Kasper Dahl Christensen

Kasper Dahl Christensen

Kasper Dahl Christensens liv har handlet om masser af håndbold – og for meget mad. På idrætsefterskolen tog han 10 kilo på på grund af de fire pizzabarer og tre tankstationer tæt på skolen. Modsat så mange andre har 21-årige Kasper Dahl Christensen fra Kolding aldrig rigtig oplevet sin overvægt som et psykisk problem. Men da nålen passerede 150 kilo på badevægten, foreslog hans mor et ophold på Ubberup Højskole. I dag vejer den unge mand under de 100 kilo.

Jeg begyndte at trøstespise som 9-årig, da mine forældre på det tidspunkt blev skilt. At de fandt sammen igen, hjalp ikke. Der har altid været en travl hverdag i min familie, og det gav ofte nogle lette løsninger med usund mad”, forklarer Kasper Dahl Christensen.

Bamse og boldnørd
Som 14-årig rundede han de 188 centimeter, og med de ekstra kilo var han lidt af en bamse: ”Jeg er lidt af en boldnørd og har altid gået til masser af sport, og jeg kunne godt løbe, selv om jeg var overvægtig”.

Men det gik galt, da han som 16-årig tog på idrætsefterskole, hvor han i løbet af et år tog yderligere 10 kilo på: ”Maden var ikke særlig sund, og i en radius af fem hundrede meter fra skolen lå der fire pizzabarer og tre tankstationer, som jeg besøgte ret ofte. Så hjalp det ikke, at jeg dyrkede rigtig meget motion ved siden af hver dag”.

Og det blev ikke bedre, da han året efter kom på handelsskole – tværtimod: ”Det var en utrolig god klasse med et fint socialt fællesskab – og derfor også med masser af øl og fester, kantine og junkfood. Så på tre år tog jeg yderligere 25 kilo på, selv om jeg fortsat dyrkede håndbold fem gange om ugen”.

Man skal ikke vente …
Den unge mand var derfor med på ideen, da hans mor foreslog et ophold på Ubberup Højskole: ”Det ville jeg gerne, for jeg trængte generelt til at komme lidt hjemmefra”.

Det er blevet til tre ophold. Kasper Dahl Christensen har tabt sig ved hvert forløb – plus ikke mindst de mentalt vigtige kilo mellem opholdene: ”Det vigtigste for mig har været ikke at udskyde den sunde livsstil, når man kommer hjem. Man skal fortsætte med det samme – med det første måltid. Man skal ikke vente til på mandag …”

Kom med på vinterholdet

Vi starter 2. januar 2019

Læs mere

Download materiale:

 

OM HØJSKOLEN