Thaikylling

Antal: 4 personer

Det skal du bruge:

500 g kyllingebryst, i tynde strimler
3 spsk. olie
250 g peberfrugt, i strimler
150 g løg, i tynde både
400 g broccoli, i små buketter, stokken i små tern
Evt. et bundt frisk koriander

Marinade:

1  spsk. grøn karrypasta
6 fed hvidløg, finthakkede
1 dl sojasauce
½ dl limesaft
2  spsk. brun farin
1 dl sød chilisauce
1 stk. rød chilipeber, finthakket

Sådan gør du:

– Bland alle ingredienserne til marinaden.
– Varm wokken op, og tilsæt 1 spsk. olie.
– Del kyllingekødet op i 2 portioner, og steg det af ved høj varme, til det har fået skorpe. Tag kødet op, og gentag med næste portion.
– Læg det stegte kyllingekød i marinaden.
– Varm wokken op, tilsæt 1 spsk. olie, og brun løg og peberfrugter af, til de har fået farve. Tag grøntsagerne op af wokken.
– Varm wokken op, og tilsæt 1 spsk. olie. Brun broccolien af.
– Tilsæt kyllingekødet med marinaden og de stegte løg og peberfrugter.
– Varm wokretten igennem.
– Drys evt. med frisk koriander inden servering.

Serveringsforslag

Kan serveres med fuldkornsnudler.

800 g grønt i alt

Næringsindhold i Thaikylling:

Energi pr. 100 g 

Kcal Protein Fedt Kulhydrat Kostfiber
Pr. 100 g 100 8 3,5 7,5 1,5

Bliv inspireret af vores andre opskrifter i Kogebogen 2, 3 eller 4


Vil du se og høre, hvordan det er at gå på Ubberup Højskole?