november 8, 2018

Modvirk stress med pauser

Modvirk stress med pauser

Kender du det?

At du sidder på en café med en ven, og når han eller hun går på wc, tager du straks din mobiltelefon frem eller kigger på menukortet en ekstra gang.

Eller har du oplevet at stå ved et busstoppested, og rundt om dig står alle andre ventende passagerer med deres mobiler i hånden eller med høretelefoner på?

For mange kan det føles helt uvant ikke at lave noget. Det kan give en uro i kroppen, og det kan være svært ”bare” at være tilstede i nuet. Derfor har vi mennesker en tendens til at fylde små som store pauser ud med forskelligt indhold, fx at tjekke op på nyheder, spille spil, lytte til musik, podcasts osv.

 

Kvaliteten af dine pauser har stor betydning for din sundhed og trivsel

Ordet pause betyder oprindeligt ”afledt” eller ”standse”. Der er mange forskellige måder og formål med  at holde pause, og det er individuelt fra person til person og varierer fra situation til situation, hvilken type pause man har brug for.

Sikkert er det dog, at vi som mennesker har brug for pauser. Pauser er ikke kun et godt middel mod stress. Pauser kan, i en travl hverdag, have stor betydning for din sundhed, trivsel, kreativitet og ikke mindst for din produktivitet.  

 

Grønne, gule og røde pauser

Man kan i grove træk dele pausetyper op i tre kategorier:

Grønne pauser, som er pauser, der oplader dig og giver ro på nervesystemet. Disse pauser har høj kvalitet, og kan både være kropslige, mentale, sociale, kreative og fysiske, og dem kan du finde en guide til længere nede.

Gule pauser, som er input-pauser, og som defineres ved at du fylder på med input, fx bladrer i et ugeblad, ser nyheder på mobilen, læser en bog, tjekker opslag på Facebook, hører podcast, spiller computer, osv. En input-pause kan både bruges som afkobling og kan flytte fokus og stimulere vores nysgerrighed, interesser og lignende. Dog fyldes hjernen med mange indtryk, som kræver en bearbejdnings-proces i større eller mindre grad. Gule pauser er fine at have, men vær opmærksom på, at disse pauser ikke nødvendigvis giver ro på nervesystemet og lader dig op.

Røde pauser, som er non-pauser. De skaber enten status Q, distraktion eller stresser. Røde pauser kan være, når de hurtige vaner tager over og giver dig en ”falsk” pause, som at overspise, drikke for meget kaffe, bruge pausen på brok, spise din frokost, mens du læser e-mails, osv, eller hvis du mentalt bruger tiden på at tænke tanker om alt, hvad du skal nå på arbejdet og derhjemme. Disse røde pauser kan dræne dig og til tider direkte være årsag til stress-symptomer

 

Bliv bevidst om, hvad du bruger dine pauser til

Det er vigtigt, at understrege at ovenstående pausetyper er individuelle og det kan i en given situation være forskelligt hvilken effekt, pausen har på dig.

Pointen er, at det er vigtigt at være bevidst om hvilken type pause, du har brug for, så du får mest mulig effekt ud af den pause, du vælger.  

 

Guide til gode (grønne) pauser

Nedenstående guide er et overblik over gode (grønne) pauser, som kan give ro på nervesystemet. Pauserne er inddelt i fem kategorier:

  1. Kropslige pauser
  2. Mentale pauser
  3. Sociale pauser
  4. Kreative pauser
  5. Fysiske pauser

 

#1 Kropslige pauser

Kropslige pauser giver din krop opmærksomhed, nærvær og ro.

Flyt fokus fra dine tanker og ned i kroppen. Sæt dig eller læg dig for en kort stund og skab kontakt til din krop og registrer de fysiske fornemmelser, du mærker. Hver gang tankerne tager dit fokus, flytter du fokus tilbage til din fysiske krop, hvor du sanser fra øjeblik til øjeblik. Gør plads og læg mærke til din krop, og registrer det, der foregår med fuld opmærksomhed uden at dømme eller tolke. Giv dig hen til roen af at mærke og være ”connected” til din krop.

Du kan også prøve at sætte dig med en kop te et roligt sted, som ikke er din arbejdsstation. Mærk varmen fra tekoppen, når du holder om den. Når du tager en tår, så registrer de fysiske fornemmelser. Vær tilstede og vær nærværende omkring alle sanserne, som smag, lyde, syn, duft.

Du kan også sætte dig i solen i et par minutter efter frokostpausen. Luk øjnene et øjeblik og mærk efter, hvordan du har det. Mærk, hvordan solens stråler føles i dit ansigt og varmer din krop.

Kropslige pauser handler om at skabe forbindelse til din krop og mærke dig selv.

 

#2 Mentale pauser

En mental pause handler om at afspænde nervesystemet og at få en pause fra tanker, bekymringer, udfordringer, arbejdsopgaver og andre praktiske gøremål.

Tag en mental pause ved at fylde dit sind med glæde og taknemmelighed. Tænk fx på, hvad du er taknemmelig for generelt i dit liv og se på dig selv med glæde og anerkend dit eget værd, dine egenskaber, hvad du formår og allerede har opnået i dag. Send en bølge af gode tanker afsted og lad dem mærkes i dit hjerte og i din krop.

En mental pause kan også være at flytte tankerne over på dine ønsker og fremtidsdrømme.

Et eksempel fra virkeligheden er Arnold Schwarzenegger, der hver dag i sin ungdom gik og forestillede sig, at han engang ville blive USA’s stærkeste mand. Hans mind-set var i glæden om fremtidsdrømmen og han forestillede sig det og oplevede det fysisk og mentalt, som om han var der i nuet.

De positive visualiseringer du gør dig, har en stærk effekt på din glæde i hverdagen.

 

#3 Sociale pauser

Vi mennesker er sociale væsner og vi har brug for at være en del af et fællesskab. En social pause, fx på arbejdspladsen er vigtig for følelsen af at høre til og  højner arbejdsglæden.

Sociale pauser kan være at spille bordfodbold med dine kollegaer, at sætte tid af til hyggesnak ved kaffeautomaten, udveksle livsoplevelser og smile og grine sammen.

Det er vigtigt, at du i en social pause omgiver dig med mennesker, der bidrager til det, du har brug for i den givne situation.

 

#4 Kreative pauser

Kreative pauser spænder bredt – det vigtigste er, at det er noget, du kan lide at lave og at kreativiteten kan få frit rum.

En kreativ pause kan give dine tanker, følelser og handlinger fornyet udtryk ved at bruge din kreative evne til at være fri og derved skabe noget uden et bestemt mål.

Lad den kreative pause motivere dig til at lege, eksperimentere, at få dig ud af boksen og bruge tiden på det, der gør dig glad.

Eksempler på kreative pauser: Male, tegne, synge nye og forskellige tonarter, gå i køkkenet og lave mad i en kreativ proces, lade citater og ord flyde frit i din dagbog eller at spille på et instrument.

 

#5 Fysiske pauser

Fysiske pauser er sundt for dit helbred og har mange positive indvirkninger for din sundhed generelt.

Find en motionsform, der tanker dig op. Hvis du føler dig stresset, så vælg som udgangspunkt en rolig motionsform – yoga, svømning, gåtur i skoven eller lignende.

Vær opmærksom på, at der er noget motion, som ikke er godt, hvis du føler dig meget stresset. Fx hvis der er høj musik til spinning, så kan det på nogen virke stressende. Derfor er det vigtigt, at du nøje overvejer hvilken fysisk pause, du har brug for.

Læg de gode pauser i overgangene mellem dagens aktiviteter

En ting er at kende til de gode pauser. En anden ting er, at få prioriteret at få dem afholdt i løbet af en travl hverdag.

Derfor er det en god ide at planlægge pauserne i hverdagen på forhånd. Fx kan du lægge dem hver gang, der er en overgang til noget nyt i løbet af din dag.

Det kunne være inden du tager på arbejde, efter en frokostpause, inden du skal tilbage til skrivebordet, når du går fra en opgave til en anden, når du sidder i bussen, i toget på vej hjem fra arbejde, eller inden du tænder bilens motor.

Naima_Coach på Ubberup Højskole

Indlægget er skrevet af Naima Halse Kirkefeldt, coach og underviser på livsstilshøjskolen Ubberup Højskole.

Vil du vide mere om gode pauser og anti-stress i hverdagen?

De mentale aspekter af en livsstilsændring, herunder anti-stress, er en rigtig stor del af det, at være elev på Ubberup Højskole, både i form af undervisning og individuel coaching. Du kan læse mere om vores lange ophold på ubberup højskole her

Anti-stress , Livsstilsblog , Sund livsstil # , , ,
Share: / / /