Uge 18

28. april – 2. maj 2025

Priser
Dobbeltvær. med delt bad/toilet: 4500 kr.
Enkeltvær. med delt bad/toilet: 5000 kr.
Enkeltvær. med eget bad og toilet: 6000 kr.
Dagskursist: 3000 kr.

Materialeudgifter er ikke inkl. i prisen.

Eventuelle rabatter kan ikke kombineres.

Tilmeld dig her

Krop, sind og balance

Ny forskning peger på, at smidighed og fleksibilitet er mindst lige så vigtigt for vores helbred som styrke og kondition. I denne uge får du mulighed for at stifte bekendtskab med yogaens magi eller blot videre udvikle din praksis. Yoga kan bibringe kropslig, mental og åndelig glæde. Både de dynamiske rolige bevægelser og afspændingen bidrager til et afslappet nervesystem og en mulighed for at vende opmærksomheden indad i krop og sind, for herefter at vende den udad.

I Senior Yoga laver vi  klassiske yogaøvelser fra Hatha, Vinyasa og Yin Yoga. Du kommer til at opleve yogastillinger i flow og statisk med fokus på vejrtrækningen. Vi udfordrer balancen, laver åndedrætsøvelser, skønne afspændinger og meditationer, der får nervesystemet helt i ro. Du får i løbet af ugen en oplevelse af større bevægelighed, smidighed, og opbygning af styrke.

En uge både for dig, der har prøvet yoga før og gerne vil fordybe dig lidt mere, og for dig der er ny og nysgerrig.

Når kroppen har det godt, så stiger lykke- og glædeshormoner, og med inspiration fra musik, digte, fortællinger og stilhed, kan vi både spejle os i hinanden og dele oplevelser.

Det kræver ingen erfaring med yoga, åndedrætsøvelser eller meditation for at kunne deltage. Tag din nysgerrighed med og glæd dig til at lære dig selv lidt bedre at kende i fællesskab med andre nysgerrige.

Program og det praktiske

10.00: Ankomst, indkvartering og en lille snack

11.30: Officiel velkomst ,højskolens historie og rundvisning
V/ forstander Sara Simonsen

12.30: Kort introduktion til Senior Yoga
V/ Stina Bavnhøj

13.00: Frokost

14.00: Hvem er jeg på højskole med?
V/ kort kursus koordinator Gert Møller Jensen

Vi møder hinanden på tværs af ugens kurser, varmer op med lidt højskolesange og lærer hinanden at kende gennem sjove introduktionsøvelser, diskussioner og højskoledialogspil.

15:30: Kaffe, te og eftermiddagssnack

16.00: Undervisning: Yoga og intention
V/ Stina Bavnhøj

17.30: Aftensmad

19.00: Undervisning: Meditation
V/ Stina Bavnhøj

20.30: Kaffe, te og aftensnack

08.30: Morgensamling

09.30: Undervisning: Yoga
V/ Stina Bavnhøj

13.00: Frokost

14:30: Undervisning: Yoga og afspænding
V/ Stina Bavnhøj

16:00 Krop og bevægelse
Her får du mulighed for, sammen med højskolens øvrige kursister og elever på det lange kursus, at deltage i et sjovt og engagerende bevægelsesfag – eksempelvis let cirkeltræning eller yoga. Det kræver ingen forudsætninger og er en god måde at mærke og være i fællesskabet på en anderledes og givende måde.

17.30: Aftensmad

19.00: Foredrag om Craft Psykologi
Hvad er Craft Psykologi? Og hvordan kan det at skabe med hænderne være medvirkende til et roligere, mere berigende, lykkeligere og glædeligt liv? På vores forskellige kurser kommer nye aktører ind og fortæller både om egne erfaringer men naturligvis også om teorierne bag, som er udviklet af den danske forsker Anne Kirketerp.

08.30: Ekskursion til Kalundborg
V/ kort kursus koordinator Gert Møller Jensen

Kalundborg er en moderne havneby. Byen er måske mest kendt for Carmen Curlers, og Novo Nordisks massive investeringer i kommunen, men Kalundborg rummer så meget andet. På denne ekskursion skal vi både opleve særegen arkitektur, kunst og så slutter vi af på Danmarks største vingård, Dyrehøj, hvor vi indtager vores frokost og får en vinsmagning.

14.00: Undervisning: Yoga og musik
V/ Stina Bavnhøj

16:00: Undervisning: Yoga og afspænding
V/ Stina Bavnhøj

17.30: Aftensmad

19.00: Prøv Haiku digtning
V/ Stina Bavnhøj
Måske trænger du til en gåtur for dig selv. Eller bare at ligge på sengen og se en serie. Denne aften åbner vi for, at indtrykkene kan få lov til at lagre sig lidt. Men kan du slet ikke få nok, tilbyder vi, at du kan deltage i åbent værksted, hvor Stina vil inspirere og opfordre dig til at komme i gang med Haiku digtning. 

08.30: Morgensamling

09:30: Undervisning: Yoga
V/ Stina Bavnhøj

11:30: Undervisning: Yoga, Digte og Refleksion
V/ Stina Bavnhøj

13.00: Frokost

14:30: Undervisning: Yoga og afspænding
V/ Stina Bavnhøj

16:00 Krop og bevægelse
Her får du mulighed for, sammen med højskolens øvrige kursister og elever på det lange kursus, at deltage i et sjovt og engagerende bevægelsesfag – eksempelvis let cirkeltræning eller yoga. Det kræver ingen forudsætninger og er en god måde at mærke og være i fællesskabet på en anderledes og givende måde.

17.30: Fælles klargøring til afslutningsaften

18.30: Fernisering
Ubberup Højskole giver et lille glas, mens vi ser og hører på, hvad de forskellige kurser har skabt, lært og reflekteret over i løbet af ugen. 

19.00: Afslutningsaften på højskolemaner med Tapas

08.30: Morgensamling

09:30: Undervisning i Yoga
V/ Stina Bavnhøj

11.30: Fælles afslutning: Sang, refleksion og evaluering
V/ kort kursus koordinator Gert Møller Jensen

Et berigende punktum på en begivenhedsrig uge. Vi forsøger at indhente de sange, som I synes, vi mangler at synge og bliver hver i sær klogere på, hvad vi tager med os fra Ubberup Højskole. Og så hjælper I os med at blive endnu bedre til at skabe højskolens ånd og rum.

13.00: Frokost

14:00 Afsked

På Ubberup Højskole spiser vi mange gange på en dag. Vi har naturligvis de tre hovedmåltider: Morgenmad, frokost og aftens, men indimellem disse har vi også en masse mellemtiderne, hvor man kan få sig en bolle, et stykke brød med ost, frugt og hvad vores køkken ellers finder på af lækre ting. Nogle aftener kan det også være, at der kommer et stykke kage på bordet.

Tidspunkterne for måltiderne ser ud som følger:

07.30-08.15: Morgenmad
11:00-11:30: Mellemmåltid
13:00-13:45: Frokost
15:30-16:00: Mellemmåltid
17:30-18:15: Aftensmad
20:00-20:30: Mellemmåltid

Generelt
Alle kursuspriser for korte kurser dækker: undervisning, foredrag, ekskursioner, kost og logi. Kursusprisen dækker ikke sengelinned og materialeudgifter. Du vil en måned før kursusstart modtage mail med yderligere informationer herom.

Betalingsbetingelser
Når vi har bekræftet din tilmelding til et kort kursus, opkræver vi den fulde kursuspris. Indeholdt i kursusprisen er et tilmeldingsgebyr på kr. 1.000. Tilmeldingsgebyret er et administrationsgebyr og tilbagebetales ikke i tilfælde af, du aflyser dit ophold.

Hvis du aflyser dit ophold senest fire uger før kursusstart refunderer vi kursusprisen fratrukket tilmeldingsgebyret på 1.000 kr. Melder du fra senere end fire uger før kursusstart refunderer vi ikke kursusprisen. Vi anbefaler derfor, at du tegner en afbestillingsforsikring hos dit eget forsikringsselskab, så du kan få kursusudgiften dækket, hvis du er nødt til at melde afbud.

Er du ikke dækket af en afbestillingsforsikring gennem dit forsikringsselskab, kan du tegne en gennem Europæiske Rejseforsikring. Forsikringen koster 7 % af kursets pris. Du skal tegne forsikringen indenfor 2 dage, efter du har modtaget denne mail. Klik her og tegn forsikring

Europæiske Rejseforsikring kan træffes på tlf. 3325 2525.

Indkvartering, faciliteter og tilgængelighed
Ubberup Højskole er en gammel højskole i smukke gamle bygninger. De fleste af vores værelser og alle undervisningslokale ligger i stuehøjde. Du skal med andre ord højst op ad to trin for at komme ind ad døren til din undervisning.

Alle dobbeltværelser og værelser med eget bad og toilet har egen håndvask. På enkeltværelser med fælles bad deler du således også håndvask.

Ønsker du at leje sengelinned og håndklæde kan du gøre det ved tilmelding til en ekstrapris på 125 kr.

Transport
Ubberup højskole bor på Højskolevej 6, 4400 Kalundborg. Kommer du med offentlig transport skal du fra Kalundborg st. tage bus 520 (mod Holbæk st.) eller 543 (Hørve st.). Du skal herefter gå 625 meter ned til højskolen. Planlæg din rejse på www.rejseplanen.dk.

Alternativt kan der bestilles flextaxa fra Kalundborg station til og fra højskolen. Læs mere her: Movia Flextrafik

Eller ring på: 76 26 27 27

Samkørsel
Hvis du ønsker muligheden for samkørsel med andre kursister, skal du ved tilmelding krydse af i tilmeldingsblanketten. En måned før kursusstart får du tilsendt en liste med kursister, der har gjort det samme.

Mød underviseren

Stina Bavnhøj

Stina er uddannet folkeskolelærer, yogalærer,  mindfulnesslærer, senioridrætsinstruktør, skyggecoach, personlig træner m.m. Stina har undervist i alt fra skiløb til pilates og svømning. Nu tilbyder hun primært mindfull coaching, meditation og yoga. Tidligere var Stina elitesvømmer og har vundet DM i latin- og standarddans. Svømning er fortsat hendes yndlingssport, og hun har været vinterbader +25 år. Stina inspireres af naturen og nyder at cykle og gå ture i skoven og ved havet.

Læs mere om Stina og få inspiration til øvelser, meditation og yoga: https://stinabavnhoj.dk/

Andre kurser

Strik

Uge 48 | 25. – 29. november 2024

Læs mere

Nytårskursus

Uge 52 | 27. dec. 2024 – 2. jan. 2025

Læs mere

Seniorliv i bevægelse

Uge 11 | 10. – 14. marts 2025

Læs mere

Tilmelding til Senior Yoga i uge 48