drikke og fester. Det var derfor en både overvægtig og lidt mismodig ung kvinde, der tjekkede ind på Ubberup Højskole i efteråret 2006. Men det blev der ret hurtigt lavet om på . Efter blot få uger begyndte Stine Engberg af få humøret og troen på sig selv tilbage.

I løbet af opholdet tabte hun 10 kilo – og hun tillægger først og fremmest samtalerne og samværet på højskolen en afgørende betydning, når hun beskriver ændringerne i sit liv:
”Det er dejligt at tabe sig, men det vigtigste er at få det bedre med sig selv. Materille ting betyder ikke længere noget for mig. Det afgørende er, at jeg kan være glad – jeg vil ikke gå og være ked af det. I dag ved jeg, hvordan jeg undgår at trøstespise – det er meget simpelt: Jeg skal være glad for mig selv og være blandt mennesker, der holder af mig”.

Siden 2006 har Stine været på yderligere to lange ophold på højskolen – hver gang for at arbejde videre med sine drømme og mål.

Luk

Bettinas søn, Jesper, er den klassiske Ubberup-historie om at starte på et nyt liv: Efter to lange ophold på skolen er han gået fra 131,5 til 82 kilo. Han har efter sit vægttab kunnet gennemføre en ny uddannelse. Han har fundet sin kæreste Sanne på højskolen, hvor hun også har været to gange.

Bettinas mor, Lilly, brugte opholdet til at få øjnene op for en ny verden efter sin mands død. Hun havde intet behov for vægttab, men lærte, at motion der får pulsen op i hverdagen er utrolig vigtigt, når man kommer op i årene.

Datteren Kristine havde ingen ambitioner om vægttab, men tog et sommerkursus som en form for en sund sommerferie. Det gav hende dog en masse inspiration til at komme videre med sit liv; det er nemlig de samme mentale redskaber, man skal bruge, hvad enten man ønsker at livsstilsændringen handler om vægttab eller om nye udfordringer.

Og Bettina selv har på de kortere sommerkurser fået inspiration til at tackle hverdagen og vægten og til at støtte resten af familien.

Vi har stillet Bettina nogle spørgsmål om, hvordan familien har oplevet livet efter Ubberup Højskole.

Hvad er status her flere år efter, I første gang stiftede bekendtskab med Ubberup? Hvordan er I kommet videre?
”Jamen, vi har det godt. Opholdene på Ubberup har lært os at være fokuserede og målrettede, men vi er først og fremmest i balance med os selv uden dårlig samvittighed. Min søn og svigerdatter har gjort motion og sund mad til en naturlig del af hverdagen, mens min mor og min datter har fundet inspiration til at komme videre med nye ting og gøre hverdagen lidt sundere. Selv har jeg lidt sværere ved at holde vægten, der desværre kravler lidt op og ned. Jeg skal tænke mere over det, men nu ved jeg, hvad der sker og hvorfor; og jeg har lært at acceptere det.”

Hvordan klarer I hverdagens små og store fristelser? Er det anderledes nu end før jeres ophold på Ubberup?
”Vi har lært, at man sagtens kan skeje ud til særlige lejligheder, hvis man lever sundt resten af tiden. Derfor bekymrer vi os ikke. Til jul får vi både and og flæskesteg, og ris a la mande skal altså være lavet på flødeskum. Til gengæld sørger vi for lidt mere forskelligt og sundere tilbehør til dem, som vil have det.”

Hvordan sætter I jer mål i hverdagen? Har I for eksempel et nytårsforsæt?
”På højskolen lærte jeg, at man ikke skal slå sig selv i hovedet, og eftersom nytårsforsæt næsten altid er noget med forsagelse, så er jeg helt holdt op med at bruge den slags. Det handler om at ændre tingene uden skyldfølelse.”

Hvad var det vigtigste, du lærte på Ubberup Højskole?
”To ting, som hele familien tænker meget over: For det første at spise seks måltider om dagen. Det er bedre med mange små måltider end få store. Og for det andet at man spiser mere grønt, hvis der er flere ting at vælge imellem, for så vil man prøve lidt af det hele. Derfor laver vi nu flere slags tilbehør.”

Hvilket råd vil du give til andre ligesom dig, der gerne vil lave en livsstilsændring?
”Som familie er mit allerbedste råd, at man skal støtte hinanden. Det er kun de færreste, der kan klare en livsstilsændring uden hjælp fra andre. Som enkeltperson er mit bedste råd, at man skal lære at tro på det og tro på sig selv. På Ubberup Højskole lærer man, at man kan følge enkle, snusfornuftige regler i stedet for en masse indviklede forbud. Det kan alle finde ud af, hvis de tror på det.”

Luk

Modsat så mange andre har 21-årige Kasper Dahl Christensen fra Kolding aldrig rigtig oplevet sin overvægt som et psykisk problem. Men da nålen passerede 150 kilo på badevægten, foreslog hans mor et ophold på Ubberup Højskole. I dag vejer Kasper under 100 kilo.

”Jeg begyndte at trøstespise som 9-årig, da mine forældre på det tidspunkt blev skilt. At de fandt sammen igen, hjalp ikke. Der har altid været en travl hverdag i min familie, og det gav ofte nogle lette løsninger med usund mad”, forklarer Kasper Dahl Christensen.

Bamse og boldnørd
Som 14-årig ramte han 188 centimeter, og med de ekstra kilo var han lidt af en bamse.

”Jeg er lidt af en boldnørd og har altid gået til masser af sport, og jeg kunne godt løbe, selv om jeg var overvægtig, så på den måde så jeg det ikke som et egentlig problem.”

Men det gik galt, da han som 16-årig tog på idrætsefterskole, hvor han i løbet af et år tog yderligere 10 kilo på.

”Maden var ikke særlig sund, og i en radius af fem hundrede meter fra skolen lå der fire pizzabarer og tre tankstationer, som jeg besøgte ret ofte. Så hjalp det ikke, at jeg dyrkede rigtig meget motion ved siden af hver dag”.

Og det blev ikke bedre, da han året efter kom på handelsskole.

”Det var en utrolig god klasse med et fint socialt fællesskab – og derfor også med masser af øl og fester, kantine og junkfood. Så på tre år tog jeg yderligere 25 kilo på, selv om jeg fortsat dyrkede håndbold fem gange om ugen.”

Man skal ikke vente …
Kasper kunne godt se, at vægten var ved at være et problem, så han var derfor helt med på ideen, da hans mor foreslog et ophold på Ubberup Højskole.

Det er blevet til tre ophold i alt for Kasper Dahl Christensen, og han har tabt sig ved hvert forløb – plus de mentalt vigtige kilo mellem opholdene.

”Det vigtigste for mig har været ikke at udskyde den sunde livsstil, når jeg kom hjem. Det handler om at fortsætte med det samme – med det første måltid derhjemme. Man skal ikke vente til på mandag …”

Luk

”I fire år bestemte lægerne næsten alting i mit liv. Nu skal jeg selv til at bestemme, og på højskolen har jeg fået nogle gode redskaber til at komme videre med mit liv. ”Mit gamle ‘jeg’ er blusset op igen. Jeg har lidt den samme følelse, som før jeg blev syg, og før jeg tog de mange kilo på og lukkende mig inde i mig selv,” fortæller 21-årige Christina Bondegaard Frederiksen.

Det var under et efterskoleophold i 10. klasse, Christina fik konstateret den sjældne og meget alvorlige skjoldbruskkirtel-kræft. I dag vidner et ar fra kraveben til kraveben, og et på maven, om en meget genstridig sygdom. Det blev til tre operationer og ni strålebehandlinger. På et tidspunkt erklærede lægerne, at hvis ikke den næste strålebehandling hjalp, måtte de give fortabt. Christina kalder det selv lidt et mirakel, at den sidste og meget intensive strålebehandling faktisk gav de ønskede resultater. Men hun vil resten af sit liv være risikopatient.

Det var en haf hendes mors veninder, der anbefalede Christina at tage på Ubberup Højskole for at finde fodfæste i livet igen efter de meget hårde år.
”Det lød som en god pakke. Jeg kunne få en ny livsstil og være sammen med gode mennesker – samtidig med, at jeg kunne tabe mig, tænke jeg. Og det er præcis det, jeg  har fået ud af at være her. Jeg opdagende i løbet af få dage, at jeg udviklede mig, og at tingene let kunne blive bedre. Jeg har været utrolig heldig at finde sammen med nogle mennesker, som jeg kommunikerer fantastisk godt med. Jeg har haft vildt mange succesoplevelser her på højskolen og fået et klart mere positivt livssyn. Højskolen er den bedste oplevelse, jeg nogensinde har haft!” fastslår Christina, der har klare mål for den nærmeste fremtid.
“Nu vil jeg ud og have et arbejde – det har jeg aldrig prøvet før. Jeg vil tjene penge, så jeg kan rejse til Tanzania og arbejde på et børnehjem.”

Luk