26/06/18 Ikke kategoriseret , Livsstilsblog , Madopskrifter , Mellemmåltider , Opskrifter , Sund livsstil # , , , , , , ,

Kartoffelsalat m. jordbær

Opskriften på Ubberup Højskoles kartoffelsalat med jordbær

Fra Ubberup Højskoles nye kogebog får du her opskriften på vores kartoffelsalat med jordbær. Den er ideel som tilbehør og vi serverer den ofte for vores højskolelever i sommermånederne.

På Ubberup Højskole serverer vores køkken sund mad hver dag til vores højskoleelever. Opskrifterne i vores nye kogebog, Kogebogen 4, baserer sig på at mad skal være sundt, smage godt og være nemt at lave. Vores filosofi er, at sundhed skal være for alle.

Sammen med den sunde mad, har vores højskoleelever idræt, ernæring, psykologi og kreative fag på skemaet. Vi træner i hold og har det sjovt imens.

Her kan du læse mere om vores kostfilosofi, kogebøger og om, hvordan vores elever arbejder med sundhed på Ubberup Højskole


Antal: 4 personer


Ingredienser

  • 500 g nye kartofler, kogte
  • 200 g jordbær, i kvarte
  • 150 g agurk, uden kerner, i tynde skrå skiver
  • 100 g salatost i tern

Dressing:

  • 2 spsk. olivenolie, gerne med citron
  • 4 spsk. citronsaft
  • 6 spsk. vand
  • Evt. 1 spsk honning, revet skal af 1 citron og friskhakkede krydderurter

Sådan gør du

  • Skær de afkølede, kogte kartofler i skiver
  • Vend kartoflerne med agurk og jordbær lige før servering
  • Drys med salatost i tern
  • Bland dressingen, og hæld den over før servering
  • Drys evt. med friske krydderurter

Tip

  • Kog ekstra kartofler dagen før

Energi pr. 100 g

Kcal (85) Protein (3) Fedt (3,5) Kulhydrat (10) Kostfibre (1)


 

Se dagligdagen på vores livsstilshøjskole

Sæt spotlight på din fremtid!

Har du brug for en afklaring omkring uddannelse eller job? Tilmeld dig et langt kursus og bliv klogere på dig selv!

Book en rundvisning
Læs mere om kurset

Instagram

@ubberuphojskole

no responses
Kartoffelsalat m. jordbær
07/03/18 Ikke kategoriseret , Livsstilsblog , Madopskrifter , Mellemmåltider , Opskrifter , Sund livsstil # , , , , , , ,

Koldhævede havreboller

Opskriften på Ubberups koldhævede havreboller

 

På Ubberup Højskole elsker vi koldhævede boller som mellemmåltid. Koldhævede boller har en luftig konsistens og masser af karakter. De er nemme at lave og kræver blot, at du smækker dejen sammen aftenen før. Om morgenen er dejen lige til at lægge på en bageplade med en ske og smide i ovnen i 12-15 min.

Opskriften kommer til at være med i Kogebogen 4 fra Ubberup Højskole, som udkommer i juni 2018.


Antal: ca. 12-15 stk.


Ingredienser

  • 10 g           gær
  • 5 dl            vand
  • ½ tsk.        salt
  • 1 tsk.         honning
  • 300 g         hvedemel
  • 100 g         grov mel (rugmel, grahamsmel, ølandshvede, el. lign.)
  • 50 g           fede frø eller nødder
  • 50 g           havregryn

Sådan gør du

  • Rør gæren ud i vandet.
  • Tilsæt resten af ingredienserne.
  • Rør dejen godt sammen i en skål. Den skal have konsistens som tyk havregrød.
  • Dæk skålen til med et låg eller film.
  • Stil bollerne på køl i ca. 12 timer.
  • Varm ovnen op på ca. 230 grader.
  • Brug en ske til at sætte bollerne på en bageplade beklædt med bagepapir.
  • Drys evt. bollerne med lidt havregryn eller frø.
  • Sæt bollerne direkte i ovnen og bag dem i ca. 12-15 min.

Tip

  • Denne dej skal ikke æltes, kun røres godt sammen, da det er vigtigt, at lufthullerne bliver bevaret.
  • Spis evt. bollerne med en lækker spread ovenpå, fx vores edamamespread.
  • Du kan også prøve opskriften på vores lækre gulerodsboller.

Energi pr. 100 g

Kcal (180)
Protein (6)
Fedt (2,5)
Kulhydrat (31)
Kostfibre (3,5)


 

Se dagligdagen på vores livsstilshøjskole

Sæt spotlight på din fremtid!

Har du brug for en afklaring omkring uddannelse eller job? Tilmeld dig et langt kursus og bliv klogere på dig selv!

Book en rundvisning
Læs mere om kurset

Instagram

@ubberuphojskole

no responses
Koldhævede havreboller
02/11/17 Livsstilsblog , Madopskrifter , Mellemmåltider # , ,

Gulerodsboller

Gulerodsboller smager fantastisk med deres luftighed og bløde konsistens. De er velegnede som mellemmåltid, og kan spises enten med eller uden pålæg.

Ved at have et par gulerodsboller med, når du er på farten, kan du gøre din hverdag nemmere og sundere. Du kan også fryse dem ned i mindre portioner, så du kan have glæde af dem over længere tid.


Tilberedning: 2 timer (heraf 20 min. forberedelse)

Antal: 16 stk.


Ingredienser

  • 1½ dl  vand, lunken
  • 2 dl yoghurt naturel eller andet surmælksprodukt
  • 30 g gær
  • 120 g gulerod, revet
  • 50 g hørfrø
  • 50 g græskarkerner
  • 1 tsk. salt
  • 1 tsk. honning
  • 550 g sigtet speltmel

Fremgangsmåde

  • Rør gæren ud i vand og yoghurt.
  • Tilsæt gulerødder, hørfrø, græskarkerner, salt og honning.
  • Tilsæt speltmelet lidt ad gangen.
  • Ælt dejen godt igennem til den er blank og er lidt klisteret.
  • Forhæv dejen i ca. 1 time ved stuetemperatur.
  • Form bollerne og sæt dem på en bageplade med bagepapir.
  • Lad bollerne efterhæve til de har fået dobbelt størrelse.
  • Pensel evt. bollerne med lidt sammenpisket æg.
  • Bag bollerne ved 220 grader i ca. 15 min.
  • (Bank let i bunden af bollerne for at høre, om de er færdigbagt. Bollerne skal lyde hule.)
  • Nyd bollerne med smør, ost eller for eksempel denne sunde edamamespread

Energi pr. 100 g

Kcal (225)
Protein (9)
Fedt (5)
Kulhydrat (36)
Kostfibre (1,5)

           

 

no responses
Gulerodsboller
02/11/17 Livsstilsblog , Madopskrifter , Mellemmåltider , Sund livsstil # , ,

Edamamespread

Lav din egen velsmagende edamamespread og spis den sammen med fx. gulerødder, agurker eller knækbrød.


Forberedelsestid: 15 min.


Ingredienser

  • 500 g edamamme-sojabønner, forkogt og pillede
  • 2 dl grøntsagsbouillon
  • ½ dl citronolie
  • eddike eller citronsaft
  • salt og peber

Fremgangsmåde

  • Blend edamame-sojabønner, grøntsagsbouillon og citronolie sammen til en jævn mos.
  • Smag til med salt og peber, og eddike eller citronsaft.

Tip

  • Tilsæt evt. en masse friske krydderurter, hvidløg, chili eller finthakkede grøntsager.

Energi (pr. 100 g)

Kcal (77)
Protein (3,5)
Fedt (5,5)
Kulhydrat (4)
Kostfibre (2) 

no responses
Edamamespread
31/10/17 Kostvejledning , Kostvejledning , Livsstilsblog , Mellemmåltider , Sund livsstil # , , ,

Sådan spiser du sundere

6 tips til bedre spisevaner

 
Hvis du er en af dem, der gerne vil spise sundere i hverdagen, men ikke altid får det gjort, så kunne dette blogindlæg være relevant for dig.

På Ubberup Højskole arbejder vi dagligt med ernæring og kostvejledning. En af vores ernæringseksperter og daglige underviser, Liv Juncker Harsløf, leverer her 6 anbefalinger til, hvordan du kan forbedre dine spisevaner:

  1. Sæt pris på “at være sulten”

    At være sulten er et af de bedste krydderier, du kan tilføre din mad. Du har måske oplevet at være på vandretur og være godt sulten. Så bliver selv den fladeste madpakke til dejlige mundfulde.
     
    Det er godt at være sulten op til dine måltider, men der er forskel på at være sulten og sulte.
     

  2. Undgå at sulte dig selv

    Hvis du kun spiser fx 1-2 gange dagligt, kan det opleves som om kroppen går i en slags dvale. Du kommer ind i en ond spiral, hvor du får lyst til at spise sødt og fedt for at vække kroppen. Men resultatet bliver kun, at kroppen vågner for en kort stund, for så igen at gå i dvale.
     

  3. Spis jævnligt: 4-6 måltider om dagen

    For at få energi i dagligdagen skal du spise regelmæssigt: 4 til 6 næringsholdige måltider om dagen, fordelt på 3 hovedmåltider og 1-3 mellemmåltider. Det skaber et stabilt blodsukker, som kvitterer med, at du føler dig frisk og har energi dagen igennem til både arbejde, familie og fritid.
     

  4. Planlæg dine måltider

    Det er afgørende, at du laver din egen faste plan for dine måltider. Din plan bør være praktisk og passe ind i din hverdag. Prioriter din morgenmad, så du kommer godt for start, og fordel så dine måltider jævnt over dagen.
     
    De planlagte måltider er med til at forebygge, at du bliver lækkersulten om eftermiddagen eller om aftenen. Det er om aftenen, det kan være svært for mange at holde sig væk fra slik og søde sager.
     

  5. Brug en aften eller søndag eftermiddag på at tilberede dine mellemmåltider

    Sæt tid af – for eksempel søndag – hvor der er god tid, til at købe ind og tilberede dine mellemmåltider til resten af ugen. Med et par spændende opskrifter og god musik i køkkenet kan det faktisk være en hyggelig begivenhed.
     
    De sunde mellemmåltider kan du have i køleskabet og løbende tage med dig på jobbet eller studiet gennem ugen. Dermed er risikoen mindre for, du kommer til at købe usunde sager, mens du er på farten.
     
    For inspiration til velsmagende, sunde mellemmåltider, kan du hente inspiration fra et par af vores opskrifter her:

    Ubberupbaren
    Edamamespread
    Gulerodsboller

  6. Mærk maden, mens du spiser

    Hvilken bid af en lækker dessert smager bedst? Den første eller den sidste? De fleste kan nok blive enige om, at den første bid, hvor sanserne er helt åbne for smagsindtryk, er den bedste. Den sidste bid eller tredje portion giver ikke samme tilfredsstillelse.
     
    Hvis du arbejder med at give dig lidt bedre tid til at spise din mad, så giver du også din krop tid til at registrere, hvornår den har fået nok.

Liv - stor - kvadrat

Liv Juncker Harsløf er Kandidat i Ernæring og Sundhed. Hun arbejder til daglig som kostvejleder og underviser i ernæringsfag på Ubberup Højskole.

Få kontrol over dine cravings

Når du skal få lyst til at spise sundere, skal du ændre dit mindset, altså dine tanker om, hvad sund mad er. Du skal kigge ind i, hvad der får din ”craving” efter energitæt og hypervelsmagende mad til at stige. For når vi forbyder slik, kage, chips osv., bliver det mere interessant at få fingrene i – uanset, om vi har lyst eller ej.

Spis sundt & Spar tid og penge

Vi vil gerne spise sundt, spare tid, spare penge, og spise miljørigtigt, men ofte har vi travlt, og så er det nemmest bare at gøre, som vi plejer. 
På Ubberup Højskole arbejder vi meget med netop, hvordan vi kan ændre på nogle af vores vaner, så vi kan leve mere, som vi egentlig gerne vil.

Vietnametiske sommerruller

Vietnamesiske sommerruller er fyldt med en masse sprøde grøntsager. I denne opskrift kommer vi med et forslag til grøntsager, du kan vælge, men du kan sagtens skifte dem ud, så de passer lige i din smag. Ja, du kan faktisk få alle dine favorit grøntsager i en ret. 

no responses
Sådan spiser du sundere
30/10/17 Livsstilsblog , Madopskrifter , Mellemmåltider # , ,

Ubberupbaren

Ubberupbaren er vores bud på et dejligt snack-måltid. Den er altid populær på højskolen blandt eleverne og er velegnet både som mellemmåltid midt på dagen og som dessert.
1 portion = 2 stk. à 20 g.


Antal: Ca. 20 stk.
Forberedelsestid: 30 min
I køleskab: 2 timer


 

Ingredienser

  • 30 g       honning
  • 100 g     mandel
  • 50 g       banan
  • 15 g        kokosmel
  • 30 g       kakaopulver (fedtfattig)
  • 100 g     havregryn
  • 50 g       tørrede rosiner/dadler
  • 1 stk.      hel vaniljestang
  • 0,5 dl     æblejuice

Fremgangsmåde

  • Smelt honningen i en gryde over svag varme.
  • Flæk vaniljestangen og skrab vaniljekornene ud.
  • Hæld alle ingredienser undtagen æblejuice i en foodprocessor sammen med den smeltede honning.
  • Blend det til en fast masse og hæld æblejuice i undervejs.Massen må ikke blive for våd og blød.
  • Hæld massen ud på et stykke bagepapir og læg et andet stykke bagepapir oven på.
  • Pres på dejen med et skærebræt eller rul med en kagerulle til du får en plade 1-1,5 cm tyk.
  • Stil pladen på køl et par timer. Gerne til dagen efter.
  • Skær pladen ud i stykker der vejer ca. 20 g.
  • Barrene kan fryses eller opbevares i en boks i køleskabet i 1 uge.

Tip

Banan kan evt. udelades og erstattes med lidt mere tørret frugt eller juice. Massen kan også trilles til kugler, der kan spises som dessert.


Energi pr. 100 g

Kcal (325)
Protein (10)
Fedt (14)
Kulhydrat (41)
Kostfibre (6,5)


 

no responses
Ubberupbaren
1 2 3