28/11/19 Anti-stress , Ikke kategoriseret , Livsstilsblog # , , ,

Sådan hjælper vi unge til sundt vægttab og varig livsstilsændring

Af Liv Juncker Harsløf, ernæringsansvarlig, cand.scient.san.

Overvægt har store konsekvenser for den enkelte – både fysiologisk, mentalt og socialt. Der er ingen quick fix-løsninger, men alle kan slippe af med overvægt og få en sund livsstil. Som Danmarks første livsstilshøjskole ved vi, hvad der virker. På Ubberup arbejder vi helhedsorienteret og med langvarigt fokus. Og som elev på højskolen kan man altid få sparring af faglærere 24/7.

Mad giver en følelse af ro og velbehag i kroppen – det kender rigtig mange til. Men det kan være falsk omsorg, og for nogle tager det overhånd. Så spiser man for meget, for hurtigt og for usundt. Det fører til overvægt, som kan medføre, at man får lyst til at spise endnu mere for at få den der følelse af ro i kroppen. Så er den onde spiral i gang.

Heldigvis kan man slippe ud af dårlige vaner med at spise usundt – hvis blot man er motiveret til det.

I dag ved vi, at overvægt kan skyldes flere faktorer. Man kan fx være genetisk disponeret eller vokse op i en familie, hvor man spiser usundt. Samtidig lever vi et samfund, hvor usund mad er let tilgængeligt, så det er svært ikke at lade sig friste. Hvis man gennem længere tid har spist usundt, kan det hos nogle mennesker tænde for ’overvægtsgenerne’, der medfører en lavere forbrænding og en større lagring af fedt.

Tidligere så man mest overvægt som et fysiologisk problem, fordi der med overvægt typisk følger livsstilssygdomme, som påvirker ens livskvalitet i en negativ retning. I dag ser man bredere på problemet med overvægt, da det i høj grad også er et socialt anliggende. Rigtig mange overvægtige føler sig nemlig stigmatiseret og tvunget til at døje med samfundets fordomme.

Når følelser fylder for meget

Flere af vores elever ønsker at tabe sig af sociale årsager. Mange med vægtproblemer spiser på forskellige følelser. Det kan fx være en følelse af angst for, at andre opfatter dem som grådige og uden selvkontrol.

Et stort dilemma ved overvægt er, at dét at spise ofte sidestilles med sult. Men vi mennesker spiser ikke kun for at blive mætte. Der er følelser på spil, når vi spiser. Mange spiser simpelthen, fordi det giver en følelse af ro i kroppen, som kan dulme ubehagelige følelser – i hvert fald på kort sigt.  

Din yndlingsserie kan erstatte usund hyggespisning

Vægttab kan grundlæggende ske på to måder – en sund og en usund. Man kan enten tabe sig ved, at man taber fedtvæv, holder på sin muskelmasse og oplever mere energi – det kalder vi et ”opbyggende” vægttab – eller man kan tabe sig på en måde, der har den modsatte effekt.

På Ubberup arbejder vi med, at vægttab skal handle om at få energi, have det godt og få en stærk krop. For os handler vægttab ikke bare om, at man skal have færre kalorier, som mange måske kender fra forskellige slankekure. Nej, det handler i stedet om at samarbejde med sin krop og sit sind.

Vi arbejder med at lave mad, som vores elever både synes smager godt, og som giver deres krop næring, det man kalder ’intuitiv spisning’, hvor vores elever træner i at finde ud af, hvordan sult og mæthed føles. For når man kan mærke det, så ved man bedre, hvornår man skal spise.  

Man kan nemlig godt have lyst til mad, uden at kroppen har brug for det. Og derfor er det vigtigt at kunne skelne mellem kropslig sult og følelsessult. Mens kropslig sult er, når man har behov for mad, så er følelsessult ikke en fysiologisk nødvendighed – det er mere et udtryk for, at man ønsker ro i kroppen.

Følelsessult kender nogle som ”hyggesulten” eller ”sulten for sjov”. Det er ikke et problem at være hyggesulten, men det kan blive et problem, når man spiser for meget, for hurtigt og for usundt.

Den gode nyhed er, at man kan få dækket behovet for at hyggespise på anden vis. Det gør man ved at finde ud af, hvilken muligheder man ellers har. Det kan være noget så simpelt som at se en god serie på Netflix, ringe til en veninde og sludre eller overtale kæresten til at massere ens fødder.

Fire faser til langvarig livsstilsændring

Det er forskelligt fra person til person, hvorfor man er overvægtig, og der kan være flere årsager. Det kan være af fysiologisk karakter, hvis man fx har type 2-diabetes, hormon-sygdommen PCOS eller irritabel tyktarm – eller der kan være mentale eller sociale årsager, hvis man fx er stresset eller ked af det. Det kan også være en kombination, da det fysiske, mentale og sociale tit hænger sammen.

Det er svært at ændre livsstil og bryde vaner – især hvis man har haft dem hele livet – men det kan lade sig gøre. Alle kan få en sund livsstil med gode spisevaner. På Ubberup arbejder vi særligt med fire faser:  

  1. Bevidsthed om spisevaner

Det første skridt til en sundere livsstil er at blive bevidst om sine vaner. Der er ofte en årsag til, at man gør, som man gør. Derfor arbejder vi fx med, at vores elever stiller sig selv spørgsmål som: Spiser jeg altid på farten? Sidder jeg ved et bord, når jeg spiser? Hvor hurtigt spiser jeg et måltid? Har det altid været sådan?

  1. Årsagen til de gamle vaner

Der er ofte gode ubevidste grunde til, at man spiser for hurtigt eller for meget. Derfor studerer vi, hvad der sker i sindet og kroppen, når vi lader være med at spise i disse situationer – og derefter finder vi frem til nye måder at spise på, som er bedre for den enkelte.

  1. Træning af nye spisevaner

Når man er blevet bevidst om sine mad- og spisevaner, er det næste skridt at træne nye måder at spise på. Det er fx en god idé at spise langsomt, for så kan kroppen bedre registrere mæthed – og dermed vil man også spise mindre. Derfor laver vi fx øvelser, hvor vi spiser sammen, og jeg guider folk til at spise. Ligesom med træning i et fitnesscenter, begynder vi i det små med et par måltider, og derfra udvider vi så.

  1. Vedligeholdelse derhjemme

Det kan være svært at vedligeholde et vægttab og sund livsstil, når man kommer hjem fra Ubberup. Det er her, det helt store arbejde ligger. Fx når man er sammen med sin familie og venner, hvor der måske bliver serveret store fristende skåle med slik. Derfor ser vi på forskellige praksisser – som fx at handle ind og lave mad – og vi laver handlingsstrategier, hvor man kan holde sig bevidst om sin indsats og justere på den.

Vi arbejder hele vejen rundt – og giver sparring 24/7

Ved at arbejde med alle fire faser, bliver vægttab til en livsstilsændring med langvarige effekter. Samtidig arbejder vi mere helhedsorienteret med vægttab, end nogle andre institutioner. Vi arbejder med både kost og med det fysiologiske, mentale, relationelle og sociale aspekt.  

Oven i det får man som elev hos os daglig sparring, da vi som højskole har en skoleform, der gør, at eleverne er sammen med faglærere 24/7. Man er altså i arbejdstøjet hele tiden, og man kan altid få støtte. Det er helt unikt i forhold til fx et privat forløb hos en diætist eller personlig træner.

Har du brug for hjælp til at slippe af med overvægt og usunde vaner – eller har én af dine nærmeste? Så læs mere om vores arbejde her eller book en rundvisning her.

Sæt spotlight på din fremtid

Har du brug for en afklaring om fremtiden? Er du i tvivl om din uddannelse? Er du droppet ud?

Book en rundvisning
Tilmeld dig

Følg os på Instagram på @ubberuphojskole

no responses
Sådan hjælper vi unge til sundt vægttab og varig livsstilsændring
23/10/19 Anti-stress , Ikke kategoriseret , Livsstilsblog # ,

Vi giver unge stjerner i øjnene og siger farvel til tvivl og tankemylder

Af Lisbeth Trinskjær, forstander

Flere unge end nogensinde føler sig stressede og i tvivl om fremtiden. Unge gør alt det, som samfundet beder dem om – men nogle af dem bliver syge af det. Familie og venner vil dem det bedste, men aner ikke hvad de skal stille op. På Ubberup kan vi hjælpe elever til at komme af med stress, tvivl og tankemylder. Vi arbejder helhedsorienteret med fokus på både krop, sjæl og fællesskaber. Og det virker!

Ondt i maven, tankemylder og søvnløse nætter. Flere unge end nogensinde føler sig stressede, har angst og er i tvivl om fremtiden. Har jeg valgt den rigtige uddannelse? Bliver mit karaktergennemsnit højt nok? Hvad nu hvis jeg dropper ud? Synes mine forældre, at jeg valgte det rigtige arbejde? Og hvordan ser mit liv ud på min Instagram-profil?

Alle, der beskæftiger sig med unge, kender denne tendens. Ifølge Sundhedsstyrelsen oplever 40 % af unge kvinder i aldersgruppen 16-24 år et højt niveau af stress, og det samme gælder for over 20 % af mænd i samme aldersgruppe. Det er stærkt bekymrende!

At vi er kommet dertil, skyldes mange forskellige ting på én gang.

Frygt, fejlinformation og illusionen om det perfekte

Vi lever i en tid med enormt meget frygt, og det er skabt af forskellige faktorer. Der er klimaforandringer, som virker ustoppelige og ikke bare driver over med tiden, som mørke skyer på himmelen. Vi er vidne til politiske ledere, der kommer med simple svar på komplicerede problemstillinger. Oven i det oplever vi konstant og systematiseret fejlinformation fra kræfter, der har til formål at destabilisere vores samfund.

Samtidig er vores arbejdsmarkedet i en forandring, der bl.a. medfører en stigende grad af midlertidige ansættelser, som særligt vil ramme unge, og når de skal vælge uddannelse, er der flere valgmuligheder end nogensinde før. Det italesættes tydeligt, at man kan vælge forkert, og den politiske diskurs er, at unge skal blive færdige hurtigst muligt, ikke falde fra og vælge rigtig første gang – ellers bliver det alt for dyrt. Det gør presset på den beslutning umenneskeligt stort!

Det er blot nogle af de faktorer, der gør, at flere unge føler sig små i en verden, der er svær at navigere i.

Før i tiden sagde man, at det var samfundets skyld, når der var noget galt. Det var en kollektivistisk tankegang. I dag har individualiseringen vendt op og ned på det. Nu er problemer individets ansvar. Det betyder, at flere vender sig indad, når der er noget galt.

Ifølge Center for Ungdomsforskning er der to store tendenser, som påvirker unge massivt og negativt:

  • Perfekt er blevet ’det nye normal’, og det kommer bl.a. til udtryk på sociale medier som fx Instagram, hvor vi ser andre leve ’det perfekte liv’ og selv prøver på det samme. Vi ser det også med en karakterskala, som begynder ved det perfekte 12-tal og så tæller ned, når eleven begår fejl. Det har den konsekvens, at der altid er noget, som mangler og ikke er godt nok.
  • Unge oplever i dag en ’pligt til selvoptimering’, fordi de betragtes som en ressource, der skal håndteres og optimeres. Det er blevet en borgerpligt at få det bedst mulige ud af sig selv – og kan man ikke det, så ’mislykkes’ man som borger og som menneske.

Alt dette kombineret skaber et massivt pres på unge, der som konsekvens bliver mere indadvendte, i tvivl og føler sig både ensomme og utilstrækkelige.

Gør hvad du vil – bare du bliver lykkelig!

Til daglig oplever jeg, at mange unge føler, de ikke kan vise andre, hvem de er, eller fortælle hvad de i virkeligheden tænker. De er bange for, at andre ikke bryder sig om dem.

På den måde bliver de overladt til sig selv og en følelse af ensomhed. De oplever tvivl og tankemylder. Flere bliver stressede, en del får angst og depression, og nogle udvikler spiseforstyrrelser som fx overspisning.

Når en ung mistrives, skaber det en masse bekymring og frustrationer blandt forældre og venner, som godt kan se, at det går dårligt, men ikke ved, hvad de skal gøre. Mange unge får at vide af deres forældre, at de skal gøre lige det, de vil – bare de bliver lykkelige! Det er sagt i bedste mening, men problemet er, at det kan man ikke bare sådan. Det er faktisk et stort krav – bliv lykkelig! Det er netop illusionen om det perfekte, som gør, at de unge bliver bange for at vælge forkert.

På Ubberup har vi ikke fokus på at gøre nogle lykkelige. Her handler det om at være glad. Det handler heller ikke om at få det bedste karaktergennemsnit – det handler om at drømme og få stjerner i øjnene.

Vi har en kultur, hvor man som elev kommer tættest muligt på at være den, man i virkeligheden er. Vi gør det nemmere for unge at mærke efter, hvad de selv vil – i stedet for at orientere sig mod, hvad andre vil med dem.

Det særlige ved Ubberup – fra Grundtvig til individuel coaching

På Ubberup gør vi særligt fire ting:

  1. Vi punkterer forestillingen om, at man skal leve det perfekte liv.Hos os møder man meget forskellige mennesker, og man opdager, at man ikke skal gøre sig fortjent til at være god nok.
  2. Vi giver unge fællesskab– fællesskaber hvor man kan være den, man er, og hvor man ikke skal præstere for at være med.
  3. Vi viser unge, at de står på skuldrene af noget.Vi introducerer vores elever for poesi, fortællinger og sange, der udvider deres begrebsverden – og vi lærer unge, at samfundet forandres gennem beslutninger. Sådan har det altid været, og unge skal være med til at gøre det samme for fremtiden.
  4. Vi giver unge stjerner i øjnene– det som Grundtvig kaldte ’oplivning’. Vi arbejder med at skabe et liv, hvor man er i pagt med sine værdier. Når man kan mærke, hvad man selv mener, når man kan sortere i, hvad man selv og hvad andre synes, og når man giver passionen plads, så opliver man.

På Ubberup har vi bl.a. individuel coaching og et fag, der hedder Rød Tråd. Her arbejder vi gennem hele opholdet systematisk og målrettet med de beslutninger, vores elever træffer i deres liv. Vi hjælper unge til at finde ud af, hvad de drømmer om, og hvordan de opnår deres drømme.

Vi arbejder med det hele menneske – og det virker!

Når unge i dag føler sig stressede, henviser sundhedssystemet til psykolog, når der er i tvivl om uddannelse henvises de til en studievejleder, og når de er overvægtige, henvises de til en personlig træner eller en diætist. På Ubberup arbejder vi derimod helhedsorienteret.

Vi arbejder med det psykiske, fysiske, relationelle og sociale på en gang, fordi det hele hænger sammen. Der er næsten ingen andre institutioner, som arbejder sådan.

Vi har stor succes med vores fokus på det hele menneske – på både krop og sjæl. Vores egen elevevaluering viser, at over 90 % af vores elever føler sig bedre i stand til at tage beslutninger om eget liv efter opholdet.

Oplever du tvivl, tankemylder, stress og følelsen af at være utilstrækkelig – eller gør én af dine nærmeste? Så læs mere om vores arbejde her eller book en rundvisning her.

Sæt spotlight på din fremtid

Har du brug for en afklaring om fremtiden? Er du i tvivl om din uddannelse? Er du droppet ud?

Book en rundvisning
Tilmeld dig

Følg os på Instagram på @ubberuphojskole

no responses
Vi giver unge stjerner i øjnene og siger farvel til tvivl og tankemylder
20/09/19 Forskningsresultater , Ikke kategoriseret , Livsstilsblog # , ,

Alt du skal vide om kulhydrater

Af Liv Juncker Harsløf, ernæringsansvarlig, cand.scient.san.

I mit arbejde som ernæringsvejleder og coach møder jeg tit en del forvirring om sundhed og vægttab ofte med udtalelser som: ”man skal da holde sig fra stivelse og kulhydrater”, ”bananer feder”, ”sukker er afhængighedsskabende på linje med stoffer”.

Udtalelser, der baserer sig på nyheder om publicerede studier på området, der trækker overskrifter, men som sjældent giver en dybere forklaring og dermed overlader fortællingen til den enkeltes fantasi.

Derfor florerer der mange holdninger om sukker og stivelse af mytelignende karakter. Problemet med denne form for historiefortælling er, at vi begynder at udskamme hinanden, når vi spiser fødevarer, som ud fra myterne siger, at vi lever livet farligt. ”Gud, spiser du sukker? Er du ikke klar over, at du bliver hyperaktiv, får rynker og tager på?”

Udtalelser som oftere fører til skam og overspisning end til sunde handlinger.

Kulhydratdebatten

Så hvad er op og ned i sukker – kulhydratdebatten? Kulhydrater bliver af mange opfattet, som usundt og noget, vi skal undgå. Det er ganske enkelt ikke rigtigt. Vil vi være sunde eller vil tabe os, skal vi spise færre kalorier, men vi skal stadig spise de kulhydrater, der er vigtige for vores trivsel.

Kulhydrater er en blandet landhandel af fødevarer lige fra sukker til grøntsager. Fællesnævneren for kulhydrater er kulstof, men derudover er de meget forskellige.

Sundhed og vaner

Til daglig har vi brug for nærende kulhydrater, som indeholder vitaminer, mineraler og fibre. Dem får vi fra grøntsager, frugt, fuldkorn og bønner.

De tomme kulhydrater som sukker, slik, kage og hvid pasta er ikke livsnødvendige, da de kun indeholder energi. Men de er ofte meget velsmagende og er tit dem, vi foretrækker, når vi skal hygge os. Sukker er ikke farligt eller giftigt, men vi kan hurtigt få for mange kalorier og blive oppustede af at spise for meget og for ensidigt.

I stedet for at blackliste disse fødevarer – hvilket kun gør dem mere attraktive – kunne en idé være at øve sig på at få nydelsen til at vare længere med mindre mængder og mere nærvær, når de spises.

Nogle af eleverne på Ubberup Højskole har indlagt chokoladepauser i deres dagligdag. Her spiser de et stykke chokolade et par gange om dagen. Når dagen er omme, har de spist to stykker chokolade i stedet for de 1-2 plader, som ellers kunne ryge ned på en aften.

Udfordringen med kulhydrater

Den største udfordring med kulhydrater er, at detailhandelen gør dem meget let tilgængelige for os og oftest i deres mest velsmagende form (eks. pølsehorn, myslibar, slik, kage m. m). Det kan betyde, at vi får spist mere, end vi i virkeligheden ville og har brug for.

Konklusionen er derfor, at vi skal fortsætte med at spise kartofler, ris, pasta, grøntsager og frugt og sende vores forbandelser til detailhandelen og industrien, som lokker os til at spise mere, end vi vil.

Bananer feder kun, hvis vi spiser flere kalorier end vi forbrænder. Ellers er de en god næringskilde. Sukker er ikke giftigt, men indeholder ingen vitaminer og mineraler. Derfor anbefales det at spise det i mindre mængder. Vi kan godt blive mæt af sukker, men mad med protein og fibre mætter bedre.

Hvis du får lyst til at spise kulhydrater, kan vi anbefale spaghetti med kødsovs:

Kødsauce – opskrift til 4 personer

400g hakket oksekød
150g løg, i tern
4-6 fed hvidløg, i tern
2 spsk. olie
350g rodfrugter, groftrevne
2 ds hakkede tomater
1 ds konc. tomatpure
2 spsk. balsamicoeddike eller citronsaft
1 spsk. basilikum
1 spsk. oregano
Evt. 1-2 dl oksebouillon
Salt og peber

Varm olien op i en gryde og tilsæt løg og hvidløg. Lad dem stege til de bliver klare.

Tilsæt hakket oksekød, lad det blive brunt og tilsæt derefter rodfrugter, hakkede tomater, tomatpure, basilikum og oregano, og krydr med salt og peber. Læg lå på gryden og lad den simre i ca. 30 min.

Tilsæt evt. bouillon, hvis kødsaucen virker ”tør”. Slut af med lidt balsamicoeddike…. og selvfølgelig spaghettien :)

Sæt spotlight på din fremtid

Har du brug for en afklaring om fremtiden? Er du i tvivl om din uddannelse? Er du droppet ud?

Book en rundvisning
Tilmeld dig

Følg os på Instagram på @ubberuphojskole

no responses
Alt du skal vide om kulhydrater
21/08/19 Forskningsresultater , Ikke kategoriseret , Livsstilsblog # , ,

Bedre selvværd og mere motion får unge hurtigt tilbage i uddannelse

Når unge frafalder en uddannelse, har det langvarige konsekvenser.
Det gælder både for den enkelte, for skolerne og for samfundet som helhed. Det er velkendt, at skolernes taxametersystemer lider, når frafaldet er stort, og det er også klart for alle, at det at stoppe på en uddannelse er en svær personlig beslutning. Alt for ofte skyldes frafaldet nemlig ikke, at den unge målrettet vil noget andet med sit liv, men derimod følelsen af ikke at magte hverdagen, ikke at slå til, ikke være klar nok fysisk og psykisk.

Desværre er der i hele landet et særligt stort frafald blandt unge på erhvervsskolerne. Blandt de 50.000, der i 2012 begyndte på en erhvervsuddannelse, var fire ud af 10 i løbet af fem år holdt op på deres uddannelse uden at have fuldført hverken den afbrudte eller en anden erhvervsuddannelse. Det er dyrt for vores samfund.

Heldigvis er der aldrig skygge uden lys. På Ubberup og på de øvrige danske højskoler har vi gode resultater med at bringe unge tilbage i uddannelsessystemet – og vi gør det både hurtigt og effektivt.

Ensomhed og overvægt medvirkende til frafald

Frafald blandt unge er ikke blot ulykkeligt for den enkelte. Det er samtidig et stort og kostbart ressourcespild for samfundet. Hvert år bruger Danmark mindst 1 mia. kroner på afbrudte uddannelser. Det svarer til, at hver kommune gennemsnitligt spilder 10 mio. kr. årligt på uddannelsesfrafald.

Frafaldet er størst på erhvervsuddannelsesområdet – netop det område, hvor mange arbejdsgivere leder med lys og lygte efter dygtig og motiveret arbejdskraft.

Op mod halvdelen af erhvervsskoleeleverne oplever, at de ikke har nogle venner eller familie at tale med, herunder ingen forældre, som de føler, de kan betro sig til, når de har personlige udfordringer. Og for rigtig mange af disse unge, er det svært at få opbakning hjemmefra. De er fra de såkaldte ’ikke-uddannelsesvante hjem’.

Samtidig har mange af dem det svært mentalt, og en stor del af dem kæmper samtidig med overvægt. Omkring hver tredje dreng på erhvervsskolerne med selvrapporteret lav mental sundhed er også overvægtig.

De unge og erhvervsuddannelserne står altså over for store udfordringer. Den gode nyhed er, at danske højskoler – ikke mindst Ubberup – har fantastiske resultater med at bringe unge tilbage i uddannelse. Vi tager nemlig fat i de centrale faktorer sammen med vores elever – vi opbygger selvværd, vi skaber fællesskab og bygger venskaber og hjælper den enkelte med at sætte egne mål og gå efter dem. Og det batter!

Højskolen er den direkte vej tilbage i uddannelse

Et højskoleophold øger generelt set tilbagevenden til uddannelse med 17 %. Det er i sig selv markant, men effekten er endnu større for unge, der falder fra en erhvervsuddannelse – her er det hele 27% flere end ellers, som vender tilbage til uddannelse efter et højskoleophold.

Og når det kommer til unge fra ikke-uddannelsesvante hjem, så er det hele 55 % flere af de unge, der vender tilbage til uddannelsessystemet efter et højskoleophold.

På Ubberup er vi særligt gode til unge med de problemer, som vi hyppigt ser på erhvervsuddannelserne – overvægt, manglende selvværd og ensomhed. Vi har fokus på livsstilsændring, og vi arbejder med at give den enkelte elev bedre fysisk og mental styrke, så de bliver bedre til at træffe beslutninger om eget liv.

Og det lykkes vi med. Over 90 % af vores elever føler sig bedre i stand til at tage beslutninger om eget liv efter opholdet. Det viser vores elevevalueringer.

I marts 2019 blev Ubberup Højskole bevilget 100.000 kr. af Foreningen af Folkehøjskoler i Danmark. De penge skal gå til arbejdet med at få flere unge mænd, som har afbrudt en uddannelse og er fra ’ikke-uddannelsesvante hjem’, på højskole og derefter tilbage i uddannelse igen. Indsatsen vil blive afviklet i samarbejde med job- og ungecentre i kommunerne, lærere, studievejledere, forældre og de unge selv.

Der er flere muligheder for hjælp til at finansiere et højskoleophold. Dem kan du læse mere om her.

Kilder: Danmarks Statistik, Dansk Industri, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Ungdommens Uddannelsesvejledning, Foreningen af Folkehøjskoler i Danmark, Sundhedsstyrelsen.

Vi skaber fællesskaber og venskaber – og gennem motivation og udfordringer giver vi den enkelte redskaber til øget selvindsigt, selvværd og personlig udvikling.

Sæt spotlight på din fremtid

Har du brug for en afklaring om fremtiden? Er du i tvivl om din uddannelse? Er du droppet ud?

Book en rundvisning
Tilmeld dig

Følg os på Instagram på @ubberuphojskole

no responses
Bedre selvværd og mere motion får unge hurtigt tilbage i uddannelse
07/11/17 Livsstilsblog , Motion , Motivation # , , ,

Sådan får du motivation

 

5 tips til at øge din motivation for at træne

Kender du det? Du har planlagt med dig selv i flere dage, at det netop er i dag, du skal have lavet din træning. Men nu, lige i dag, passer det alligevel ikke særlig godt. For du er træt oven på en lang arbejdsdag og det regner lidt udenfor, så hvorfor ikke bare skubbe løbeturen til en anden god gang?

Hvis du er en af dem, som har svært ved at få lavet dine ugentlige fysiske aktiviteter, så er dette blogindlæg relevant for dig.
 
En af Ubberup Højskoles idrætsundervisere, Elisabeth Verdich, giver dig 5 gode råd til, hvordan du kan forøge din motivation:

  1. Udskyd ikke din træning

    Læg mærke til om du ofte udskyder din træning og bruger energi på at diskutere med dig selv, om du skal afsted eller ej. Øv dig i at skubbe tankerne til side når de opstår.
     
    Tænk på hvor meget energi og tid du bruger på at forhandle med dig selv – og hvor meget energi og selvtillid du omvendt får af at handle på dine beslutninger med det samme.
     

  2. Husk på: Du har aldrig fortrudt en træning

    Når du står og kigger på løbeskoene, badmintonketsjeren eller fitnesskortet og bare ikke ORKER det, så husk på den følelse, du har, når du har været aktiv. Det er de færreste, der er motiverede hver gang de skal træne, men det er også virkelig sjældent at der er nogen der fortryder en træning. Tværtimod.
     
    Du kan minde dig selv om, hvor godt du har det efter træning, ved at skrive ned hvordan du har det, næste gang du har været aktiv.
     
    Hæng sedlen op og øv dig i at se motion som en gave til dit fysiske og psykiske velbefindende – ikke som en straf.
     

  3. Find en motionsform, du kan lide

    Hvis motion for dig udelukkende er et middel til at opnå et mål med, kan det være svært at bevare motivationen på sigt. Hvis du kun har målet, som fx vægttab eller større muskler for øje, risikerer du at køre træt i din træning.
     
    Se dig om efter en aktivitet, som du rent faktisk holder af at lave og som giver dig et udbytte ud over det rent fysiske. Du vil ofte også kunne presse dig selv mere i en motionsform, som du også finder glæde og mening med at lave.
     

  4. Tænk over om forpligtigelse er vigtigere end fleksibilitet

    Hvis du ofte vælger motionsform efter fleksibilitet, fx ved indmeldelse i et fitnesscenter, men ikke får det brugt, skal du måske overveje, om du skal vælge noget du føler dig mere forpligtiget til.
     
    Mange af os har et travlt liv, hvor det at skulle forpligtige sig til en fast ugentlig træning, fx i en forening, kan virke uoverskueligt og næsten grænseoverskridende. Men det forpligtigende element, og det ikke at skulle tage stilling fra gang til gang, er faktisk elementer, der kan blive afgørende for, om du holder ved din træning.
     
    Overvej om 1 træning om ugen, der bliver til noget, ikke er bedre en 3 udskudte eller aflyste træninger, der bare giver dig dårlig samvittighed.
     

  5. Boost din trænings-selvtillid med daglige sejre

    Giv dig selv lidt credit og lav en liste med Small, Medium og Large-aktiviteter ud fra dit eget fysiske niveau. Pointen er at du hver dag skal lave en ting fra listen, men du skal klappe dig selv lige meget på skulderen om det den dag bliver en Small, Medium eller Large- aktivitet. Sejre giver blod på tanden og højner din motivation for at gøre mere.
     
    Der er stor forskel på, om du slår dig selv i hovedet fordi det kun blev Netflix den aften, eller om du fejrer dig selv, fordi du så Netflix OG tog 10 mavebøjninger og 10 armstrækninger den aften. Måske har du lyst til mere næste dag. Byg dig selv op, i stedet for at tale dig selv ned.
     
    Din liste kunne se sådan ud:  

Elisabeth Verdich. Master i Idræt og Velfærd og Daglig Underviser på Ubberup Højskole

Elisabeth Verdich. Master i Idræt og Velfærd og Daglig Underviser i idrætsfag på Ubberup Højskole

no responses
Sådan får du motivation