Kalorieguide til jul

Af Cecilie Skov Larsen, ernæringsvejleder

Kommer drillenissen også tit besøg hos dig i december måned? En drillenisse, der pludselig gør det svært at knappe bukserne, besværliggør den fysiske aktivitet og driller så meget, at du pludselig ikke længere har én sød tand, men et helt gebis med søde tænder, der skriger på flere julegodter?

December er en måned, der for mange er lunefuld. En måned, der virkelig udfordrer kalorieregnskabet. Julen er en tid, hvor vi hygger lidt ekstra, og ’hygge’ i dansk betydning hænger oftest sammen med, at der skal puttes noget i munden – gløgg, æbleskiver, konfekt, juleslik, franske kartofler, masser af sovs, risalamande, vin, ja listen er lang. Tænker du ligesom jeg, at det er først rigtigt jul, når du har fået flæskesteg med sprød svær? Eller hvad der nu er særligt for dig i julen.

Hvad handler det om?

Du ved det sikkert godt: At når du putter alle disse meget kaloriefyldte sager i munden, så siger du formentlig samtidig ja tak til en vægtstigning, mindre energi, dårlig afføring, som medfører til indre ubalance – og til hammeren, du slår dig selv oveni hovedet med, mens du skælder dig selv ud over, at du ikke ’bare’ kunne lade være.

Men hvorfor er det egentlig, at disse juletraditioner gennem årerne har taget en drejning til at blive et overflod af mad og søde sager?
Hvis jeg tager et reelt tjek på, hvad julen betyder for mig, så handler det om nærvær. Nærværet med familien med oppyntning, brætspilsaftner, masser af grin og gode snakke. Men bestemt også nærværet til mig selv. Jeg skruer på en eller anden måde lidt ned for blusset og sænker skuldrene (modsat i slutningen af november, hvor jeg løb stærkt for at blive klar til december). Så prøv at tage et tjek på, hvad julen reelt betyder for dig.

De dårlige tanker

Den 4. januar begynder der et nyt hold elever på Ubberup Højskole, og det er min erfaring fra tidligere vinterhold, at en del af eleverne har sluttet året af med dårlige tanker om sig selv, samtidig med at de har et håb og et ønske om, at det nye år skal blive en ny start – for så bliver alt godt.
Måske kender du også det, at du har et mål om, at fra 1. januar, så skal der andre boller på suppen? Så skal du tabe dig, spise sundere, motionere mere og passe bedre på dig selv. Men hvorfor egentlig vente til januar? Det må da være det allervigtigste i en juletid, der handler om kærlighed og nærvær, at vi gør gode ting for os selv. Så skal vi lade maden og det søde december-gebis frarøve os det? Det korte svar er: nej!

Mærk efter

Du skal derfor turde være bevidst om, hvad du putter i munden, og hvorfor du gør det? Gør du det, fordi alle andre gør det, uden at det reelt har en betydning for dig? Gør du det, fordi du nyder hver eneste bid, men er bevidst om, hvor mange gange du rækker ud efter konfektskålen? Går du med den sidste, så får du en jul, hvor hyggeindtaget mindskes, og den dårlige samvittighed holdes på afstand.

I guiden herunder kan du se et overblik over, hvor mange kalorier, der har sneget sig ind i vores julegodter. Det er ikke en julehygge-skræmmekampagne, men bare et forslag til, hvordan du kan træffe de bedste julegodter-valg – for alle julegodter er ’tilladte’, det handler bare om mængder og hyppighed. Så hvilke betyder mest for dig?
Hold øje med, hvor meget drillenissen prøver at drille dig. Forsøg at være bevidst, vælge fra, sige ja tak, nyde det. Vær god ved dig selv, for det er kærlighed.

Jeg ønsker dig en glædelig og bevidst jul!

En lille jule-kalorie-guide

  • 1 stk. æbleskive Karen Volf = 90 kcal
    (3 stk. med 1 tsk. marmelade og 1 tsk. sukker = 310 kcal)
  • 1 glas gløgg 2 dl = 200 kcal
  • 1 snaps 4 cl. = 100 kcal
  • 1 stk. Tuborg juleøl = 142 kcal
  • 4 stk. juleskum fra choetta = 86 kcal
  • 1 stk. honninghjerte 75 gram = 311 kcal
  • Risalamande 200 gram = ca. 355 kcal
    (lidt afhængig af fordelingen mellem ris og fløde)
  • Kirsebærsovs 2 spsk. = 84 kcal
  • 1 stk. snebold (chokolade og marcipan) = 74 kcal
  • 1 stk. fyldt chokolade 10 gram = ca. 50 kcal
  • 1 stk. brunkage 5 gram = 25 kcal

En kvindes gennemsnitslige kalorieindtag pr. dag er ca. 2000 kcal.
En mands gennemsnitslige kalorieindtag pr. dag er ca. 2500 kcal.