Overskud i livet
Kurset er til DIG der ønsker viden og værktøjer til at skabe et hverdagsliv med overskud.
Overskud i livet kan du selv skabe. Når du har det godt, er det lettere at lykkedes med det du drømmer om. At have overskud giver ro og du vil se de muligheder der er lige foran dig, fordi du har mental balance i livet og dermed har din hjerne overskud til at se det.
På kurset vil du selvfølgelig også oplevet det fantastiske højskolelivet med mulighed for fysisk aktiviteter, Højskoleaften, morgensang og ikke mindst det gode og sunde mad fra Ubberup Højskoles berømte køkken.
19. november - 25. november
Dette kursus er det perfekte til dig der gerne vil stoppe op og gøre noget anderledes end du gør nu. Til dig der kan genkende at halte efter i hverdagen, på arbejdet og som drømmer dig hen til en hverdag, hvor du selv kan tage kontrollen over dit overskud tilbage.
Du vil gå fra kurset med en motivation, energi og handlekraft til at nå et nyt niveau af overskud, ro og trivsel, fordi du får værktøjerne til at handle på det, der lige nu, kan virke uopnåeligt og umuligt.
Når du får ro til at få øje på, træne og sætte handling bag dine drømme for det bedste hverdagsliv med overskud så bliver det langt mere konkret og det giver igen ro.
Vi sætter dig i stand til at finde frem til hvordan et hverdagsliv i overskud ser ud for dig samt at kunne kommunikere til andre om det.
Måske du kender følelsen af at have parkeret dig selv ovre i hjørnet, mens du havde travlt med hverdagen fyldt med job, familie, indkøb og forventninger. Ikke mindst forventninger fra og til dig selv. Alt imens det føltes som om at livet passerer som en rumraket forbi dig og du ved ikke hvordan du står af, fordi de døre du kan se, er uden håndtag.
Det er simpelt og lige til, når du har værktøjerne. Gennem øvelser, selvreflektion og bevidsthed vil du træne i at tage ansvaret for dit overskud tilbage.
Vi sætter fokus på at du kan skabe utrolig meget forandring for dig selv, alene ved at tænke og tale anderledes til og om dig selv.
Vi har selv gået vejen. Vi har stået over i hjørnet som en skygge af os selv, indtil vi fik øje på at ingen kommer og skaber en forandring for os. Vi skaber den selv. Vi tager vores lederskab over vores eget liv tilbage. Vores mål og passion er at give videre til andre som vi selv har lært. I får vores værktøjer til det gode liv i trivsel, overskud og mental balance.
Nøglen til det hele er at øge din bevidsthed om hvad der rent faktisk er muligt når vi sætter os i førersædet af vores liv, frem for at ligge i bagagerummet og vente på ” en skønne dag”.
Du kan forvente at skulle trække i det mentale arbejdstøj sammen med os. Vi kommer til at grine, undres, tænke og se indad mens vi styrker vores selvkærlige tilgang.
Det er sådan, at vi aldrig blive færdige med at udvikle os selv. Vi tror på at det er langt mere motiverende at udvikle os end at afvikle os.
Vi glæder os til at møde dig lige der hvor du er, for vi ved, at du er lige som du skal være.
Du har måske aldrig prøvet at sætte dig selv først og tage kontrollen over dit overskud, måske du er trænet. Lige meget hvad eller hvem du er, tror vi på dig og hepper for dine drømme.
Dette kursus er for dig der kan genkende følelsen af ”bare noget var anderledes” og ” når en dag jeg har tid, så vil jeg…” eller ” hvis bare jeg var mere X så ville jeg”.
Tidligere kursister siger at kurset opleves som
“en selvkærlig pause hvor jeg fik adgang til mit indre overskud og indsigt i hvor meget kontrol jeg har til at skabe ro”
“ jeg stod på randen af en stresssygemelding men jeres kursus gav mig indsigt i mig selv, ro om at jeg er ok og viden til at handle på at komme tilbage til at mærke overskud”
Tilmeld dig Overskud i livet i formularen herunder
Kursusleder:
Sara Simonsen, Forstander på Ubberup Højskole
Ugens undervisere:
Ubberup Højskoles faste lærere samt:
Anni Juul Jensen & Tanja Juul Sondrup
Anni er uddannet NLP Master, samtale- og hypnoterapeut. Derudover har hun en HR-akademi uddannelse bag sig. De sidste 25 år har hun arbejdet både som selvstændig og som ansat, i det private såvel som i det offentlige erhvervsliv. Anni har stor erfaring som underviser. Forebyggelse og håndtering af stress og ubalancer i livet generelt er nogle af de områder, hvor hendes klienter har opnået særdeles gode resultater.
Tanja er uddannet Mastercoach med specialer i stress og ledelse. Særligt med erfaring i teamudvikling, samarbejde, psykologisk tryghed og tillid. Hendes indsigt og erfaring favner bredt og har altid udgangspunkt i mennesket før processen. Hun træner dagligt medarbejdere og ledere i private og offentlige virksomheder til at øge bevidsthed og tage eget lederskab som styrker trivsel. Tanjas kunder fortæller at hendes nærvær og erfaring skaber den forandring og bygger nye veje og trivsel som styrker både medarbejdere og virksomheden.
Tilmeld dig her
19. november – 25. november – 1 uge
Skolens ansatte
Om os
Vi er et team af fagligt stærke undervisere, der alle er faguddannede og har mange års praktisk erfaring inden for deres felt. Vi brænder for at skabe de allerbedste rammer for vores elever, og gennem hele livsstilsopholdet støtter og motiverer vi alle elever på vejen til en sund og varig livsstilsændring.
Kontakt os
Spørgsmål?
Har du spørgsmål til, hvordan det er at være elev på vores livsstilshøjskole, så ring til os på tlf. 59 50 00 80. Vi sidder klar til at tage telefonen mandag-fredag fra kl. 08.30-14.30. Vil du gerne se os lidt an, inden du tilmelder dig et ophold, så er du meget velkomme til at komme og besøge os – vi er faktisk ret vilde med at vise vores højskole frem. Book en rundvisning via formularen her.