september 27, 2018

Opskrift: Sund laks

Opskrift: Sund laks

Opskriften på Ubberup Højskoles sunde laks med krydderurter, grøntsager og kokosmælk

 

På vores livsstilshøjskole elsker vi fisk! Også laks, som både smager lækkert og er sundt.

Denne opskrift er fra vores nye kogebog, Kogebogen 4. Vores opskrifter i kogebogen baserer sig på, at mad skal være sundt, smage godt og være nemt at lave. Vores filosofi er, at sundhed skal være for alle. Sammen med den sunde mad, har vores højskoleelever idræt, ernæring, psykologi og kreative fag på skemaet. Vi træner i hold og har det sjovt imens.

Her kan du læse mere om, hvordan vores elever arbejder med sundhed på Ubberup Højskole  


Laks med krydderurter, grøntsager og kokosmælk


Antal: 4 personer


Ingredienser

  • 4 laksestykker
  • 250 g gulerødder, i tynde stave
  • 150 g knoldselleri, i tynde stave
  • 200 g persillerod, i tynde stave
  • 200 g løg, i både
  • 2 spsk. olie
  • 1 spsk. karry
  • 2 dl kokosmælk
  • Salt og peber
  • Saft og skål af en halv citron
  • Hakkede krydderurter

Sådan gør du

  • Varm olien op i en dyb pande, og svits karry. Tilsæt og svits grøntsagerne.
  • Smag til med salt og peber.
  • Læg grøntsagerne i et ovnfast fad.
  • Rør kokosmælken med citronsaft, og hæld den over grøntsagerne.
  • Læg laksestykkerne oven på grøntsagerne, og sæt fadet i ovnen ved 180 grader i ca. 20 min.
  • Drys med hakkede krydderurter lige før servering.

Tip

Skift grøntsagerne ud med det, du har i grøntsagsskuffen.


800 g grønt i alt


Energi pr. 100 g

Kcal (123) Protein (7,5) Fedt (8,5) Kulhydrat (4,5) Kostfibre (1,5)


 

Se dagligdagen på vores livsstilshøjskole

Ikke kategoriseret , Livsstilsblog , Madopskrifter , Opskrifter , Sund livsstil # , , , , ,
Share: / / /