Nadja kigger tilbage på mødet med Ubberup Højskole ...

… i sin nye bog "Nadja og de 170 kilo"

Måske har du set hende i tv, måske følger du hende på de sociale medier - eller måske har du set hendes ansigt i et blad. Hun hedder Nadja Engsig, og engang vejede hun over 170 kilo. Den 11. oktober 2021 gav hun foredrag på Ubberup Højskole og fortalte hudløst ærligt hele sin historie - som også har et Ubberup-tvist.

I 2012 tjekkede Nadja Engsig ind på Ubberup Højskole – med en kropsvægt på over 170 kilo. Kilo, som var blevet hendes skjold mod alt det svære i livet. Kilo, som var et udtryk for, at hun ret tidligt i livet lærte sig, at marsbarer og makrelmadder med mayonnaise var lig med kærlighed og tryghed. Et liv, hun også forsøgte at fikse med både alkohol, hash, sex og selvskade.
Opholdet på Ubberup Højskole blev på flere måder startskuddet til et lettere liv – ikke bare fysisk, men også mentalt.

Den 10. september udkom hendes bog ”Nadja og de 170 kilo – sandheden kommer indefra” – en bog, der går meget tæt på et liv, der nemt kunne have fået et helt andet udfald.

LÆS OM VORES KURSER

I bogen tager hun os med på en rejse ind i en barndom, hvor rammen var en samspilsramt familie, og hvor hverdagen i mange og lange perioder bød på omsorgssvigt, sexovergreb og grov mobning – både af jævnaldrende og voksne.
Hun giver et skarpt indblik i mødet med systemet, når man ikke passer ind i formlen, og når man føler sig misforstået af skiftende sagsbehandlere og fejlplaceret i sociale tilbud.

I bogen – der er udgangspunkt for hendes foredrag – fortæller hun hele sin historie. Også om hvordan det er at føle sig brændemærket som den tykke pige, der bliver beskyldt for selv at være skyld i sine problemer.

Nadja Engsigs historie er en stærk og vigtig personlig fortælling. En fortælling om ikke at blive mødt og forstået – og om at klare sig på trods. Om at bryde mønstret i sin social arv med hjælp fra de sjældne voksne, der ikke kun så et problem på 170 kilo, der skulle fikses – men som så Nadja.
I dag ved Nadja også, at hun lider af spiseforstyrrelsen Binge Eating Disorder (BED) – også kaldet tvangsoverspisning – for kraftig overvægt handler aldrig kun om mad.

Nadja Engsig har bl.a. medvirket i TV2-dokumentarerne ”Nadja og de 170 kilo” og ”Nadjas farvel til de 170 kilo”. 

Du kan købe hendes bog HER

LÆS OM VORES KURSER

Vil du med på livsstilskursus?

Tre gange om året starter vi kurser med fokus på livsstilændring. Kurserne varer mellem 12 og 16 uger, og vi dykker bl.a. ned i emner som madvaner, madmod, mellemmåltider og meget mere.
Og så dyrker vi masser af motion og nyder fællesskabet.
Vores kurser henvender sig til dig, som har interesse for sund livsstil – uanset om det er fordi, du gerne vil opnå et vægttab, har brug for en pause fra hverdagen, gerne vil blive klogere på sunde madvaner eller bare generelt er nysgerrig på, hvad en livsstilændring kan gøre for dig.
Læs om vores kurser HER