26/02/20 Aftensmad , Anti-stress , Ikke kategoriseret , Kostråd , Livsstilsblog , Madopskrifter , Mellemmåltider , Mellemmåltider , Opskrifter , Salater , Vegansk , Vegetar # , , , , , , , , , , , , ,

Pastasauce med linser – vegetarfavorit

På hvert ophold får eleverne mulighed for at prøve livsstilen ‘at være vegetar’ i to uger (altså dem, der ikke er det i forvejen), og denne Pastasauce med Linser er en af de helt store favoritter. Hold 59, som er dette vinterhold, fik den serveret med bl.a. squashspaghetti, fuldkornsspaghetti og auberginesalat.
Vil du med på Hold 60 og smage vores køkkens mange lækre vegetarretter, så TILMELD DIG HER

Til 4 personer

Det skal du bruge:

200 g                  røde linser
150 g                  løg, i tern
4-6 fed               hvidløg, finthakkede
2 spsk.               olie
150 g                  gulerødder, i små tern
150 g                  peberfrugt, i små tern
150 g                  knoldselleri (eller anden rodfrugt), i små tern
2 ds                    hakkede tomater
1 spsk.                sambal olek
1 ds (140 g)         koncentreret tomatpure
1 spsk.                basilikum, tørret
1 spsk.                oregano, tørret
4 dl                     grøntsags-bouillon
2 spsk.                balsamicoeddike
salt, peber
evt. chili

Det skal du gøre:

  • Varm olien op i en gryde
  • Tilsæt løg og hvidløg og lad dem stege i olien, til de bliver klare
  • Tilsæt alle grøntsagerne, hakkede tomater, tomatpure, basilikum, oregano, og krydr med salt og peber
  • Læg låg på gryden og lad grøntsagssaucen simre i ca. 20 min
  • Tilsæt linserne og lad dem koge med til de er møre, ca. 20 min
  • Tilsæt evt. lidt ekstra grøntsagsbouillon, hvis saucen virker tør
  • Smag grøntsagssaucen til med balsamicoeddike og evt. salt og peber
  • Vil du have en stærk grøntsagssauce, kan du tilsætte lidt friskhakket chili eller chilipulver

Retten indeholder i alt 1400 g grønt.

Serveringsforslag:
Kan serveres med squashspaghetti eller fuldkornsspaghetti, parmesanost og en fyldig salat.

TIP:
Tøm grøntsagsskuffen: Alle rodfrugter kan bruges i grøntsagssaucen. Skær tomater, der trænger til at blive brugt, i tern og erstat dåsetomaterne med dem.

  Kcal Protein Fedt Kulhydrat Kostfiber
Pr. 100 g 70 3,5 2 9 2

Sæt spotlight på din fremtid!

Har du brug for en afklaring? Er du i tvivl om uddannelse? Bliv klogere på dig selv på vores forårshold.

Læs mere om forårsholdet 
Book en rundvisning

@ubberuphojskole

no responses
Pastasauce med linser – vegetarfavorit
17/02/20 Aftensmad , Anti-stress , Ikke kategoriseret , Kostråd , Livsstilsblog , Madopskrifter , Mellemmåltider , Mellemmåltider , Opskrifter , Salater , Vegansk , Vegetar # , , , , , , , , , , , , ,

Bliv ven med din viljestyrke

Af Liv Juncker Harsløf, ernæringsansvarlig, cand.scient.san

Når vi taler om sundhed, er viljestyrke ofte noget, vi forbinder med noget negativt. Noget kun ’de særligt heldige’ er i besiddelse af. Men sandheden er, at det er en kognitiv funktion, vi alle har

Forleden var vi en gruppe ude på Røsnæs for at vinterbade. Flere af eleverne havde aldrig prøvet at dyppe deres krop i et iskoldt vinterhav, og stemningen i bilen var mildest talt til den skeptiske, let hysteriske side. Flere var da også i tvivl, om de overhovedet skulle i vandet og skubbede deres beslutning foran sig. Men da vi ankom til badebroen, ændrede stemningen karakter, og eleverne blev i stedet fokuserede på, hvordan det hele skulle foregå med omklædning, dyp og den efterfølgende sauna. Efter første dyp sad vi i saunaen, og snakken gik livligt om kolde tæer, og om hvordan det næste dyp skulle gribes an. Stemningen var gået fra højspændt til arbejdsom. Vi hjalp hinanden med at holde håndklæder, og der blev automatisk gjort plads til dem, der havde brug for at komme hurtigere op end andre. Bagefter sad vi i den tilhørende udestue med vores eftermiddagskaffe og nød udsigten over havet. Stemningen var rolig og let brusende. ’Jeg føler mig SÅ i live’, var der en der sagde, og en anden: ’Jeg føler mig som nyfødt’. Så hvad er det, der sker – og hvordan hænger det sammen med viljestyrke?

Viljestyrke er evnen til at vælge, beslutte og styrken til at sætte i gang. Viljestyrke kan få dig til, at gøre ting, der tjener et højere formål, men som du ikke umiddelbart har lyst til – f.eks. at springe i det iskolde vand eller spise grøntsager.

Når du modsat har et ønske om at spise mindre mad, kage, slik eller chips, så har du tre muligheder:

  1. Du kan bruge kognitiv kontrol og fornuft til at holde dig selv i kort snor
  2. Du kan arbejde kognitivt med at få naturligt mindre lyst til at spise for meget, så du ikke behøver kontrollere dig selv
  3. Eller du kan træne din viljestyrke til at kunne sætte sunde aktiviteter i gang, der kan blive til vaner

Den første metode er den, alle slankekure bygger på, hvor udsagn som: ’Luk munden og let røven’ og stammer fra. Her er det kostplaner, der dikterer, hvad og hvor meget du MÅ spise og gør brug af kalorietælling og/eller strikse regler. Strategien er at fjerne fristelser og forberede alle dine måltider, så du kan kontrollere og styre, hvad du spiser.
Kognitiv kontrol er dog ikke særlig effektiv til at styre vores adfærd, når vi er trætte, stressede eller på anden måde følelsesmæssigt ude af balance. Og når vores kognitive kontrol er svækket, tager vores gamle vaner over, hvor energitæt mad som kage og chips på den korte bane føles rart.
Den anden metode handler om at træne dig selv i at få mindre lyst til den mad, du elsker (og måske bruger som quick fixes) ved at lære at spise mere mindfuldt og stoppe, når du har fået den fulde nydelse ud af måltidet – og dermed undgå at overspise.

Den tredje metode er, at træne din viljestyrke i forhold til at høste nye erfaringer med mad, du troede, du ikke kunne lide. På den måde kan du både overbevise dig selv om, at du kan det, du sætter dig for, og spise mad der umiddelbart er knap så tillokkende som slik og kage.
I et fællesskab, som f.eks. på Ubberup Højskole, hvor vores elever blandt andet udfordrer deres spisemønstre, kan du endda opleve at gå fra ikke at have lyst til grøntsager til pludselig at synes, at flere typer smager godt.
Viljestyrkemusklen er nu gået fra svag til stærk, og hvem ved: Måske vil du føle dig som en nyfødt.

Foto: Klaus Kokholm Petersen

 

 

Sådan kan du træne din viljestyrke med mad:

  1. Jeg vil gerne spise flere grøntsager
  • Til hvilke måltider vil du gerne spise flere grøntsager?
  • Hvilke grøntsager vil du gerne spise?
  • Hvor mange grøntsager vil du spise?
  • Hvordan skal de tilberedes?
  • Hvilke fordele er der for dig ved at spise grøntsager?
  • Hvilke ulemper er der for dig ved at spise grøntsager?
  1. Forberedelse
  • Hvornår skal du planlægge madlavning og indkøb?
  • Hvor skal du købe ind?
  • Har du brug for hjælp?
  • Er der noget, der skal forberedes?
  1. Kom i gang
  • Just do it!
  1. Evaluering
  • Vurder dit udbytte på en skala fra 1-5, hvor 5 er højest
  • Vurder din indsats på en skala fra 1-5, hvor 5 er højest
  • Var din indsats udbyttet værd på kort sigt?
  • Hvis nej, hvad kan du gøre anderledes næste gang?

Efter din evaluering starter du så forfra i træningsprocessen. Denne gang med udgangspunkt i dine nye mål, så du hele tiden bliver skarpere på det, du vil.

Sæt spotlight på din fremtid!

Har du brug for en afklaring? Er du i tvivl om uddannelse? Bliv klogere på dig selv på vores forårshold.

Læs mere om forårsholdet 
Book en rundvisning

@ubberuphojskole

no responses
Bliv ven med din viljestyrke
12/02/20 Aftensmad , Anti-stress , Ikke kategoriseret , Kostråd , Livsstilsblog , Madopskrifter , Mellemmåltider , Mellemmåltider , Opskrifter , Salater , Vegansk , Vegetar # , , , , , , , , , , , , ,

Det vigtige (sunde) mellemmåltid

Af Bibi Kirkegaard

Mange af vores elever tror, når de tjekker ind på UBBERUP HØJSKOLE, at de kan se frem til mange uger med strenge madrestrektioner – og de bliver lidt overraskede over, at vi faktisk spiser 6 gange om dagen.
Udover 3 hovedmåltider, får vi også 3 mellemmåltider. Det gør vi, fordi sunde mellemmåltider er en vigtig del af sunde spisevaner – særligt, når man er i gang med en livsstilsændring.

Ikke nok med, at vi spiser mange mellemmåltider, så er Mellemmåltid også et fag på vores ugeskema, for det er selvfølgelig ikke ligegyldig, hvad et mellemmåltid består af. Derfor får eleverne mulighed for at være med i køkkenet, så de får inspiration til, hvad et sundt mellemmåltid kan bestå af.

Mellemmåltiderne har blandt andet til formål at forhindre, at vi bliver for sultne og kommer til at spise for store portioner til hovedmåltiderne – som traditionelt set er mere kalorietunge end mellemmåltiderne. Et mellemåltid kan bestå af mange ting, f.eks. et stykke frugt og en bolle, en portion skyr med friske bær, knækbrød med ost eller noget lignende.

Nogle gange skal et mellemmåltid også tilfredsstille den søde tand, som mange af os har. Så i denne uge var der UBBERUP-barer, konfektkugler og abrikoskugler på menuen – og vi tør vist godt lige sige, at begejstringen var stor – både blandt dem, der var med i køkkenet og alle de andre elever, som fik lækre, sunde snaks til aftensmellemmåltid.

Vil du prøve at lave vores lækre, sunde UBBERUP-barer, så får du opskriften herunder – og vil du lære at lave endnu flere lækre mellemmåltider i godt selskab, så tilmeld dig et af vores lange kurser.
Næste kursus begynder 14. april. Læs mere her: https://www.ubberup.dk/kurser/lange-kurser/foraarsholdet/

UBBERUPBAREN

Det skal du bruge:

30 g                 honning
100 g               mandel
50 g                 banan
15 g                 kokosmel
30 g                 kakaopulver, fedtfattig
100 g               havregryn
50 g                 tørret rosiner/dadler
1 stk.                vaniljestang
0,5 dl               æblejuice

Sådan gør du:

  • Smelt honningen i en gryde over svag varme
  • Flæk vaniljestangen og skrab vaniljekornene af
  • Hæld alle ingredienser og den smeltede honning i en foodprocessor – tilsæt æblejuicen lidt ad gangen, mens du blender. Massen må ikke blive for våd og blød
  • Hæld massen ud på et stykke bagepapir og læg et andet stykke bagepapir oven på
  • Læg et fast skærebræt ovenpå og pres til dejen er ca. 1-1,5 cm tyk
  • Stil på køl et par timer – gerne til dagen efter
  • Skær pladen ud i mundrette stykker, der vejer ca. 20 g
  • Barrene kan fryses eller opbevares i en boks i køleskabet i 1 uge

Tips:
Banan kan evt. udelades og erstattes med lidt mere tørret frugt eller juice.
Massen kan også trilles til kugler, der kan spises som dessert.

1 portion = 40 g

  Kcal Protein Fedt Kulhydrat Kostfiber
Pr. 100 g 325 10 14 41 6,5
Pr. stk. (20 g) 66 2 2,75 8,5 1,25

Find flere opskrifter på sunde, søde snacks i vores UBBERUP KOGEBØGER. Køb dem her: https://butik.ubberup.dk/

Sæt spotlight på din fremtid!

Har du brug for en afklaring? Er du i tvivl om uddannelse? Bliv klogere på dig selv på vores forårshold.

Læs mere om forårsholdet 
Book en rundvisning

@ubberuphojskole

no responses
Det vigtige (sunde) mellemmåltid
29/01/20 Aftensmad , Anti-stress , Ikke kategoriseret , Kostråd , Livsstilsblog , Madopskrifter , Mellemmåltider , Mellemmåltider , Opskrifter , Salater , Vegansk , Vegetar # , , , , , , , , , , , , ,

Auberginesalat med edamamebønner

Af Hanne Olsen, køkkenleder på Ubberup Højskole

4 personer

Det skal du bruge:

250 g        aubergine
1 tsk         olie
Salt

200 g       cherrytomater, i halve
50 g          ruccola
100 g        butterbeans, kogte evt. fra dåse
150 g        edamamebønner (frost) optøet

Salaten indeholder 750 g grønt

Evt. lidt kapers eller kapersbær

Sådan gør du:

  • Skær auberginen i store tern, vend dem med olien eller bruge evt. en sprayolie
  • Drys med salt
  • Bage ternene i en varm ovn v. 220 grader i ca. 12 minutter
  • Afkøl auberginen
  • Bland alle ingredienserne sammen
  • Servér salaten som en frokostsalat eller som tilbehør til en hovedret
  Kcal Protein Fedt Kulhydrat Kostfiber
Pr. 100 g 60 3,5 1,5 5,5 3

Lav desuden nemt en Balsamico-glace som dressing til salaten

Det skal du skal bruge:

1,5 dl       mørk balcamico
75-100 g  honning

Sådan gør du:

  • Bland eddike og honning i en lille kasserolle
  • Lad det småsimre i ca. 10 minutter
  • Den skal koge ind, til der er ca. halvdelen tilbage
  • Husk at glacen bliver tykkere, når den bliver kold
  • Hæld den på et skoldet glas eller flaske og opbevar den i køleskab

OBS! Den er også skøn over bagte rodfrugter eller som et lille dryp til osten.

Vil du lave et lækkert brød til salaten, så prøv et sprødt Focacciabrød. Se opskriften HER

Sæt spotlight på din fremtid!

Har du brug for en afklaring? Er du i tvivl om uddannelse? Bliv klogere på dig selv på vores forårshold.

Læs mere om forårsholdet 
Book en rundvisning

@ubberuphojskole

no responses
Auberginesalat med edamamebønner
21/01/20 Aftensmad , Anti-stress , Ikke kategoriseret , Kostråd , Livsstilsblog , Madopskrifter , Mellemmåltider , Mellemmåltider , Opskrifter , Salater , Vegansk , Vegetar # , , , , , , , , , , , , ,

Jeg har fået overskud til at drømme

Af Bibi Kirkegaard, kommunikationsmedarbejder

Igen i år har vi i samarbejde med ugebladet Ude og Hjemme lavet et tema til januars første nummer af bladet. Et tema, der handler om sund mad og vægttab – noget som ofte står øverst på listen hos mange, når det gælder nytårsforsæt.
I dette januar-tema 2020 er det Oline Eskebjerg, der fortæller sin personlige historie om, hvad et ophold på UBBERUP HØJSKOLE har betydet for hende – ikke kun i forhold til et vægttab, men i høj grad også i forhold til at få det bedre mentalt og slippe den angst, hun havde kæmpet med.
Netop det har vi meget fokus på her på højskolen: At det hele ikke bare handler om, hvor mange kilo man taber sig, men at man også har hele sig selv med i processen.
I dag er hun 25 kilo lettere og har fundet sin vej ud af den selvforstærkende cirkel, hvor hun dulmede angsten med mad.

Læs hele hendes historie – og få nogle af de mange lækre opskrifter, vi bruger her på højskolen, og som Oline er inspireret af i sin hverdag. Klik HER: OLINES PERSONLIGE UBBERUP-HISTORIE

På UBBERUP HØJSKOLE har vi stor erfaring med netop at hjælpe den enkelte elev med at komme i mål med de ønsker og drømme, de har – uanset om det handler om vægttab eller om at blive klogere på sig selv og sin fremtid.
Vil du vide mere om et ophold på UBBERUP HØJSKOLE, kan du læse om vores kurser her: https://www.ubberup.dk/kurser/
Du er også meget velkommen til at kigge forbi – vi vil utrolig gerne vise dig rundt på vores dejlige højskole. Ring og lav en aftale med os på tlf.  59 50 00 80

Sæt spotlight på din fremtid!

Har du brug for en afklaring? Er du i tvivl om uddannelse? Bliv klogere på dig selv på vores forårshold.

Læs mere om forårsholdet 
Book en rundvisning

@ubberuphojskole

no responses
Jeg har fået overskud til at drømme
15/01/20 Aftensmad , Anti-stress , Ikke kategoriseret , Kostråd , Livsstilsblog , Madopskrifter , Mellemmåltider , Mellemmåltider , Opskrifter , Salater , Vegansk , Vegetar # , , ,

Drop nytårsforsættet og find din intention

Af Liv Juncker Harsløf, ernæringsansvarlig, cand.scient.san

Her på bagkanten af 2019 med flere julefrokoster i bagagen kan jeg mærke, at min lyst til forandring trænger sig kraftigt på. Kender du det? Drømmen om et let og energifyldt 2020 – hvor det, man sætter sig for, kan lade sig gøre. Jeg går straks i gang med at undersøge, hvilke muligheder det nye år kunne byde på. Skal jeg begynde at løbetræne og melde mig til et løb for at holde gejsten oppe, eller skal det ’lette liv’ kickstartes med en juicekur, der skal få mig til at glemme al den søde og fede mad, jeg har spist julen igennem? For jeg HAR spist anderledes i julemåneden. Der er røget langt flere småkager, konfekt og julemad indenbords end planlagt, og jeg får sgu lidt nederen over det. Jeg føler mig tung og dvask.

Jeg kan mærke, at bare det at begynde at tænke på en lettere fremtid gør mig glad og let om hjertet, og jeg får faktisk lyst til at sætte barren endnu højere: nul sukker, færre kulhydrater etc. For nu skal der renses ud – og så kan det være, at jeg endelig kan lære ikke at spise for meget! Jeg bliver helt høj af forventningens glæde og føler mig SÅ klar.

Viljestyrken, der forsvandt

1. januar, efter et brag af en nytårsfest, åbner jeg køleskabet med ringende hovedpine og et overskud lig nul. Mit hoved er træt og min krop hungrer efter cola og burger. Endnu engang kan jeg ikke mobilisere viljestyrke nok til at spise alt det sunde, jeg havde planlagt. SUK! Den boblende fornemmelse af ’et lettere 2020’ er væk som dug fra solen…

Flere af mine elever spurgte mig forleden: ”Hvad er det der sker?” ”Hvordan kan man gå fra top motivation til minus100 motivation?”
Det er egentlig ret enkelt, og alligevel kræver det, at du holder dig vågen for, at finde ind til de overbevisninger, der spænder ben for dig.

Undgå blindgyderne

Drømme kickstarter forandring og motivation og er super vigtige for at komme i gang med nye vaner. Du må gerne have hjertebanken, men du skal være klar på at undersøge, hvordan du reelt realiserer de forandringer, du drømmer om. Der en masse blindgyder, du kan forvilde dig ind i, som unødigt ’dræber’ dine drømme, inden du overhovedet får set kreativt på, hvordan de kan realiseres i praksis. Eksempler på blindgyder er:
Umulighedernes blindgyde, hvor du afviser alle muligheder, fordi du læser dem ind i gamle mønstre i stede for at have modet til at ændre på hele systemet.
Det fluffy mål der aldrig bliver tænkt realistisk igennem, eksempelvis: ”Jeg burde veje 65 kg” uden at spørge dig selv hvorfor. Eller tænke på, hvad du skal spise, og hvordan skal bevæge dig for at nå målet?
Pryglegyden, hvor du omtaler dig selv som én med ”rygrad som en regnorm” og derfor må lære det på ”den hårde måde”. En meget lidt inspirerende gyde at være i!

Skab din egen (nytårs)intention

En intention er baseret på dine drømme og længsler om det gode liv for dig, og det er en god idé at skrive dine drømme ned. Nogle af de længsler, jeg har hørt fra vores elever, handler om:

  • At behandle sig selv ordentligt ved at spise jævnligt
  • At lære at kombinere forskellige typer af madvare, så den sunde mad også smager godt
  • At have det godt i kroppen og få lys og bevægelse hver dag
  • At få ml. 6-8 timers søvn hver nat
  • At få mere energi i hverdagen

En intention skal opleves som noget meningsfuld og tilgodese hele dig, og den kræver et minimum af viljestyrke, fordi den som udgangspunkt motiveres af lyst. Det gør det nemmere at spare på viljestyrken til de grå dage, der opstår hos os allesammen.

På Ubberup Højskole har vi stor erfaring med netop at arbejde med intentioner og med at gøre dem realiserbare – altså gøre dem mulige at komme i mål med, så vores elever oplever at få succes med deres drømme. Det er netop derfor, du skal droppe dit nytårsforsæt og finde din intention – den har langt større potentiale for at blive en succes.

 

Sæt spotlight på din fremtid!

Har du brug for en afklaring? Er du i tvivl om uddannelse? Bliv klogere på dig selv på vores forårshold.

Læs mere om forårsholdet 
Book en rundvisning

@ubberuphojskole

no responses
Drop nytårsforsættet og find din intention
07/01/20 Aftensmad , Anti-stress , Ikke kategoriseret , Kostråd , Livsstilsblog , Madopskrifter , Mellemmåltider , Mellemmåltider , Opskrifter , Salater , Vegansk , Vegetar # , , ,

Perlebygsalat med karamelliserede løg

Af Hanne Olsen, køkkenleder

4 personer

75 g            perlebyg
2 dl             vand
2 spsk        citronolie
3 spsk        citronsaft
salt

200 g        løg i både
400 g        rødbede i mundrette stykker
3 spsk       olie
100 g        pære (ca. 1 stk.) i tynde både
50 g          hakket grønkål,
50 g          Cheasy salatost i tern

  • Kog perlebyg i vand med lidt salt (se kogeanvisning på posen)
  • Vend rødbedestykkerne i ca. halvdelen af olien, drys med lidt salt
  • Læg rødbederne på en bageplade med bagepapir
  • Bag rødbederne i ca. 25-30 minutter ved 200 grader
  • Skær løg i både og vend dem i resten af olien, drys med lidt salt
  • Læg løgene på en bageplade med bagepapir og bag dem i ca. 15 minutter ved 165 grader.
  • Rør citronolie og citronsaft i den lune perlebyg
  • Læg rødbeder, karamelliseret løg, marineret perlebyg, grønkål og pære lagvis i et dybt fad
  • Pynt med tern af salatost
  Kcal Protein Fedt Kulhydrat Kostfiber
Pr. 100 g 102 2,5 5 10 2,5

Salaten kan for eksempel serveres med Foccaciabrød. Se opskriften her: https://ubberup.dk/sundt-focacciabroed/

 

Sæt spotlight på din fremtid!

Har du brug for en afklaring? Er du i tvivl om uddannelse? Bliv klogere på dig selv på vores forårshold.

Læs mere om forårsholdet 
Book en rundvisning

@ubberuphojskole

no responses
Perlebygsalat med karamelliserede løg
28/11/19 Anti-stress , Ikke kategoriseret , Livsstilsblog # , , ,

Sådan hjælper vi unge til sundt vægttab og varig livsstilsændring

Af Liv Juncker Harsløf, ernæringsansvarlig, cand.scient.san.

Overvægt har store konsekvenser for den enkelte – både fysiologisk, mentalt og socialt. Der er ingen quick fix-løsninger, men alle kan slippe af med overvægt og få en sund livsstil. Som Danmarks første livsstilshøjskole ved vi, hvad der virker. På Ubberup arbejder vi helhedsorienteret og med langvarigt fokus. Og som elev på højskolen kan man altid få sparring af faglærere 24/7.

Mad giver en følelse af ro og velbehag i kroppen – det kender rigtig mange til. Men det kan være falsk omsorg, og for nogle tager det overhånd. Så spiser man for meget, for hurtigt og for usundt. Det fører til overvægt, som kan medføre, at man får lyst til at spise endnu mere for at få den der følelse af ro i kroppen. Så er den onde spiral i gang.

Heldigvis kan man slippe ud af dårlige vaner med at spise usundt – hvis blot man er motiveret til det.

I dag ved vi, at overvægt kan skyldes flere faktorer. Man kan fx være genetisk disponeret eller vokse op i en familie, hvor man spiser usundt. Samtidig lever vi et samfund, hvor usund mad er let tilgængeligt, så det er svært ikke at lade sig friste. Hvis man gennem længere tid har spist usundt, kan det hos nogle mennesker tænde for ’overvægtsgenerne’, der medfører en lavere forbrænding og en større lagring af fedt.

Tidligere så man mest overvægt som et fysiologisk problem, fordi der med overvægt typisk følger livsstilssygdomme, som påvirker ens livskvalitet i en negativ retning. I dag ser man bredere på problemet med overvægt, da det i høj grad også er et socialt anliggende. Rigtig mange overvægtige føler sig nemlig stigmatiseret og tvunget til at døje med samfundets fordomme.

Når følelser fylder for meget

Flere af vores elever ønsker at tabe sig af sociale årsager. Mange med vægtproblemer spiser på forskellige følelser. Det kan fx være en følelse af angst for, at andre opfatter dem som grådige og uden selvkontrol.

Et stort dilemma ved overvægt er, at dét at spise ofte sidestilles med sult. Men vi mennesker spiser ikke kun for at blive mætte. Der er følelser på spil, når vi spiser. Mange spiser simpelthen, fordi det giver en følelse af ro i kroppen, som kan dulme ubehagelige følelser – i hvert fald på kort sigt.

Din yndlingsserie kan erstatte usund hyggespisning

Vægttab kan grundlæggende ske på to måder – en sund og en usund. Man kan enten tabe sig ved, at man taber fedtvæv, holder på sin muskelmasse og oplever mere energi – det kalder vi et ”opbyggende” vægttab – eller man kan tabe sig på en måde, der har den modsatte effekt.

På Ubberup arbejder vi med, at vægttab skal handle om at få energi, have det godt og få en stærk krop. For os handler vægttab ikke bare om, at man skal have færre kalorier, som mange måske kender fra forskellige slankekure. Nej, det handler i stedet om at samarbejde med sin krop og sit sind.

Vi arbejder med at lave mad, som vores elever både synes smager godt, og som giver deres krop næring, det man kalder ’intuitiv spisning’, hvor vores elever træner i at finde ud af, hvordan sult og mæthed føles. For når man kan mærke det, så ved man bedre, hvornår man skal spise.

Man kan nemlig godt have lyst til mad, uden at kroppen har brug for det. Og derfor er det vigtigt at kunne skelne mellem kropslig sult og følelsessult. Mens kropslig sult er, når man har behov for mad, så er følelsessult ikke en fysiologisk nødvendighed – det er mere et udtryk for, at man ønsker ro i kroppen.

Følelsessult kender nogle som ”hyggesulten” eller ”sulten for sjov”. Det er ikke et problem at være hyggesulten, men det kan blive et problem, når man spiser for meget, for hurtigt og for usundt.

Den gode nyhed er, at man kan få dækket behovet for at hyggespise på anden vis. Det gør man ved at finde ud af, hvilken muligheder man ellers har. Det kan være noget så simpelt som at se en god serie på Netflix, ringe til en veninde og sludre eller overtale kæresten til at massere ens fødder.

Fire faser til langvarig livsstilsændring

Det er forskelligt fra person til person, hvorfor man er overvægtig, og der kan være flere årsager. Det kan være af fysiologisk karakter, hvis man fx har type 2-diabetes, hormon-sygdommen PCOS eller irritabel tyktarm – eller der kan være mentale eller sociale årsager, hvis man fx er stresset eller ked af det. Det kan også være en kombination, da det fysiske, mentale og sociale tit hænger sammen.

Det er svært at ændre livsstil og bryde vaner – især hvis man har haft dem hele livet – men det kan lade sig gøre. Alle kan få en sund livsstil med gode spisevaner. På Ubberup arbejder vi særligt med fire faser:  

  1. Bevidsthed om spisevaner

Det første skridt til en sundere livsstil er at blive bevidst om sine vaner. Der er ofte en årsag til, at man gør, som man gør. Derfor arbejder vi fx med, at vores elever stiller sig selv spørgsmål som: Spiser jeg altid på farten? Sidder jeg ved et bord, når jeg spiser? Hvor hurtigt spiser jeg et måltid? Har det altid været sådan?

  1. Årsagen til de gamle vaner

Der er ofte gode ubevidste grunde til, at man spiser for hurtigt eller for meget. Derfor studerer vi, hvad der sker i sindet og kroppen, når vi lader være med at spise i disse situationer – og derefter finder vi frem til nye måder at spise på, som er bedre for den enkelte.

  1. Træning af nye spisevaner

Når man er blevet bevidst om sine mad- og spisevaner, er det næste skridt at træne nye måder at spise på. Det er fx en god idé at spise langsomt, for så kan kroppen bedre registrere mæthed – og dermed vil man også spise mindre. Derfor laver vi fx øvelser, hvor vi spiser sammen, og jeg guider folk til at spise. Ligesom med træning i et fitnesscenter, begynder vi i det små med et par måltider, og derfra udvider vi så.

  1. Vedligeholdelse derhjemme

Det kan være svært at vedligeholde et vægttab og sund livsstil, når man kommer hjem fra Ubberup. Det er her, det helt store arbejde ligger. Fx når man er sammen med sin familie og venner, hvor der måske bliver serveret store fristende skåle med slik. Derfor ser vi på forskellige praksisser – som fx at handle ind og lave mad – og vi laver handlingsstrategier, hvor man kan holde sig bevidst om sin indsats og justere på den.

Vi arbejder hele vejen rundt – og giver sparring 24/7

Ved at arbejde med alle fire faser, bliver vægttab til en livsstilsændring med langvarige effekter. Samtidig arbejder vi mere helhedsorienteret med vægttab, end nogle andre institutioner. Vi arbejder med både kost og med det fysiologiske, mentale, relationelle og sociale aspekt.

Oven i det får man som elev hos os daglig sparring, da vi som højskole har en skoleform, der gør, at eleverne er sammen med faglærere 24/7. Man er altså i arbejdstøjet hele tiden, og man kan altid få støtte. Det er helt unikt i forhold til fx et privat forløb hos en diætist eller personlig træner.

Har du brug for hjælp til at slippe af med overvægt og usunde vaner – eller har én af dine nærmeste? Så læs mere om vores arbejde her eller book en rundvisning her.

Sæt spotlight på din fremtid!

Har du brug for en afklaring? Er du i tvivl om uddannelse? Bliv klogere på dig selv på vores forårshold.

Læs mere om forårsholdet 
Book en rundvisning

@ubberuphojskole

no responses
Sådan hjælper vi unge til sundt vægttab og varig livsstilsændring
23/10/19 Anti-stress , Ikke kategoriseret , Livsstilsblog # ,

Vi giver unge stjerner i øjnene og siger farvel til tvivl og tankemylder

Af Lisbeth Trinskjær, forstander

Flere unge end nogensinde føler sig stressede og i tvivl om fremtiden. Unge gør alt det, som samfundet beder dem om – men nogle af dem bliver syge af det. Familie og venner vil dem det bedste, men aner ikke hvad de skal stille op. På Ubberup kan vi hjælpe elever til at komme af med stress, tvivl og tankemylder. Vi arbejder helhedsorienteret med fokus på både krop, sjæl og fællesskaber. Og det virker!

Ondt i maven, tankemylder og søvnløse nætter. Flere unge end nogensinde føler sig stressede, har angst og er i tvivl om fremtiden. Har jeg valgt den rigtige uddannelse? Bliver mit karaktergennemsnit højt nok? Hvad nu hvis jeg dropper ud? Synes mine forældre, at jeg valgte det rigtige arbejde? Og hvordan ser mit liv ud på min Instagram-profil?

Alle, der beskæftiger sig med unge, kender denne tendens. Ifølge Sundhedsstyrelsen oplever 40 % af unge kvinder i aldersgruppen 16-24 år et højt niveau af stress, og det samme gælder for over 20 % af mænd i samme aldersgruppe. Det er stærkt bekymrende!

At vi er kommet dertil, skyldes mange forskellige ting på én gang.

Frygt, fejlinformation og illusionen om det perfekte

Vi lever i en tid med enormt meget frygt, og det er skabt af forskellige faktorer. Der er klimaforandringer, som virker ustoppelige og ikke bare driver over med tiden, som mørke skyer på himmelen. Vi er vidne til politiske ledere, der kommer med simple svar på komplicerede problemstillinger. Oven i det oplever vi konstant og systematiseret fejlinformation fra kræfter, der har til formål at destabilisere vores samfund.

Samtidig er vores arbejdsmarkedet i en forandring, der bl.a. medfører en stigende grad af midlertidige ansættelser, som særligt vil ramme unge, og når de skal vælge uddannelse, er der flere valgmuligheder end nogensinde før. Det italesættes tydeligt, at man kan vælge forkert, og den politiske diskurs er, at unge skal blive færdige hurtigst muligt, ikke falde fra og vælge rigtig første gang – ellers bliver det alt for dyrt. Det gør presset på den beslutning umenneskeligt stort!

Det er blot nogle af de faktorer, der gør, at flere unge føler sig små i en verden, der er svær at navigere i.

Før i tiden sagde man, at det var samfundets skyld, når der var noget galt. Det var en kollektivistisk tankegang. I dag har individualiseringen vendt op og ned på det. Nu er problemer individets ansvar. Det betyder, at flere vender sig indad, når der er noget galt.

Ifølge Center for Ungdomsforskning er der to store tendenser, som påvirker unge massivt og negativt:

  • Perfekt er blevet ’det nye normal’, og det kommer bl.a. til udtryk på sociale medier som fx Instagram, hvor vi ser andre leve ’det perfekte liv’ og selv prøver på det samme. Vi ser det også med en karakterskala, som begynder ved det perfekte 12-tal og så tæller ned, når eleven begår fejl. Det har den konsekvens, at der altid er noget, som mangler og ikke er godt nok.
  • Unge oplever i dag en ’pligt til selvoptimering’, fordi de betragtes som en ressource, der skal håndteres og optimeres. Det er blevet en borgerpligt at få det bedst mulige ud af sig selv – og kan man ikke det, så ’mislykkes’ man som borger og som menneske.

Alt dette kombineret skaber et massivt pres på unge, der som konsekvens bliver mere indadvendte, i tvivl og føler sig både ensomme og utilstrækkelige.

Gør hvad du vil – bare du bliver lykkelig!

Til daglig oplever jeg, at mange unge føler, de ikke kan vise andre, hvem de er, eller fortælle hvad de i virkeligheden tænker. De er bange for, at andre ikke bryder sig om dem.

På den måde bliver de overladt til sig selv og en følelse af ensomhed. De oplever tvivl og tankemylder. Flere bliver stressede, en del får angst og depression, og nogle udvikler spiseforstyrrelser som fx overspisning.

Når en ung mistrives, skaber det en masse bekymring og frustrationer blandt forældre og venner, som godt kan se, at det går dårligt, men ikke ved, hvad de skal gøre. Mange unge får at vide af deres forældre, at de skal gøre lige det, de vil – bare de bliver lykkelige! Det er sagt i bedste mening, men problemet er, at det kan man ikke bare sådan. Det er faktisk et stort krav – bliv lykkelig! Det er netop illusionen om det perfekte, som gør, at de unge bliver bange for at vælge forkert.

På Ubberup har vi ikke fokus på at gøre nogle lykkelige. Her handler det om at være glad. Det handler heller ikke om at få det bedste karaktergennemsnit – det handler om at drømme og få stjerner i øjnene.

Vi har en kultur, hvor man som elev kommer tættest muligt på at være den, man i virkeligheden er. Vi gør det nemmere for unge at mærke efter, hvad de selv vil – i stedet for at orientere sig mod, hvad andre vil med dem.

Det særlige ved Ubberup – fra Grundtvig til individuel coaching

På Ubberup gør vi særligt fire ting:

  1. Vi punkterer forestillingen om, at man skal leve det perfekte liv.Hos os møder man meget forskellige mennesker, og man opdager, at man ikke skal gøre sig fortjent til at være god nok.
  2. Vi giver unge fællesskab– fællesskaber hvor man kan være den, man er, og hvor man ikke skal præstere for at være med.
  3. Vi viser unge, at de står på skuldrene af noget.Vi introducerer vores elever for poesi, fortællinger og sange, der udvider deres begrebsverden – og vi lærer unge, at samfundet forandres gennem beslutninger. Sådan har det altid været, og unge skal være med til at gøre det samme for fremtiden.
  4. Vi giver unge stjerner i øjnene– det som Grundtvig kaldte ’oplivning’. Vi arbejder med at skabe et liv, hvor man er i pagt med sine værdier. Når man kan mærke, hvad man selv mener, når man kan sortere i, hvad man selv og hvad andre synes, og når man giver passionen plads, så opliver man.

På Ubberup har vi bl.a. individuel coaching og et fag, der hedder Rød Tråd. Her arbejder vi gennem hele opholdet systematisk og målrettet med de beslutninger, vores elever træffer i deres liv. Vi hjælper unge til at finde ud af, hvad de drømmer om, og hvordan de opnår deres drømme.

Vi arbejder med det hele menneske – og det virker!

Når unge i dag føler sig stressede, henviser sundhedssystemet til psykolog, når der er i tvivl om uddannelse henvises de til en studievejleder, og når de er overvægtige, henvises de til en personlig træner eller en diætist. På Ubberup arbejder vi derimod helhedsorienteret.

Vi arbejder med det psykiske, fysiske, relationelle og sociale på en gang, fordi det hele hænger sammen. Der er næsten ingen andre institutioner, som arbejder sådan.

Vi har stor succes med vores fokus på det hele menneske – på både krop og sjæl. Vores egen elevevaluering viser, at over 90 % af vores elever føler sig bedre i stand til at tage beslutninger om eget liv efter opholdet.

Oplever du tvivl, tankemylder, stress og følelsen af at være utilstrækkelig – eller gør én af dine nærmeste? Så læs mere om vores arbejde her eller book en rundvisning her.

Sæt spotlight på din fremtid!

Har du brug for en afklaring? Er du i tvivl om uddannelse? Bliv klogere på dig selv på vores forårshold.

Læs mere om forårsholdet 
Book en rundvisning

@ubberuphojskole

no responses
Vi giver unge stjerner i øjnene og siger farvel til tvivl og tankemylder
20/09/19 Forskningsresultater , Ikke kategoriseret , Livsstilsblog # , ,

Alt du skal vide om kulhydrater

Af Liv Juncker Harsløf, ernæringsansvarlig, cand.scient.san.

I mit arbejde som ernæringsvejleder og coach møder jeg tit en del forvirring om sundhed og vægttab ofte med udtalelser som: ”man skal da holde sig fra stivelse og kulhydrater”, ”bananer feder”, ”sukker er afhængighedsskabende på linje med stoffer”.

Udtalelser, der baserer sig på nyheder om publicerede studier på området, der trækker overskrifter, men som sjældent giver en dybere forklaring og dermed overlader fortællingen til den enkeltes fantasi.

Derfor florerer der mange holdninger om sukker og stivelse af mytelignende karakter. Problemet med denne form for historiefortælling er, at vi begynder at udskamme hinanden, når vi spiser fødevarer, som ud fra myterne siger, at vi lever livet farligt. ”Gud, spiser du sukker? Er du ikke klar over, at du bliver hyperaktiv, får rynker og tager på?”

Udtalelser som oftere fører til skam og overspisning end til sunde handlinger.

Kulhydratdebatten

Så hvad er op og ned i sukker – kulhydratdebatten? Kulhydrater bliver af mange opfattet, som usundt og noget, vi skal undgå. Det er ganske enkelt ikke rigtigt. Vil vi være sunde eller vil tabe os, skal vi spise færre kalorier, men vi skal stadig spise de kulhydrater, der er vigtige for vores trivsel.

Kulhydrater er en blandet landhandel af fødevarer lige fra sukker til grøntsager. Fællesnævneren for kulhydrater er kulstof, men derudover er de meget forskellige.

Sundhed og vaner

Til daglig har vi brug for nærende kulhydrater, som indeholder vitaminer, mineraler og fibre. Dem får vi fra grøntsager, frugt, fuldkorn og bønner.

De tomme kulhydrater som sukker, slik, kage og hvid pasta er ikke livsnødvendige, da de kun indeholder energi. Men de er ofte meget velsmagende og er tit dem, vi foretrækker, når vi skal hygge os. Sukker er ikke farligt eller giftigt, men vi kan hurtigt få for mange kalorier og blive oppustede af at spise for meget og for ensidigt.

I stedet for at blackliste disse fødevarer – hvilket kun gør dem mere attraktive – kunne en idé være at øve sig på at få nydelsen til at vare længere med mindre mængder og mere nærvær, når de spises.

Nogle af eleverne på Ubberup Højskole har indlagt chokoladepauser i deres dagligdag. Her spiser de et stykke chokolade et par gange om dagen. Når dagen er omme, har de spist to stykker chokolade i stedet for de 1-2 plader, som ellers kunne ryge ned på en aften.

Udfordringen med kulhydrater

Den største udfordring med kulhydrater er, at detailhandelen gør dem meget let tilgængelige for os og oftest i deres mest velsmagende form (eks. pølsehorn, myslibar, slik, kage m. m). Det kan betyde, at vi får spist mere, end vi i virkeligheden ville og har brug for.

Konklusionen er derfor, at vi skal fortsætte med at spise kartofler, ris, pasta, grøntsager og frugt og sende vores forbandelser til detailhandelen og industrien, som lokker os til at spise mere, end vi vil.

Bananer feder kun, hvis vi spiser flere kalorier end vi forbrænder. Ellers er de en god næringskilde. Sukker er ikke giftigt, men indeholder ingen vitaminer og mineraler. Derfor anbefales det at spise det i mindre mængder. Vi kan godt blive mæt af sukker, men mad med protein og fibre mætter bedre.

Hvis du får lyst til at spise kulhydrater, kan vi anbefale spaghetti med kødsovs:

Kødsauce – opskrift til 4 personer

400g hakket oksekød
150g løg, i tern
4-6 fed hvidløg, i tern
2 spsk. olie
350g rodfrugter, groftrevne
2 ds hakkede tomater
1 ds konc. tomatpure
2 spsk. balsamicoeddike eller citronsaft
1 spsk. basilikum
1 spsk. oregano
Evt. 1-2 dl oksebouillon
Salt og peber

Varm olien op i en gryde og tilsæt løg og hvidløg. Lad dem stege til de bliver klare.

Tilsæt hakket oksekød, lad det blive brunt og tilsæt derefter rodfrugter, hakkede tomater, tomatpure, basilikum og oregano, og krydr med salt og peber. Læg lå på gryden og lad den simre i ca. 30 min.

Tilsæt evt. bouillon, hvis kødsaucen virker ”tør”. Slut af med lidt balsamicoeddike…. og selvfølgelig spaghettien :)

Sæt spotlight på din fremtid!

Har du brug for en afklaring? Er du i tvivl om uddannelse? Bliv klogere på dig selv på vores forårshold.

Læs mere om forårsholdet 
Book en rundvisning

@ubberuphojskole

no responses
Alt du skal vide om kulhydrater