
Ubberup Højskoles Chili sin carne
Hele året rundt – men især om efteråret kan det være lækkert med en varm gryderet. Vi serverer ofte den vegetariske udgave af chili con carne på vores livsstilshøjskole, og hemmeligheden bag den gode smag er at bruge en masse smagsfulde grøntsager som squash og bladselleri.
Denne opskrift er fra vores nye kogebog, Kogebogen 4. Opskrifterne i kogebogen baserer sig på, at mad skal være sundt, smage godt og være nemt at lave. Vores filosofi er, at sundhed skal være for alle. Sammen med den sunde mad, har vores højskoleelever idræt, ernæring, psykologi og kreative fag på skemaet.
Chili sin carne
Antal: 4-6 personer
Ingredienser
- 2 spsk. olie
- 200 g løg, i tern
- 4 fed hvidløg, finthakkede
- 2 ds. hakkede tomater
- 200 g bladselleri, i tynde skiver
- 200 g rød peber, i tern
- 200 g squash, i tern
- 140 g tomatpure (1 stor ds.)
- 2 dl grøntsagsbouillon
- 1 spsk. oregano
- 1 tsk. tørret chili eller 1 spsk. finthakket frisk chili
- 1 spsk. paprika
- 2 tsk. spidskommen
- 1 ds. kidneybønner
- 1 ds. butterbeans
- Salt og peber
Sådan gør du
-
Varm olien op i en gryde, og svits løg og hvidløg
-
Tilsæt oregano, chili, paprika og spidskommen, og svits krydderierne med i et par min.
-
Tilsæt hakkede tomater, tomatpure, alle grøntsagerne og bouillon.
-
Lad retten simre i ca. 1 time.
-
Tilsæt bønnerne, og lad retten koge igennem i ca. 10 min.
-
Smag din chili sin carne til, evt. med lidt ekstra chili, hvis du kan lide den stærk.
-
Drys med koriander og tynde skiver frisk chili inden servering.
Serveringsforslag
Kan serveres med lidt revet ost, ris, quinoa, groft brød, tortilla, majs, hakkede tomater, agurk, snittet spidskål eller lidt grøn salat.
Tip
Lav en ekstra portion til fryseren.
1.600 g grønt i alt
Energi pr. 100 g
Kcal (60) Protein (3) Fedt (1,5) Kulhydrat (8) Kostfibre (2,5)
Prøv også vores andre opskrifter
- Laks med grøntsager, kokosmælk og krydderurter
- Sund tomatsalat
- Kartoffelsalat med jordbær
- Koldthævede havreboller
- Ubberupbaren
Se dagligdagen på vores livsstilshøjskole
[insta-gallery id=”1″]