
4 personer
Med denne opskrift får du et lækkert alternativt tilbehør – i stedet for eksempelvis kartofler eller pasta.
Det kræver lidt forberedelse, da perlebyggen skal koges først – men når det er gjort, så tager det kun 10 minutter at lave retten færdig. Det er også oplagt at bruge en rest kogt ris eller kogt bulgur (ca. 400 gram), hvis du har det stående i køleskabet.
Nederst i opslaget kan du se en video, hvor vores køkkenleder, Hanne, guider dig til, hvordan du laver retten.
Det skal du bruge:
200 g perlebyg
250 g champignon, i skiver
150 g løg, i tern
2 spsk. olie
200 g frisk spinat
50 g parmesanost, i flager
1 dl grøntsagsbouillon
Saft og skal fra en citron
Salt og peber
Sådan gør du:
- Kog perlebyggen efter anvisningen på pakken. Tilsæt evt. lidt grøntsagsbouillon til kogevandet
- Varm olien op på panden
- Rist champignoner og løg, til væsken er fordampet
- Tilsæt den kogte perlebyg
- Tilsæt grøntsagsbouillonen og varm retten igennem
- Vend spinat og parmesanost i
- Smag til med revet citronskal, citronsaft, salt og peber
Retten indeholder 600 g grønt.
TIP:
Retten kan serveres som tilbehør til et stykke kød eller som vegetarisk med en blandet salat til.
Kcal | Protein | Fedt | Kulhydrat | Kostfiber | |
Pr. 100 g | 115 | 4,5 | 5 | 14 | 1 |