Bliv mentorelev

Bliv mentorelev

Er du:

  • mellem 17½ – 25 år
  • uden en ungdomsuddannelse

– og er der risiko for at du ikke kan gennemføre en ungdomsuddannelse. Så kan du – som led i en uddannelsesplan udarbejdet i samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning – deltage i et afklarende og udviklende højskoleforløb med henblik på overgang til en kompetencegivende ungdomsuddannelse. Elever under EGU er ikke omfattet af denne ordning.

Mentorelev på Ubberup Højskole

Som mentorelev på Ubberup Højskole bliver tilknyttet en montor, som er en af højskolens lærere, der har gennemgået en mentoruddannelse. Vi ved, at der i den første tid på højskolen kan være mange uafklarede spørgsmål, derfor fastsætter vi ikke noget fast mødetidspunkt, men laver løbende aftaler efter behov. Erfaringerne viser at mentorelever ofte har brug for mere støtte i starten end i slutningen af et højskoleophold. Da mentoren er en del af det daglige højskoleliv vil der udover de planlagte møder også være mulighed for mange uformelle snakke. Har du spørgsmål om mentorordningen er du naturligvis meget velkommen til at ringe på tlf. 59 50 00 80 eller sende en mail på: info@ubberup.dk

Kom med på sommerkursus

Vi har to kurser til dig.
 

“Jeg havde brug for at komme i gang igen. Jeg er begyndt at tage de første rigtig store skridt til det her på højskolen. Jeg føler mig klar til at komme i gang igen. Jeg kan gøre ting, som jeg ikke kunne, da jeg bare sad foran computeren hjemme”. Jens Seier Lyng