Kort kursus
Grafik: Radering
Uge 10
3. – 7. marts 2025
Pris
Dobbeltværelse med delt bad/toilet: 4500 kr.
Enkeltværelse med delt bad/toilet: 5000 kr.
Enkeltværelse med bad/toilet: 6000 kr.
Dagskursist: 3000 kr.
Materialeudgifter er ikke inkl. i prisen.
Eventuelle rabatter kan ikke kombineres.
Grafiske udtryk | Tegn, rids og skrab dit smukke motiver
På dette kursus får du erfaring med dybtryk og radering. Du kommer til at eksperimentere med forskellige materialer og skaber derved spændende grafiske motiver i trykpladerne.
Kendte kunstnere som Rembrandt og Piranesi begyndte i 1700 tallet at arbejde med radering som grafisk udtryk, og teknikken udviklede sig som en selvstændig kunstart. På dette ugekursus skal vi arbejde med en kunsthistorisk tradition, som har skabt smukke og spændende grafiske udtryk.
Du bliver introduceret til dybtryk og radering – den såkaldte kålnålsradering – og vi eksperimenterer med forskellige teknikker og materialer, så du lærer, hvordan du kan skabe et personligt og særligt udtryk. Ved radering arbejder vi med trykpresse, og bruger akrylplade og pap som materiale.
Du får teori omkring det at arbejde med grafik og intro til grafisk værksted, arbejdsprocesser og brug af trykpresse. Derudover skal vi igennem en række praktiske øvelser i at skabe motiver i trykpladen. Det gør vi både ved at tegne, skrabe og ridse i forskellige materialer for derefter at trykke disse.
Du behøver ikke at have viden om grafik for at deltage i dette korte kursus. Vi arbejder med streger og mønster og bruger ellers foto og billeder som underlag til vores grafik plader, så vi kan skabe unikke og smukke grafiske tryk sammen.
En uge med højskole og selvforkælelse
Hver morgen mødes vi til højskolesang og perspektiverende morgensamlinger med afsæt i livet i og omkring os. Vi skal desuden på spændende ekskursion til Kalundborg og Røsnæs, høre aftenforedrag samt slutte ugen af med tapas, vin og højskoleanekdoter -naturligvis alt sammen i højskolens fællesskabsånd, varme og samhørighed.
Læs mere i programmet herunder.
Program og det praktiske
Højskole og mennesker er dynamiske størrelser. Vi tager derfor forbehold for ændringer.
10.00: Ankomst, indkvartering og en lille snack
11.30: Officiel velkomst ,højskolens historie og rundvisning
V/ forstander Sara Simonsen
12.30: Kort introduktion til ugens forløb
V/ gæstelærer Irene Jensen
13.00: Frokost
14.00: Hvem er jeg på højskole med?
V/ kort kursus koordinator Gert Møller Jensen
Vi møder hinanden på tværs af ugens kurser, varmer op med lidt højskolesange og lærer hinanden at kende gennem sjove introduktionsøvelser, diskussioner og højskoledialogspil.
15:30: Kaffe, te og eftermiddagssnack
16.00: Undervisning i Grafik: Radering
V/ billedkunster Anneli Olesen
17.30: Aftensmad
19.00: Undervisning i Grafik: Radering
V/ billedkunster Anneli Olesen
20.30: Kaffe, te og aftensnack
08.30: Morgensamling
09:30: Undervisning i Grafik: Radering
V/ billedkunster Anneli Olesen
13.00: Frokost
14:30: Undervisning i Grafik: Radering
V/ billedkunster Anneli Olesen
16:00 Krop og bevægelse
Her får du mulighed for, sammen med højskolens øvrige kursister og elever på det lange kursus, at deltage i et sjovt og engagerende bevægelsesfag – eksempelvis let cirkeltræning eller yoga. Det kræver ingen forudsætninger og er en god måde at mærke og være i fællesskabet på en anderledes og givende måde.
17.30: Aftensmad
19.00: Foredrag
Hver uge har vi et spændende foredrag om emner, der rammer både tiden ånd og tendenser. Vi melder foredraget ud i velkomstbrevet 14 dage før kursusstart.
08.30: Ekskursion til Kalundborg
V/ kort kursus koordinator Gert Møller Jensen
Kalundborg er en moderne havneby. Byen er måske mest kendt for Carmen Curlers, og Novo Nordisks massive investeringer i kommunen, men Kalundborg rummer så meget andet. På denne ekskursion skal vi både opleve særegen arkitektur, kunst og så slutter vi af på Danmarks største vingård, Dyrehøj, hvor vi indtager vores frokost og får en vinsmagning.
14.00: Undervisning i Grafik: Radering
V/ billedkunster Anneli Olesen
17.30: Aftensmad
19.00: Åbent værksted
V/ billedkunster Anneli Olesen
Måske trænger du til en gåtur for dig selv. Eller bare at ligge på sengen og se en serie. Denne aften åbner vi for, at indtrykkene kan få lov til at lagre sig lidt. Men kan du slet ikke få nok, tilbyder vi, at du kan deltage i åbent værksted, hvor Anneli kan vejlede dig, hvis du har behov. Der vil dog ikke være undervisning, og du kan på den måde roligt vælge at slappe af i stedet, hvis du har behov herfor.
08.30: Morgensamling
09:30: Undervisning i Grafik: Radering
V/ billedkunster Anneli Olesen
13.00: Frokost
14:30: Undervisning i Grafik: Radering
V/ billedkunster Anneli Olesen
16:00 Krop og bevægelse
Her får du mulighed for, sammen med højskolens øvrige kursister og elever på det lange kursus, at deltage i et sjovt og engagerende bevægelsesfag – eksempelvis let cirkeltræning eller yoga. Det kræver ingen forudsætninger og er en god måde at mærke og være i fællesskabet på en anderledes og givende måde.
17.30: Fælles klargøring til afslutningsaften
18.30: Fernisering
Ubberup Højskole giver et lille glas, mens vi ser og hører på, hvad de forskellige kurser har skabt, lært og reflekteret over i løbet af ugen.
19.00: Afslutningsaften på højskolemaner med Tapas, vin og højskoleanekdoter
08.30: Morgensamling
09:30: Undervisning i Grafik: Radering – De sidste fif (og måske nye)!
V/ billedkunster Anneli Olesen
11.30: Fælles afslutning: Sang, refleksion og evaluering
V/ kort kursus koordinator Gert Møller Jensen
Et berigende punktum på en begivenhedsrig uge. Vi forsøger at indhente de sange, som I synes, vi mangler at synge og bliver hver i sær klogere på, hvad vi tager med os fra Ubberup Højskole. Og så hjælper I os med at blive endnu bedre til at skabe højskolens ånd og rum.
13.00: Frokost
14:00 Afsked
På Ubberup Højskole spiser vi mange gange på en dag. Vi har naturligvis de tre hovedmåltider: Morgenmad, frokost og aftens, men indimellem disse har vi også en masse mellemtiderne, hvor man kan få sig en bolle, et stykke brød med ost, frugt og hvad vores køkken ellers finder på af lækre ting. Nogle aftener kan det også være, at der kommer et stykke kage på bordet.
Tidspunkterne for måltiderne ser ud som følger:
07.30-08.15: Morgenmad
11:00-11:30: Mellemmåltid
13:00-13:45: Frokost
15:30-16:00: Mellemmåltid
17:30-18:15: Aftensmad
20:00-20:30: Mellemmåltid
Generelt
Alle kursuspriser for korte kurser dækker: undervisning, foredrag, ekskursioner, kost og logi. Kursusprisen dækker ikke sengelinned og materialeudgifter. Du vil en måned før kursusstart modtage mail med yderligere informationer herom.
Betalingsbetingelser
Når vi har bekræftet din tilmelding til et kort kursus, opkræver vi den fulde kursuspris. Indeholdt i kursusprisen er et tilmeldingsgebyr på kr. 1.000. Tilmeldingsgebyret er et administrationsgebyr og tilbagebetales ikke i tilfælde af, du aflyser dit ophold.
Hvis du aflyser dit ophold senest fire uger før kursusstart refunderer vi kursusprisen fratrukket tilmeldingsgebyret på 1.000 kr. Melder du fra senere end fire uger før kursusstart refunderer vi ikke kursusprisen. Vi anbefaler derfor, at du tegner en afbestillingsforsikring hos dit eget forsikringsselskab, så du kan få kursusudgiften dækket, hvis du er nødt til at melde afbud.
Er du ikke dækket af en afbestillingsforsikring gennem dit forsikringsselskab, kan du tegne en gennem Europæiske Rejseforsikring. Forsikringen koster 7 % af kursets pris. Du skal tegne forsikringen indenfor 2 dage, efter du har modtaget denne mail. Klik her og tegn forsikring
Europæiske Rejseforsikring kan træffes på tlf. 3325 2525.
Indkvartering, faciliteter og tilgængelighed
Ubberup Højskole er en gammel højskole i smukke gamle bygninger. De fleste af vores værelser og alle undervisningslokale ligger i stuehøjde. Du skal med andre ord højst op ad to trin for at komme ind ad døren til din undervisning.
Alle dobbeltværelser og værelser med eget bad og toilet har egen håndvask. På enkeltværelser med fælles bad deler du således også håndvask.
Ønsker du at leje sengelinned og håndklæde kan du gøre det ved tilmelding til en ekstrapris på 200 kr.
Transport
Ubberup højskole bor på Højskolevej 6, 4400 Kalundborg. Kommer du med offentlig transport skal du fra Kalundborg st. tage bus 520 (mod Holbæk st.) eller 543 (Hørve st.). Du skal herefter gå 625 meter ned til højskolen. Planlæg din rejse på www.rejseplanen.dk.
Alternativt kan der bestilles flextaxa fra Kalundborg station til og fra højskolen. Læs mere her: Movia Flextrafik
Eller ring på: 76 26 27 27
Samkørsel
Hvis du ønsker muligheden for samkørsel med andre kursister, skal du ved tilmelding krydse af i tilmeldingsblanketten. En måned før kursusstart får du tilsendt en liste med kursister, der har gjort det samme.
Mød underviseren
Anneli Olesen
Anneli Olesen er oprindeligt uddannet designer fra KADK Det Kgl. Akademis Designskole og er idag udøvende billedkunstner. Hun arbejder med grafisk kunst som tryk på papir, grafiske objekter på træ og rumlig grafiske installationer. Hun har undervist i billedkunst i mange forskellige regi, herunder kunstskoler, ved kreative hands-on workshops for børn og børnefamilier på forskellige kultur og kunst institutioner samt på plejehjem. Anneli er medlem af BKF og forperson for en Sammenslutning af grafiske kunstnere og tilknyttet NGV – Nørrebro Grafiske Værksted i København.