28/11/19 Anti-stress , Ikke kategoriseret , Livsstilsblog # , , ,

Sådan hjælper vi unge til sundt vægttab og varig livsstilsændring

Af Liv Juncker Harsløf, ernæringsansvarlig, cand.scient.san.

Overvægt har store konsekvenser for den enkelte – både fysiologisk, mentalt og socialt. Der er ingen quick fix-løsninger, men alle kan slippe af med overvægt og få en sund livsstil. Som Danmarks første livsstilshøjskole ved vi, hvad der virker. På Ubberup arbejder vi helhedsorienteret og med langvarigt fokus. Og som elev på højskolen kan man altid få sparring af faglærere 24/7.

Mad giver en følelse af ro og velbehag i kroppen – det kender rigtig mange til. Men det kan være falsk omsorg, og for nogle tager det overhånd. Så spiser man for meget, for hurtigt og for usundt. Det fører til overvægt, som kan medføre, at man får lyst til at spise endnu mere for at få den der følelse af ro i kroppen. Så er den onde spiral i gang.

Heldigvis kan man slippe ud af dårlige vaner med at spise usundt – hvis blot man er motiveret til det.

I dag ved vi, at overvægt kan skyldes flere faktorer. Man kan fx være genetisk disponeret eller vokse op i en familie, hvor man spiser usundt. Samtidig lever vi et samfund, hvor usund mad er let tilgængeligt, så det er svært ikke at lade sig friste. Hvis man gennem længere tid har spist usundt, kan det hos nogle mennesker tænde for ’overvægtsgenerne’, der medfører en lavere forbrænding og en større lagring af fedt.

Tidligere så man mest overvægt som et fysiologisk problem, fordi der med overvægt typisk følger livsstilssygdomme, som påvirker ens livskvalitet i en negativ retning. I dag ser man bredere på problemet med overvægt, da det i høj grad også er et socialt anliggende. Rigtig mange overvægtige føler sig nemlig stigmatiseret og tvunget til at døje med samfundets fordomme.

Når følelser fylder for meget

Flere af vores elever ønsker at tabe sig af sociale årsager. Mange med vægtproblemer spiser på forskellige følelser. Det kan fx være en følelse af angst for, at andre opfatter dem som grådige og uden selvkontrol.

Et stort dilemma ved overvægt er, at dét at spise ofte sidestilles med sult. Men vi mennesker spiser ikke kun for at blive mætte. Der er følelser på spil, når vi spiser. Mange spiser simpelthen, fordi det giver en følelse af ro i kroppen, som kan dulme ubehagelige følelser – i hvert fald på kort sigt.  

Din yndlingsserie kan erstatte usund hyggespisning

Vægttab kan grundlæggende ske på to måder – en sund og en usund. Man kan enten tabe sig ved, at man taber fedtvæv, holder på sin muskelmasse og oplever mere energi – det kalder vi et ”opbyggende” vægttab – eller man kan tabe sig på en måde, der har den modsatte effekt.

På Ubberup arbejder vi med, at vægttab skal handle om at få energi, have det godt og få en stærk krop. For os handler vægttab ikke bare om, at man skal have færre kalorier, som mange måske kender fra forskellige slankekure. Nej, det handler i stedet om at samarbejde med sin krop og sit sind.

Vi arbejder med at lave mad, som vores elever både synes smager godt, og som giver deres krop næring, det man kalder ’intuitiv spisning’, hvor vores elever træner i at finde ud af, hvordan sult og mæthed føles. For når man kan mærke det, så ved man bedre, hvornår man skal spise.  

Man kan nemlig godt have lyst til mad, uden at kroppen har brug for det. Og derfor er det vigtigt at kunne skelne mellem kropslig sult og følelsessult. Mens kropslig sult er, når man har behov for mad, så er følelsessult ikke en fysiologisk nødvendighed – det er mere et udtryk for, at man ønsker ro i kroppen.

Følelsessult kender nogle som ”hyggesulten” eller ”sulten for sjov”. Det er ikke et problem at være hyggesulten, men det kan blive et problem, når man spiser for meget, for hurtigt og for usundt.

Den gode nyhed er, at man kan få dækket behovet for at hyggespise på anden vis. Det gør man ved at finde ud af, hvilken muligheder man ellers har. Det kan være noget så simpelt som at se en god serie på Netflix, ringe til en veninde og sludre eller overtale kæresten til at massere ens fødder.

Fire faser til langvarig livsstilsændring

Det er forskelligt fra person til person, hvorfor man er overvægtig, og der kan være flere årsager. Det kan være af fysiologisk karakter, hvis man fx har type 2-diabetes, hormon-sygdommen PCOS eller irritabel tyktarm – eller der kan være mentale eller sociale årsager, hvis man fx er stresset eller ked af det. Det kan også være en kombination, da det fysiske, mentale og sociale tit hænger sammen.

Det er svært at ændre livsstil og bryde vaner – især hvis man har haft dem hele livet – men det kan lade sig gøre. Alle kan få en sund livsstil med gode spisevaner. På Ubberup arbejder vi særligt med fire faser:  

  1. Bevidsthed om spisevaner

Det første skridt til en sundere livsstil er at blive bevidst om sine vaner. Der er ofte en årsag til, at man gør, som man gør. Derfor arbejder vi fx med, at vores elever stiller sig selv spørgsmål som: Spiser jeg altid på farten? Sidder jeg ved et bord, når jeg spiser? Hvor hurtigt spiser jeg et måltid? Har det altid været sådan?

  1. Årsagen til de gamle vaner

Der er ofte gode ubevidste grunde til, at man spiser for hurtigt eller for meget. Derfor studerer vi, hvad der sker i sindet og kroppen, når vi lader være med at spise i disse situationer – og derefter finder vi frem til nye måder at spise på, som er bedre for den enkelte.

  1. Træning af nye spisevaner

Når man er blevet bevidst om sine mad- og spisevaner, er det næste skridt at træne nye måder at spise på. Det er fx en god idé at spise langsomt, for så kan kroppen bedre registrere mæthed – og dermed vil man også spise mindre. Derfor laver vi fx øvelser, hvor vi spiser sammen, og jeg guider folk til at spise. Ligesom med træning i et fitnesscenter, begynder vi i det små med et par måltider, og derfra udvider vi så.

  1. Vedligeholdelse derhjemme

Det kan være svært at vedligeholde et vægttab og sund livsstil, når man kommer hjem fra Ubberup. Det er her, det helt store arbejde ligger. Fx når man er sammen med sin familie og venner, hvor der måske bliver serveret store fristende skåle med slik. Derfor ser vi på forskellige praksisser – som fx at handle ind og lave mad – og vi laver handlingsstrategier, hvor man kan holde sig bevidst om sin indsats og justere på den.

Vi arbejder hele vejen rundt – og giver sparring 24/7

Ved at arbejde med alle fire faser, bliver vægttab til en livsstilsændring med langvarige effekter. Samtidig arbejder vi mere helhedsorienteret med vægttab, end nogle andre institutioner. Vi arbejder med både kost og med det fysiologiske, mentale, relationelle og sociale aspekt.  

Oven i det får man som elev hos os daglig sparring, da vi som højskole har en skoleform, der gør, at eleverne er sammen med faglærere 24/7. Man er altså i arbejdstøjet hele tiden, og man kan altid få støtte. Det er helt unikt i forhold til fx et privat forløb hos en diætist eller personlig træner.

Har du brug for hjælp til at slippe af med overvægt og usunde vaner – eller har én af dine nærmeste? Så læs mere om vores arbejde her eller book en rundvisning her.

Sæt spotlight på din fremtid

Har du brug for en afklaring om fremtiden? Er du i tvivl om din uddannelse? Er du droppet ud?

Book en rundvisning
Tilmeld dig

Følg os på Instagram på @ubberuphojskole

no responses
Sådan hjælper vi unge til sundt vægttab og varig livsstilsændring
01/07/19 Livsstilsblog , Madopskrifter , Opskrifter , Sund livsstil , Vegetar # , , , , ,

Opskrift: Focacciabrød

Focacciabrød

Vores focaccia-brød er en helt ny opskrift, som vores dygtige køkken har stået for. Focaccia-brødet er særdeles velegnet som tilbehør til grill-maden i sommervarmen.

Denne opskrift baserer sig på de samme grundregler, som alle andre retter, vi laver på vores livsstilshøjskole: Sund mad, nem mad og den gode smag.

På Ubberup Højskole er vores filosofi, at sundhed og livsstilsændringer bør starte med at man gør noget godt for sig selv. Alt er tilladt, bare i de rette mængder. Sammen med den sunde mad har vores livsstilshøjskoleelever motionsfag, psykologifag og kreative fag på skemaet.

Her kan du læse mere om, hvordan vi sammen med vores elever arbejder med sundhed og livsstilsændringer på Ubberup Højskole


Focacciabrød


Antal: 6-8 personer


Ingredienser

  • 3,5 dl vand
  • 15 g gær
  • 275 g sigtet ølandshvede
  • 200 g 00 hvedemel
  • 0,5 dl olie
  • 1 spsk. salt

Sådan gør du

  • Opløs gæren i vandet
  • Tilsæt olie, salt og begge slags mel
  • Dejen æltes til den er blevet blank og smidig.
  • Lad dejen forhæve i ca. 40 minutter.
  • Læg dejen i en lille bradepande, der er smurt med olie, tryk dejen ud i et jævnt lad.
  • Lad focacciaen efterhæve i ca. 20 minutter.
  • Dyp fingrene i lidt olie og tryk dem i dejen så der bliver små fordybninger. Drys med flagesalt og lidt rosmarin.
  • Bag ved 220 grader i ca. 20 minutter.

Tip

I stedet for en bradepande kan du smøre en bageplade med rigeligt olie, eller bruge et stykke bagepapir. Tryk så dejene ud i et jævnt lag på bagepladen. Følg derefter opskriften.

Ekstratip

Tryk halve cherrytomater i focacciaen og drys med basilikum.

Eller tryk oliven ned i focacciaen, og evt. lidt tyndtskåret løg

Tilsæt lidt hvidløg til olien du bruger, når du trykker fordybninger.


Energi pr. 100 g

Kcal (234) Protein (0,5) Fedt (6) Kulhydrat (36) Kostfibre (2)


 

Se dagligdagen på vores livsstilshøjskole

Sæt spotlight på din fremtid

Har du brug for en afklaring om fremtiden? Er du i tvivl om din uddannelse? Er du droppet ud?

Book en rundvisning
Tilmeld dig

Instagram

@ubberuphojskole

no responses
Opskrift: Focacciabrød
27/03/19 Livsstilsblog , Madopskrifter , Opskrifter , Salater , Sund livsstil , Vegetar # , , , , , , ,

Spicy mangosalat

Spicy mangosalat

Vores spicy mangosalat er en helt ny opskrift, som vores dygtige køkken har lavet.

Denne opskrift baserer sig på de samme grundregler, som alle andre retter, vi laver på vores livsstilshøjskole: Sund mad, nem mad og den gode smag.

På Ubberup Højskole er vores filosofi, at sundhed og livsstilsændringer bør starte med at man gør noget for sig selv. Alt er tilladt, bare i de rette mængder. Sammen med den sunde mad, har vores livsstilshøjskoleelever motionsfag, psykologifag og kreative fag på skemaet.

Her kan du læse mere om, hvordan vi sammen med vores elever arbejder med sundhed og livsstilsændringer på Ubberup Højskole


Spicy mangosalat


Antal: 4 personer


Ingredienser

  • 200 g             mango, i tynde strimler
  • 150 g             eddamamebønner, optøede
  •   50 g             forårsløg, i tynde, skrå skiver
  •   50 g             baby-spinat, skyllet
  • 100 g             sukkerærter, i strimler
  •   30 g             cashewnødder, groft hakkede

Dressing

  • 2 spsk.          olivenolie
  • 4 spsk.          limesaft
  • 4 spsk.          vand
  • 2 spsk.          sukker/honning
  • 1 spsk.          ingefær, finthakket
  • 1-2 spsk.       chili, finthakket
  • Salt

Sådan gør du

  • Bland olivenolie, limesaft, vand sukker el. honning sammen
  • Tilsæt finhakket ingefær og finthakket chili.
  • Dressingen må gerne være lidt stærk
  • Bland alle ingredienserne til salaten.
  • Vend dressingen i lige før serveringen.
  • Drys med hakket cashewnødder

350 g grønt i alt


Energi pr. 100 g

Kcal (120) Protein (4) Fedt (6,5) Kulhydrat (11) Kostfibre (2,5)


 

Se dagligdagen på vores livsstilshøjskole

Sæt spotlight på din fremtid

Har du brug for en afklaring om fremtiden? Er du i tvivl om din uddannelse? Er du droppet ud?

Book en rundvisning
Tilmeld dig

Instagram

@ubberuphojskole

no responses
Spicy mangosalat
30/12/18 Aftensmad , Livsstilsblog , Madopskrifter , Opskrifter , Sund livsstil # , , , , , , ,

Thaikylling

Thaikylling

Vores thaikylling er fra vores nye kogebog fra 2018, Kogebogen 4. Opskrifterne i kogebogen baserer sig på, at mad skal være sundt, smage godt og være nemt at lave.

Vores filosofi er, at sundhed skal være for alle. Sammen med den sunde mad, har vores højskoleelever idræt, ernæring, psykologi og kreative fag på skemaet.

Her kan du læse mere om, hvordan vi sammen med vores elever arbejder med sundhed og livsstilsændringer på Ubberup Højskole


Thaikylling


Antal: 4 personer


Ingredienser

  • 500 g kyllingebryst, i tynde strimler
  • 3 spsk. olie
  • 250 g peberfrugt, i strimler
  • 150 g løg, i tynde både
  • 400 g broccoli, i små buketter, stokken i små tern
  • Evt. et bundt frisk koriander

Marinade:

  • 1  spsk. grøn karrypasta
  • 6 fed hvidløg, finthakkede
  • 1 dl sojasauce
  • ½ dl limesaft
  • 2  spsk. brun farin
  • 1 dl sød chilisauce
  • 1 stk. rød chilipeber, finthakket

Sådan gør du

  • Bland alle ingredienserne til marinaden.
  • Varm wokken op, og tilsæt 1 spsk. olie.
  • Del kyllingekødet op i 2 portioner, og steg det af ved høj varme, til det har fået skorpe. Tag kødet op, og gentag med næste portion.
  • Læg det stegte kyllingekød i marinaden.
  • Varm wokken op, tilsæt 1 spsk. olie, og brun løg og peberfrugter af, til de har fået farve. Tag grøntsagerne op af wokken.
  • Varm wokken op, og tilsæt 1 spsk. olie. Brun broccolien af.
  • Tilsæt kyllingekødet med marinaden og de stegte løg og peberfrugter.
  • Varm wokretten igennem.
  • Drys evt. med frisk koriander inden servering.

Serveringsforslag

Kan serveres med fuldkornsnudler.


800 g grønt i alt


Energi pr. 100 g

Kcal (100) Protein (8) Fedt (3,5) Kulhydrat (7,5) Kostfibre (1,5)


 

Se dagligdagen på vores livsstilshøjskole

Sæt spotlight på din fremtid

Har du brug for en afklaring om fremtiden? Er du i tvivl om din uddannelse? Er du droppet ud?

Book en rundvisning
Tilmeld dig

Instagram

@ubberuphojskole

no responses
Thaikylling
16/11/18 Aftensmad , Livsstilsblog , Madopskrifter , Opskrifter , Sund livsstil # , , , , , , ,

Koteletter i vildtsauce

Koteletter i vildtsauce

 

Vores koteletter i vildtsauce er en rigtig populær ret blandt vores elever på højskolen. Den er perfekt som efterårsspise, hvor maden gerne må være varm og ekstra smagfuld.

Opskriften er fra vores nye kogebog fra 2018, Kogebogen 4. Opskrifterne i kogebogen baserer sig på, at mad skal være sundt, smage godt og være nemt at lave.

Vores filosofi er, at sundhed skal være for alle. Sammen med den sunde mad, har vores højskoleelever idræt, ernæring, psykologi og kreative fag på skemaet.

Her kan du læse mere om, hvordan vi sammen med vores elever arbejder med sundhed og livsstilsændringer på Ubberup Højskole


Koteletter i vildtsauce


Antal: 4 personer


Ingredienser

  • 4 stk. koteletter a 150 g
  • 2 spsk. olie
  • Salt og peber
  • 300 g markchampignon, i halve
  • 300 g løg, i tynde både
  • 100 g bacon, i tern

Sauce:

  • 4 dl kalvebouillon
  • 2 spsk. ribsgelé
  • 4 enebær, fint hakkede/knuste
  • 1 tsk. rosmarin
  • ½ dl piskefløde
  • Lidt kulør
  • Lidt meljævning

Meljævning:

  • ½ dl          vand
  • 2 spsk.       hvedemel

 


Sådan gør du

  • Varm panden godt op med olien, brun koteletterne på begge sider, og krydr med salt og peber.

  • Læg koteletterne i et ovnfast fad.

  • Steg baconternene sprøde.

  • Brun herefter løg og svampe, til de er brune, og løgene er blevet bløde.

  • Fordel løg, svampe og bacontern over koteletterne.

  • Kog bouillon, ribsgelé, piskefløde, enebær og rosmarin op.

  • Jævn saucen med lidt meljævning.

  • Lad saucen koge igennem i 3-5 min.

  • Smag til med salt, peber og evt. lidt ekstra ribsgelé, og giv den evt. lidt kulør.

  • Hæld saucen over koteletterne og grøntsagsblandingen.

  • Sæt retten i en forvarmet ovn ved 180 grader i ca. 15 min.

  • Pisk mel og vand til en klumpfri væske. Sigt fri for melklumper.

  • Hæld meljævningen langsomt i den kogende sauce under konstant piskning. Lad saucen koge i ca. 3-5 min.

Serveringsforslag

Kan serveres med knuste kartofler med smør, grønkål med salattern og dadler eller rødkål med havtorn (alle retter fra Kogebogen 4).


600 g grønt i alt


Energi pr. 100 g

Kcal (114) Protein (8,5) Fedt (5) Kulhydrat (5) Kostfibre (0)


 

Se dagligdagen på vores livsstilshøjskole

Sæt spotlight på din fremtid

Har du brug for en afklaring om fremtiden? Er du i tvivl om din uddannelse? Er du droppet ud?

Book en rundvisning
Tilmeld dig

Instagram

@ubberuphojskole

no responses
Koteletter i vildtsauce
01/11/18 Livsstilsblog , Madopskrifter , Mellemmåltider , Mellemmåltider , Opskrifter , Sødt , Sund livsstil , Sunde desserter # , , , , , , , , ,

Opskrift: Bananpandekager

Ubberup Højskoles bananpandekager

 

På Ubberup Højskole arbejder vores elever med den sunde livsstil. Betyder det så, at der ikke er plads til søde sager? Nej, slet ikke. Vores kostfilosofi baserer sig på at der ikke er noget, der er forbudt. Alt er tilladt, bare i de rigtige mængder.

Derfor serverer vi en gang imellem bananpandekager for vores elever, som er i den søde ende af skalaen. De egner sig både til weekend-morgenmaden sammen med frisk frugt, eller som mellemmåltid evt. med lidt marmelade.

Denne opskrift er fra vores nye kogebog, Kogebogen 4. Opskrifterne i kogebogen baserer sig på, at mad skal være sundt, smage godt og være nemt at lave. Vores filosofi er, at sundhed skal være for alle. Sammen med den sunde mad, har vores højskoleelever idræt, ernæring, psykologi og kreative fag på skemaet. Her kan du læse mere om, hvordan vi sammen med vores elever arbejder med sundhed og livsstilsændringer på Ubberup Højskole

 


Bananpandekager


Antal: 4 personer


Ingredienser

  • 4 æg
  • 3 bananer, modne
  • 200 g havregryn
  • 2 dl minimælk
  • 1 tsk. bagepulver
  • 1 tsk. salt
  • Evt. lidt kanel, vaniljepulver eller kardemomme, eller revet skal af appelsin eller citron
  • Smør eller olie til bagning

Sådan gør du

  • Rør havregryn, bagepulver, salt, mælk og æg til en jævn masse.

  • Lad massen trække i minimum 15 min.

  • Mos bananerne helt med en gaffel (eller brug en stavblender, så der ikke bliver nogen klumper), og rør mosen i dejen, lige inden bananpandekagerne bages.

  • Smag evt. dejen til.

  • Steg bananpandekagerne på en pande. Brug ca. 2 spsk. dej til hver pandekage, de skal være små og tykke, ca. 3 stk. på panden ad gangen.

  • Steg bananpandekagerne 2-3 min. på hver side ved middel varme.


Tip

  • Velegnede til at have med i madpakken.
  • Lav evt. en lidt større portion og frys ned til de dage, hvor du har travlt.
  • Har du overmodne bananer, kan de fryses ned og bruges efter optøning.

Energi pr. 100 g

Kcal (147) Protein (7) Fedt (4) Kulhydrat (20) Kostfibre (2,5)


 

Se dagligdagen på vores livsstilshøjskole

Sæt spotlight på din fremtid

Har du brug for en afklaring om fremtiden? Er du i tvivl om din uddannelse? Er du droppet ud?

Book en rundvisning
Tilmeld dig

Instagram

@ubberuphojskole

no responses
Opskrift: Bananpandekager
24/10/18 Aftensmad , Livsstilsblog , Madopskrifter , Opskrifter , Sund livsstil , Vegansk , Vegetar # , , , , , , , , ,

Opskrift: Chili sin carne

Ubberup Højskoles Chili sin carne

 

Hele året rundt – men især om efteråret kan det være lækkert med en varm gryderet. Vi serverer ofte den vegetariske udgave af chili con carne på vores livsstilshøjskole, og hemmeligheden bag den gode smag er at bruge en masse smagsfulde grøntsager som squash og bladselleri.

Denne opskrift er fra vores nye kogebog, Kogebogen 4. Opskrifterne i kogebogen baserer sig på, at mad skal være sundt, smage godt og være nemt at lave. Vores filosofi er, at sundhed skal være for alle. Sammen med den sunde mad, har vores højskoleelever idræt, ernæring, psykologi og kreative fag på skemaet.

Her kan du læse mere om, hvordan vi sammen med vores elever arbejder med sundhed og livsstilsændringer på Ubberup Højskole


Chili sin carne


Antal: 4-6 personer


Ingredienser

  • 2 spsk. olie
  • 200 g løg, i tern
  • 4 fed hvidløg, finthakkede
  • 2 ds. hakkede tomater
  • 200 g bladselleri, i tynde skiver
  • 200 g rød peber, i tern
  • 200 g squash, i tern
  • 140 g tomatpure (1 stor ds.)
  • 2 dl grøntsagsbouillon
  • 1 spsk. oregano
  • 1 tsk. tørret chili eller 1 spsk. finthakket frisk chili
  • 1 spsk. paprika
  • 2 tsk. spidskommen
  • 1 ds. kidneybønner
  • 1 ds. butterbeans
  • Salt og peber

Sådan gør du

  • Varm olien op i en gryde, og svits løg og hvidløg

  • Tilsæt oregano, chili, paprika og spidskommen, og svits krydderierne med i et par min.

  • Tilsæt hakkede tomater, tomatpure, alle grøntsagerne og bouillon.

  • Lad retten simre i ca. 1 time.

  • Tilsæt bønnerne, og lad retten koge igennem i ca. 10 min.

  • Smag din chili sin carne til, evt. med lidt ekstra chili, hvis du kan lide den stærk.

  • Drys med koriander og tynde skiver frisk chili inden servering.


Serveringsforslag

Kan serveres med lidt revet ost, ris, quinoa, groft brød, tortilla, majs, hakkede tomater, agurk, snittet spidskål eller lidt grøn salat.


Tip

Lav en ekstra portion til fryseren.


1.600 g grønt i alt


Energi pr. 100 g

Kcal (60) Protein (3) Fedt (1,5) Kulhydrat (8) Kostfibre (2,5)


 

Se dagligdagen på vores livsstilshøjskole

Sæt spotlight på din fremtid

Har du brug for en afklaring om fremtiden? Er du i tvivl om din uddannelse? Er du droppet ud?

Book en rundvisning
Tilmeld dig

Instagram

@ubberuphojskole

no responses
Opskrift: Chili sin carne
08/08/18 Kostvejledning , Kostvejledning , Livsstilsblog , Sund livsstil # , , ,

Sund mad på farten

Tips til sunde madvalg på farten

 

Måltider på farten må gerne være nemme at have med i tasken og nemme at spise, og uden at man nødvendigvis behøver at sidde ned ved et bord.

I dag er der gode muligheder for at få noget ordentligt at spise, når du er ude. Flere og flere supermarkeder, stationskiosker og motorvejsbistroer er heldigvis gået væk fra kun at udbyde hotdogs, bagerbrød, pølsehorn, osv., til også at tilbyde sunde og lækre måltider og mellemmåltider.

Det er også en god ide at forberede mad og tage med hjemmefra. På den måde sparer du også penge, og du er ikke afhængig af udbuddet på de spisesteder, du er i nærheden af, når sulten opstår.

På Ubberup Højskole arbejder vores elever på til dagligt med ernæring og kostvejledning. Kostvejleder og ernæringsunderviser på livsstilshøjskolen, Liv Juncker Harsløf, har her samlet en række anbefalinger til sunde madvalg på farten, både det, der er godt at købe, og det, der er godt at tage med i tasken hjemmefra.

Sunde køb på farten

  • Grød med lækker topping
  • Måltidssalater med fuldkorn
  • Kyllingespyd
  • Wraps med kød og grønt
  • Måltidssalater med bønner
  • Palæosalater
  • Skyr med topping
  • Proteinrige salater
  • Hummus med grøntsagsstænger
  • Rawbars
  • Rugbrødssandwich

Forbered og tag med hjemmefra

Liv - stor - kvadrat

Liv Juncker Harsløf er Kandidat i Ernæring og Sundhed. Hun arbejder til daglig som kostvejleder og underviser i ernæringsfag på Ubberup Højskole, som er en livsstilshøjskole.

Liv har, sammen med Ubberups danmarksberømte køkken, netop udgivet en ny kogebog, kogebogen 4. Den indeholder sunde, nemme retter til alle dagens måltider og masser af konkrete tips til, hvordan du kan integrere sund mad i din hverdag.

Læs mere om Kogebogen 4 fra Ubberup Højskole her

Kogebogen 4 fra Ubberup Højskole 2018

no responses
Sund mad på farten
02/11/17 Livsstilsblog , Madopskrifter , Mellemmåltider # , ,

Gulerodsboller

Gulerodsboller smager fantastisk med deres luftighed og bløde konsistens. De er velegnede som mellemmåltid, og kan spises enten med eller uden pålæg.

Ved at have et par gulerodsboller med, når du er på farten, kan du gøre din hverdag nemmere og sundere. Du kan også fryse dem ned i mindre portioner, så du kan have glæde af dem over længere tid.


Tilberedning: 2 timer (heraf 20 min. forberedelse)

Antal: 16 stk.


Ingredienser

  • 1½ dl  vand, lunken
  • 2 dl yoghurt naturel eller andet surmælksprodukt
  • 30 g gær
  • 120 g gulerod, revet
  • 50 g hørfrø
  • 50 g græskarkerner
  • 1 tsk. salt
  • 1 tsk. honning
  • 550 g sigtet speltmel

Fremgangsmåde

  • Rør gæren ud i vand og yoghurt.
  • Tilsæt gulerødder, hørfrø, græskarkerner, salt og honning.
  • Tilsæt speltmelet lidt ad gangen.
  • Ælt dejen godt igennem til den er blank og er lidt klisteret.
  • Forhæv dejen i ca. 1 time ved stuetemperatur.
  • Form bollerne og sæt dem på en bageplade med bagepapir.
  • Lad bollerne efterhæve til de har fået dobbelt størrelse.
  • Pensel evt. bollerne med lidt sammenpisket æg.
  • Bag bollerne ved 220 grader i ca. 15 min.
  • (Bank let i bunden af bollerne for at høre, om de er færdigbagt. Bollerne skal lyde hule.)
  • Nyd bollerne med smør, ost eller for eksempel denne sunde edamamespread

Energi pr. 100 g

Kcal (225)
Protein (9)
Fedt (5)
Kulhydrat (36)
Kostfibre (1,5)

           

 

no responses
Gulerodsboller
02/11/17 Livsstilsblog , Madopskrifter , Mellemmåltider , Sund livsstil # , ,

Edamamespread

Lav din egen velsmagende edamamespread og spis den sammen med fx. gulerødder, agurker eller knækbrød.


Forberedelsestid: 15 min.


Ingredienser

  • 500 g edamamme-sojabønner, forkogt og pillede
  • 2 dl grøntsagsbouillon
  • ½ dl citronolie
  • eddike eller citronsaft
  • salt og peber

Fremgangsmåde

  • Blend edamame-sojabønner, grøntsagsbouillon og citronolie sammen til en jævn mos.
  • Smag til med salt og peber, og eddike eller citronsaft.

Tip

  • Tilsæt evt. en masse friske krydderurter, hvidløg, chili eller finthakkede grøntsager.

Energi (pr. 100 g)

Kcal (77)
Protein (3,5)
Fedt (5,5)
Kulhydrat (4)
Kostfibre (2) 

no responses
Edamamespread