februar 26, 2020

Pastasauce med linser – vegetarfavorit

Pastasauce med linser – vegetarfavorit

På hvert ophold får eleverne mulighed for at prøve livsstilen ‘at være vegetar’ i to uger (altså dem, der ikke er det i forvejen), og denne Pastasauce med Linser er en af de helt store favoritter. Hold 59, som er dette vinterhold, fik den serveret med bl.a. squashspaghetti, fuldkornsspaghetti og auberginesalat.
Vil du med på Hold 60 og smage vores køkkens mange lækre vegetarretter, så TILMELD DIG HER

Til 4 personer

Det skal du bruge:

200 g                  røde linser
150 g                  løg, i tern
4-6 fed               hvidløg, finthakkede
2 spsk.               olie
150 g                  gulerødder, i små tern
150 g                  peberfrugt, i små tern
150 g                  knoldselleri (eller anden rodfrugt), i små tern
2 ds                    hakkede tomater
1 spsk.                sambal olek
1 ds (140 g)         koncentreret tomatpure
1 spsk.                basilikum, tørret
1 spsk.                oregano, tørret
4 dl                     grøntsags-bouillon
2 spsk.                balsamicoeddike
salt, peber
evt. chili

Det skal du gøre:

  • Varm olien op i en gryde
  • Tilsæt løg og hvidløg og lad dem stege i olien, til de bliver klare
  • Tilsæt alle grøntsagerne, hakkede tomater, tomatpure, basilikum, oregano, og krydr med salt og peber
  • Læg låg på gryden og lad grøntsagssaucen simre i ca. 20 min
  • Tilsæt linserne og lad dem koge med til de er møre, ca. 20 min
  • Tilsæt evt. lidt ekstra grøntsagsbouillon, hvis saucen virker tør
  • Smag grøntsagssaucen til med balsamicoeddike og evt. salt og peber
  • Vil du have en stærk grøntsagssauce, kan du tilsætte lidt friskhakket chili eller chilipulver

Retten indeholder i alt 1400 g grønt.

Serveringsforslag:
Kan serveres med squashspaghetti eller fuldkornsspaghetti, parmesanost og en fyldig salat.

TIP:
Tøm grøntsagsskuffen: Alle rodfrugter kan bruges i grøntsagssaucen. Skær tomater, der trænger til at blive brugt, i tern og erstat dåsetomaterne med dem.

  Kcal Protein Fedt Kulhydrat Kostfiber
Pr. 100 g 70 3,5 2 9 2

Sæt spotlight på din fremtid!

Har du brug for en afklaring omkring uddannelse eller job? Tilmeld dig et langt kursus og bliv klogere på dig selv!

Book en rundvisning
Læs mere om kurset

@ubberuphojskole

Aftensmad , Anti-stress , Ikke kategoriseret , Kostråd , Livsstilsblog , Madopskrifter , Mellemmåltider , Mellemmåltider , Opskrifter , Salater , Vegansk , Vegetar # , , , , , , , , , , , , ,
Share: / / /