Har du set Tv2-programmet ”Junkfood-eksperimentet”? Kort fortalt er det et tv-program, hvor vi følger fire kendte danskere, der har sagt ja til kun at indtage junkfood i tre uger. Jeg får straks flashback til den amerikanske film ”Supersize Me” fra 2004, hvor Morgan Spurlock sætter sig for at undersøge konsekvenserne af kun at spise McDonalds-mad i en måned.

En udskamnings-agenda

Som sundhedsfaglig undrer det mig meget, at sådanne programmer stadig sendes – og i det hele taget produceres. Min første tanke er, at deltagerne må have fået en god portion penge for at deltage dette eksperiment. Programmet har nemlig kun én agenda: at udskamme junkfood ved at tale maksimalt nedsættende om den og påvise, at den er meget skadelig for kroppen. Det er altså en skræmmekampagne, der skal få os til at føle os forkerte og skamme os, når vi spiser junkfood.

Al ensidig kost er usundt

Men hey – stop lige engang! For hvad er det egentlig, der gør, at blot få uger på junkfood har så store konsekvenser for deltagernes sundhedsstilstand? Svaret er kort og godt: De indtager ikke andet!
Det er ret indlysende, at hvis du indtager mad, der er så energitæt, altså indeholder mange kalorier, er rig på fedt, salt og sukker og har lavt indhold af vitaminer og mineraler, så vil kroppen reagere, fordi den simpelthen mangler næring.
Hvordan tror du din krop vil reagere, hvis vi lavede eksperimentet: ”Du må kun spise gulerødder og agurk i tre uger”?
Meget ensidig kost vil altid have en form for konsekvenser for dit helbred. Lever du kun af gulerødder og agurk, vil du mangle næring i form af fedt og protein, og du vil også her i løbet af få uger mærke en stor forskel i en uhensigtsmæssig retning.

At tricke hjernen

I mine øjne skaber programmet – eller programmer som dette – to store udfordringer:

  1. Hvad sker der med os, når vi ser et program, der indeholder junkfood?
  2. Hvad sker der, når vi udskammer junkfood?

Når vi mennesker ser et tv-program, en reklame eller går forbi slikhylden i supermarkedet, bliver vi påvirket af det. Vores hjerne bliver – om vi vil det eller ej – påvirket/tricket. Der bliver sået et lille frø, som folder sig ud i en trang til den sete fødevarer, eller noget der minder om den. At tricke hjernen kan sagtens bruges hensigtsmæssigt f.eks. ved at have frugt og grønt frit tilgængeligt i hjemmet eller på jobbet. Der, hvor den bliver uhensigtsmæssigt, er, når det er hypervelsmagende fødevarer som f.eks. slik, chips, chokolade, kager etc., vi bliver tricket af.
Prøv engang at lægge mærke til, hvor mange input af hypervelsmagende fødevarer du får via tv og reklamer.

Forbud giver cravings

Prøv også at bemærke, næste gang du er i er et supermarked, hvad der sker, når duften af nybagt kage fra bageriet rammer dine næsebor. Eller ved kassebåndet, hvor chokoladebarerne er linet op og Tivoli-stængerne nærmest hopper op på båndet af sig selv. Det hele er tilgængeligt og står fremme og er med til at skabe et behov, som vi måske ikke havde, inden vi gik ind i supermarkedet. Har du f.eks. haft en særlig trang til fastelavnsboller på det seneste? Det er sjovt nok sjældent, at vi får lyst til fastelavnsboller på en sommerdag.
Men lad os vende tilbage til ”Junkfood-eksperimentet”. For hvad sker der egentlig, når du begynder at udskamme bestemte fødevarer? Der sker ofte det, at du per automatik tænker:

  1. ”Fra på mandag må jeg ikke længere spise ”dit, dut, dat”, så før jeg går i gang med mit nye, sunde liv, skal jeg lige have ekstra meget at det, jeg nu ikke længere må få.”
    Det pusher altså til en ekstra craving, hvor du spiser mere, end du har behov for, måske ligefrem en overspisning, der fører til dårlige tanker om dig selv.
  2. ”Jeg er et voksent menneske, så der er ikke nogen, der skal bestemme over, hvornår jeg spiser junkfood.”

Det vækker altså en indre trods over at være kontrollerende over for sig selv, fordi andre ikke skal bestemme, hvad jeg skal gøre. Dette fører ofte også til overspisninger.

Men hvad så?

Ja, hvad gør du, når du gerne vil leve et sundt liv, men ved, at du får lyst til hypervelsmagende fødevarer, selv om du forsøger at gå gennem supermarkedet med skyklapper på eller zapper væk fra tv-reklamerne om Kims Chips?

Sænk skulderne og træk vejret – for der er en løsning, nemlig: Spis varieret!

Men hvordan spiser jeg varieret,” kan du så tænke? Det behøver ikke være så besværligt. Det, du med fordel kan tage fat på, er at spise næringsrigt, spise frugt og grønt hver dag og spise fiberrigt. Varieret betyder ikke, at du ikke kan spise f.eks. den samme morgenmad hver dag, men at du skal tænke på ikke kun at spiser ensidigt, som de gør i ”Junkfood-eksperimentet”.
Spiser du generelt varieret, er der sagtens plads til junkfood en gang i mellem. Når du har bestemt dig for det! Når junkfood er en hovsa-løsning, giver det nemt dårlig samvittighed, så overvej hvor ofte det passer ind i dit liv, og planlæg hvornår det skal være. Så behøver du ikke sætte junkfood i skammekrogen, men i stedet glæde dig til det og spise det med stor velbehag.

Velbekomme!

Foto: Victor Szabo, Unsplash