Motion og idræt

Motion og idræt

På Ubberup Højskole arbejder vi med krop og bevægelse i mange forskellige udform­ninger og med forskellige fokusområder.

Som elev bliver du præsenteret for et bredt udvalg af bevægelsesformer og idrætsgrene, fordi vi oplever, at det er forskelligt, hvad der motiverer den enkelte til at finde eller genfinde glæden ved bevægelse og idræt.

Mange af højskolens elever kommer til Ubberup Højskole for at tabe sig og blive sundere. I denne proces er bevægelse og idræt et oplagt middel til at påvirke kroppen fysiologisk og for eksempel forbedre de metaboliske processer og forbrænde kalorier.

Motion som et mål i sig selv

Vi mener dog, at motion eller idræt alene som middel til at opnå sundhed eller vægttab ikke giver en langtidsholdbar motivation hos de fleste. Vi skaber derfor også mulighed for oplevelser, hvor motionen og idrætten er målet i sig selv, og hvor den gode oplevelse er mere end de positive effekter aktiviteterne har på kroppen.

Målsætninger

Vi arbejder med målsætninger for at hjælpe eleverne med at opnå konkrete mål, for eksempel i faget “Løb”, hvor vi arbejder med individuelle målsæt­ninger som trænings- og motivationsredskab. Vi arbejder også med målsætninger, fordi det er vores erfaring, at anerkendelsen af både de små og de store sejre er med til at skabe øget selvtillid, hvis man oplever at man lykkes med et idrætsligt mål.

Relationer og fællesskab

For mange mennesker er der både motivation og glæde forbundet med at dyrke idræt i et fællesskab, så tilbyder vi også motions- og idrætsaktiviteter, hvor det sociale er i fokus.

Efter opholdet

På det individuelle plan hjælper dig med at lave planer for dit motions- og idrætsliv efter højskoleopholdet. Vi gennemgår sammen praktiske forhold som tilgængelighed af idrætstilbud, økonomiske ressourcer og mulighed for evt. at dyrke idræt med nogen i dit netværk.

“Jeg havde besøg af en kammerart og jeg var nærmest i bedre form end ham. Og han er ellers sådan en radmager type. Jeg var fandme i bedre form end ham! Det var sådan en lille sejr.”

Jens Seier Lyng