Stine Engbergs historie

Kæresten tappede Stine for selvværd

Som helt ung blev Stine Engberg i en årrække ydmyget af en kæreste i en sådan grad, at hun tog 30 kilo på. På Ubberup Højskole har hun gjort op med fortid og overvægt.

Som så mange andre unge piger fik Stine Engberg fra Holbæk en kæreste, da hun var 16 år. Men modsat sine veninder holdt hun fast i den sammen unge mand de næste seks år. Hun kunne ikke finde ud af at slippe ham, selv om han ydmygede hende og langsomt tappede hende for selvværd – blandt andet ved at have andre forhold kørende ved siden af. Den unge pige fandt trøst i mad og søde sager i hverdagen, og hun var blevet 30 kilo tungere, da hun som 22-årig endelig fik brudt med kæresten.

De mange overflødige kilo blev siddende, og det kneb med humøret de følgende år. Med mad, drikke og fest forsøgte hun at holde de dårlige oplevelser nede. Det var derfor en både overvægtig og lidt mismodig ung kvinde, der begyndte på Ubberup Højskole i efteråret 2006. Men det blev der lavet om på ret hurtigt. Efter få uger begyndte Stine Engberg af få humøret og troen på sig selv tilbage. Og siden har hun været på yderligere to lange ophold på højskolen – hver gang med klare mål for øje. Det sidste ophold sluttede midt i december 2009.

Alene på det første ophold tabte Stine sig 10 kilo – men hun tillægger først og fremmest samtalerne og samværet på højskolen den afgørende betydning, når hun beskriver ændringerne i sit liv: ”Det er dejligt at tabe sig, men det vigtigste er at få det bedre med sig selv. Materialle ting betyder ikke længere noget for mig. Det afgørende er, at jeg kan være glad – jeg vil ikke gå og være ked af det. I dag ved jeg, hvordan jeg undgår at trøstespise – det er meget simpelt: Jeg skal være glad for mig selv og være blandt mennesker, der holder af mig”.

Kom med på vinterholdet

Vi starter 2. januar 2019

Læs mere

Download materiale:

 

OM HØJSKOLEN