20/09/19 Forskningsresultater , Ikke kategoriseret , Livsstilsblog # , ,

Alt du skal vide om kulhydrater

Af Liv Juncker Harsløf, ernæringsansvarlig, cand.scient.san.

I mit arbejde som ernæringsvejleder og coach møder jeg tit en del forvirring om sundhed og vægttab ofte med udtalelser som: ”man skal da holde sig fra stivelse og kulhydrater”, ”bananer feder”, ”sukker er afhængighedsskabende på linje med stoffer”.

Udtalelser, der baserer sig på nyheder om publicerede studier på området, der trækker overskrifter, men som sjældent giver en dybere forklaring og dermed overlader fortællingen til den enkeltes fantasi.

Derfor florerer der mange holdninger om sukker og stivelse af mytelignende karakter. Problemet med denne form for historiefortælling er, at vi begynder at udskamme hinanden, når vi spiser fødevarer, som ud fra myterne siger, at vi lever livet farligt. ”Gud, spiser du sukker? Er du ikke klar over, at du bliver hyperaktiv, får rynker og tager på?”

Udtalelser som oftere fører til skam og overspisning end til sunde handlinger.

Kulhydratdebatten

Så hvad er op og ned i sukker – kulhydratdebatten? Kulhydrater bliver af mange opfattet, som usundt og noget, vi skal undgå. Det er ganske enkelt ikke rigtigt. Vil vi være sunde eller vil tabe os, skal vi spise færre kalorier, men vi skal stadig spise de kulhydrater, der er vigtige for vores trivsel.

Kulhydrater er en blandet landhandel af fødevarer lige fra sukker til grøntsager. Fællesnævneren for kulhydrater er kulstof, men derudover er de meget forskellige.

Sundhed og vaner

Til daglig har vi brug for nærende kulhydrater, som indeholder vitaminer, mineraler og fibre. Dem får vi fra grøntsager, frugt, fuldkorn og bønner.

De tomme kulhydrater som sukker, slik, kage og hvid pasta er ikke livsnødvendige, da de kun indeholder energi. Men de er ofte meget velsmagende og er tit dem, vi foretrækker, når vi skal hygge os. Sukker er ikke farligt eller giftigt, men vi kan hurtigt få for mange kalorier og blive oppustede af at spise for meget og for ensidigt.

I stedet for at blackliste disse fødevarer – hvilket kun gør dem mere attraktive – kunne en idé være at øve sig på at få nydelsen til at vare længere med mindre mængder og mere nærvær, når de spises.

Nogle af eleverne på Ubberup Højskole har indlagt chokoladepauser i deres dagligdag. Her spiser de et stykke chokolade et par gange om dagen. Når dagen er omme, har de spist to stykker chokolade i stedet for de 1-2 plader, som ellers kunne ryge ned på en aften.

Udfordringen med kulhydrater

Den største udfordring med kulhydrater er, at detailhandelen gør dem meget let tilgængelige for os og oftest i deres mest velsmagende form (eks. pølsehorn, myslibar, slik, kage m. m). Det kan betyde, at vi får spist mere, end vi i virkeligheden ville og har brug for.

Konklusionen er derfor, at vi skal fortsætte med at spise kartofler, ris, pasta, grøntsager og frugt og sende vores forbandelser til detailhandelen og industrien, som lokker os til at spise mere, end vi vil.

Bananer feder kun, hvis vi spiser flere kalorier end vi forbrænder. Ellers er de en god næringskilde. Sukker er ikke giftigt, men indeholder ingen vitaminer og mineraler. Derfor anbefales det at spise det i mindre mængder. Vi kan godt blive mæt af sukker, men mad med protein og fibre mætter bedre.

Hvis du får lyst til at spise kulhydrater, kan vi anbefale spaghetti med kødsovs:

Kødsauce – opskrift til 4 personer

400g hakket oksekød
150g løg, i tern
4-6 fed hvidløg, i tern
2 spsk. olie
350g rodfrugter, groftrevne
2 ds hakkede tomater
1 ds konc. tomatpure
2 spsk. balsamicoeddike eller citronsaft
1 spsk. basilikum
1 spsk. oregano
Evt. 1-2 dl oksebouillon
Salt og peber

Varm olien op i en gryde og tilsæt løg og hvidløg. Lad dem stege til de bliver klare.

Tilsæt hakket oksekød, lad det blive brunt og tilsæt derefter rodfrugter, hakkede tomater, tomatpure, basilikum og oregano, og krydr med salt og peber. Læg lå på gryden og lad den simre i ca. 30 min.

Tilsæt evt. bouillon, hvis kødsaucen virker ”tør”. Slut af med lidt balsamicoeddike…. og selvfølgelig spaghettien :)

Sæt spotlight på din fremtid

Har du brug for en afklaring om fremtiden? Er du i tvivl om din uddannelse? Er du droppet ud?

Book en rundvisning
Tilmeld dig

Følg os på Instagram på @ubberuphojskole

no responses
Alt du skal vide om kulhydrater
21/08/19 Forskningsresultater , Ikke kategoriseret , Livsstilsblog # , ,

Bedre selvværd og mere motion får unge hurtigt tilbage i uddannelse

Når unge frafalder en uddannelse, har det langvarige konsekvenser.
Det gælder både for den enkelte, for skolerne og for samfundet som helhed. Det er velkendt, at skolernes taxametersystemer lider, når frafaldet er stort, og det er også klart for alle, at det at stoppe på en uddannelse er en svær personlig beslutning. Alt for ofte skyldes frafaldet nemlig ikke, at den unge målrettet vil noget andet med sit liv, men derimod følelsen af ikke at magte hverdagen, ikke at slå til, ikke være klar nok fysisk og psykisk.

Desværre er der i hele landet et særligt stort frafald blandt unge på erhvervsskolerne. Blandt de 50.000, der i 2012 begyndte på en erhvervsuddannelse, var fire ud af 10 i løbet af fem år holdt op på deres uddannelse uden at have fuldført hverken den afbrudte eller en anden erhvervsuddannelse. Det er dyrt for vores samfund.

Heldigvis er der aldrig skygge uden lys. På Ubberup og på de øvrige danske højskoler har vi gode resultater med at bringe unge tilbage i uddannelsessystemet – og vi gør det både hurtigt og effektivt.

Ensomhed og overvægt medvirkende til frafald

Frafald blandt unge er ikke blot ulykkeligt for den enkelte. Det er samtidig et stort og kostbart ressourcespild for samfundet. Hvert år bruger Danmark mindst 1 mia. kroner på afbrudte uddannelser. Det svarer til, at hver kommune gennemsnitligt spilder 10 mio. kr. årligt på uddannelsesfrafald.

Frafaldet er størst på erhvervsuddannelsesområdet – netop det område, hvor mange arbejdsgivere leder med lys og lygte efter dygtig og motiveret arbejdskraft.

Op mod halvdelen af erhvervsskoleeleverne oplever, at de ikke har nogle venner eller familie at tale med, herunder ingen forældre, som de føler, de kan betro sig til, når de har personlige udfordringer. Og for rigtig mange af disse unge, er det svært at få opbakning hjemmefra. De er fra de såkaldte ’ikke-uddannelsesvante hjem’.

Samtidig har mange af dem det svært mentalt, og en stor del af dem kæmper samtidig med overvægt. Omkring hver tredje dreng på erhvervsskolerne med selvrapporteret lav mental sundhed er også overvægtig.

De unge og erhvervsuddannelserne står altså over for store udfordringer. Den gode nyhed er, at danske højskoler – ikke mindst Ubberup – har fantastiske resultater med at bringe unge tilbage i uddannelse. Vi tager nemlig fat i de centrale faktorer sammen med vores elever – vi opbygger selvværd, vi skaber fællesskab og bygger venskaber og hjælper den enkelte med at sætte egne mål og gå efter dem. Og det batter!

Højskolen er den direkte vej tilbage i uddannelse

Et højskoleophold øger generelt set tilbagevenden til uddannelse med 17 %. Det er i sig selv markant, men effekten er endnu større for unge, der falder fra en erhvervsuddannelse – her er det hele 27% flere end ellers, som vender tilbage til uddannelse efter et højskoleophold.

Og når det kommer til unge fra ikke-uddannelsesvante hjem, så er det hele 55 % flere af de unge, der vender tilbage til uddannelsessystemet efter et højskoleophold.

På Ubberup er vi særligt gode til unge med de problemer, som vi hyppigt ser på erhvervsuddannelserne – overvægt, manglende selvværd og ensomhed. Vi har fokus på livsstilsændring, og vi arbejder med at give den enkelte elev bedre fysisk og mental styrke, så de bliver bedre til at træffe beslutninger om eget liv.

Og det lykkes vi med. Over 90 % af vores elever føler sig bedre i stand til at tage beslutninger om eget liv efter opholdet. Det viser vores elevevalueringer.

I marts 2019 blev Ubberup Højskole bevilget 100.000 kr. af Foreningen af Folkehøjskoler i Danmark. De penge skal gå til arbejdet med at få flere unge mænd, som har afbrudt en uddannelse og er fra ’ikke-uddannelsesvante hjem’, på højskole og derefter tilbage i uddannelse igen. Indsatsen vil blive afviklet i samarbejde med job- og ungecentre i kommunerne, lærere, studievejledere, forældre og de unge selv.

Der er flere muligheder for hjælp til at finansiere et højskoleophold. Dem kan du læse mere om her.

Kilder: Danmarks Statistik, Dansk Industri, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Ungdommens Uddannelsesvejledning, Foreningen af Folkehøjskoler i Danmark, Sundhedsstyrelsen.

Vi skaber fællesskaber og venskaber – og gennem motivation og udfordringer giver vi den enkelte redskaber til øget selvindsigt, selvværd og personlig udvikling.

Sæt spotlight på din fremtid

Har du brug for en afklaring om fremtiden? Er du i tvivl om din uddannelse? Er du droppet ud?

Book en rundvisning
Tilmeld dig

Følg os på Instagram på @ubberuphojskole

no responses
Bedre selvværd og mere motion får unge hurtigt tilbage i uddannelse
07/11/17 Livsstilsblog , Motion , Motivation # , , ,

Sådan får du motivation

 

5 tips til at øge din motivation for at træne

Kender du det? Du har planlagt med dig selv i flere dage, at det netop er i dag, du skal have lavet din træning. Men nu, lige i dag, passer det alligevel ikke særlig godt. For du er træt oven på en lang arbejdsdag og det regner lidt udenfor, så hvorfor ikke bare skubbe løbeturen til en anden god gang?

Hvis du er en af dem, som har svært ved at få lavet dine ugentlige fysiske aktiviteter, så er dette blogindlæg relevant for dig.
 
En af Ubberup Højskoles idrætsundervisere, Elisabeth Verdich, giver dig 5 gode råd til, hvordan du kan forøge din motivation:

  1. Udskyd ikke din træning

    Læg mærke til om du ofte udskyder din træning og bruger energi på at diskutere med dig selv, om du skal afsted eller ej. Øv dig i at skubbe tankerne til side når de opstår.
     
    Tænk på hvor meget energi og tid du bruger på at forhandle med dig selv – og hvor meget energi og selvtillid du omvendt får af at handle på dine beslutninger med det samme.
     

  2. Husk på: Du har aldrig fortrudt en træning

    Når du står og kigger på løbeskoene, badmintonketsjeren eller fitnesskortet og bare ikke ORKER det, så husk på den følelse, du har, når du har været aktiv. Det er de færreste, der er motiverede hver gang de skal træne, men det er også virkelig sjældent at der er nogen der fortryder en træning. Tværtimod.
     
    Du kan minde dig selv om, hvor godt du har det efter træning, ved at skrive ned hvordan du har det, næste gang du har været aktiv.
     
    Hæng sedlen op og øv dig i at se motion som en gave til dit fysiske og psykiske velbefindende – ikke som en straf.
     

  3. Find en motionsform, du kan lide

    Hvis motion for dig udelukkende er et middel til at opnå et mål med, kan det være svært at bevare motivationen på sigt. Hvis du kun har målet, som fx vægttab eller større muskler for øje, risikerer du at køre træt i din træning.
     
    Se dig om efter en aktivitet, som du rent faktisk holder af at lave og som giver dig et udbytte ud over det rent fysiske. Du vil ofte også kunne presse dig selv mere i en motionsform, som du også finder glæde og mening med at lave.
     

  4. Tænk over om forpligtigelse er vigtigere end fleksibilitet

    Hvis du ofte vælger motionsform efter fleksibilitet, fx ved indmeldelse i et fitnesscenter, men ikke får det brugt, skal du måske overveje, om du skal vælge noget du føler dig mere forpligtiget til.
     
    Mange af os har et travlt liv, hvor det at skulle forpligtige sig til en fast ugentlig træning, fx i en forening, kan virke uoverskueligt og næsten grænseoverskridende. Men det forpligtigende element, og det ikke at skulle tage stilling fra gang til gang, er faktisk elementer, der kan blive afgørende for, om du holder ved din træning.
     
    Overvej om 1 træning om ugen, der bliver til noget, ikke er bedre en 3 udskudte eller aflyste træninger, der bare giver dig dårlig samvittighed.
     

  5. Boost din trænings-selvtillid med daglige sejre

    Giv dig selv lidt credit og lav en liste med Small, Medium og Large-aktiviteter ud fra dit eget fysiske niveau. Pointen er at du hver dag skal lave en ting fra listen, men du skal klappe dig selv lige meget på skulderen om det den dag bliver en Small, Medium eller Large- aktivitet. Sejre giver blod på tanden og højner din motivation for at gøre mere.
     
    Der er stor forskel på, om du slår dig selv i hovedet fordi det kun blev Netflix den aften, eller om du fejrer dig selv, fordi du så Netflix OG tog 10 mavebøjninger og 10 armstrækninger den aften. Måske har du lyst til mere næste dag. Byg dig selv op, i stedet for at tale dig selv ned.
     
    Din liste kunne se sådan ud:  

Elisabeth Verdich. Master i Idræt og Velfærd og Daglig Underviser på Ubberup Højskole

Elisabeth Verdich. Master i Idræt og Velfærd og Daglig Underviser i idrætsfag på Ubberup Højskole

no responses
Sådan får du motivation