Af Hanne Olsen, køkkenleder
På Ubberup Højskole er der altid noget grønt til måltiderne. Enten en lækker salat eller en masse grøntsagshapsere; som for eksempel gulerods- eller peberfrugtstave. For at inspirere vores elever mest muligt til at spise grønt handler det selvfølgelig om, at der er variation i det, vi serverer – både når det glæder salater og hapsere.
En af de salater, der særligt kommer på bordet i løbet af sommeren er denne lækre og farvestrående sommersalat med mynte. Der er nem og hurtig at lave, passer til det meste sommermad og så pynter den på middagsbordet en sommeraften på terrassen eller i haven.
Sommersalat med mynte
Salaten passer til 4 personer, men du kan altid justerer på mængderne af det grønne.
God fornøjelse og velbekomme!
Det skal du bruge til salaten:
200 g agurk, uden kerner i skrå skiver
100 g rød peberfrugt i tynde strimler
125 g radiser i tynde skiver
75 g rødløg i tynde skiver
1 spsk finthakket mynte
salt
Det skal du bruge til dressingen:
3 spsk vand
2 spsk citronsaft
1 spsk olivenolie
1 tsk flydende honning eller andet sødestof
Sådan gør du:
– Flæk agurken på langs
– Skrab kernerne ud og skær agurken i tynde skrå skiver
– Bland grøntsagerne i en skål
– Bland dressingen
– Hæld dressingen over grøntsagerne og vend
– Smag evt. til med salt
TIP:
Salaten kan selvfølgelig også laves en vinteraften, hvor man trænger til et touch af sommer.
Retten indeholder 500 g grønt
Næringsindhold:
Energi pr. 100 g
Kcal | Protein | Fedt | Kulhydrat | Kostfiber | |
Pr. 100 g | 53 | 1 | 2,5 | 6 | – |
Bliv inspireret af vores andre opskrifter i Kogebogen 2, 3 eller 4