juli 1, 2019

Opskrift: Focacciabrød

Opskrift: Focacciabrød

Focacciabrød

Vores focaccia-brød er en helt ny opskrift, som vores dygtige køkken har stået for. Focaccia-brødet er særdeles velegnet som tilbehør til grill-maden i sommervarmen.

Denne opskrift baserer sig på de samme grundregler, som alle andre retter, vi laver på vores livsstilshøjskole: Sund mad, nem mad og den gode smag.

På Ubberup Højskole er vores filosofi, at sundhed og livsstilsændringer bør starte med at man gør noget godt for sig selv. Alt er tilladt, bare i de rette mængder. Sammen med den sunde mad har vores livsstilshøjskoleelever motionsfag, psykologifag og kreative fag på skemaet.

Her kan du læse mere om, hvordan vi sammen med vores elever arbejder med sundhed og livsstilsændringer på Ubberup Højskole


Focacciabrød


Antal: 6-8 personer


Ingredienser

  • 3,5 dl vand
  • 15 g gær
  • 275 g sigtet ølandshvede
  • 200 g 00 hvedemel
  • 0,5 dl olie
  • 1 spsk. salt

Sådan gør du

  • Opløs gæren i vandet
  • Tilsæt olie, salt og begge slags mel
  • Dejen æltes til den er blevet blank og smidig.
  • Lad dejen forhæve i ca. 40 minutter.
  • Læg dejen i en lille bradepande, der er smurt med olie, tryk dejen ud i et jævnt lad.
  • Lad focacciaen efterhæve i ca. 20 minutter.
  • Dyp fingrene i lidt olie og tryk dem i dejen så der bliver små fordybninger. Drys med flagesalt og lidt rosmarin.
  • Bag ved 220 grader i ca. 20 minutter.

Tip

I stedet for en bradepande kan du smøre en bageplade med rigeligt olie, eller bruge et stykke bagepapir. Tryk så dejene ud i et jævnt lag på bagepladen. Følg derefter opskriften.

Ekstratip

Tryk halve cherrytomater i focacciaen og drys med basilikum.

Eller tryk oliven ned i focacciaen, og evt. lidt tyndtskåret løg

Tilsæt lidt hvidløg til olien du bruger, når du trykker fordybninger.


Energi pr. 100 g

Kcal (234) Protein (0,5) Fedt (6) Kulhydrat (36) Kostfibre (2)


 

Se dagligdagen på vores livsstilshøjskole

Livsstilsblog , Madopskrifter , Opskrifter , Sund livsstil , Vegetar # , , , , ,
Share: / / /