28/11/19 Anti-stress , Ikke kategoriseret , Livsstilsblog # , , ,

Sådan hjælper vi unge til sundt vægttab og varig livsstilsændring

Af Liv Juncker Harsløf, ernæringsansvarlig, cand.scient.san.

Overvægt har store konsekvenser for den enkelte – både fysiologisk, mentalt og socialt. Der er ingen quick fix-løsninger, men alle kan slippe af med overvægt og få en sund livsstil. Som Danmarks første livsstilshøjskole ved vi, hvad der virker. På Ubberup arbejder vi helhedsorienteret og med langvarigt fokus. Og som elev på højskolen kan man altid få sparring af faglærere 24/7.

Mad giver en følelse af ro og velbehag i kroppen – det kender rigtig mange til. Men det kan være falsk omsorg, og for nogle tager det overhånd. Så spiser man for meget, for hurtigt og for usundt. Det fører til overvægt, som kan medføre, at man får lyst til at spise endnu mere for at få den der følelse af ro i kroppen. Så er den onde spiral i gang.

Heldigvis kan man slippe ud af dårlige vaner med at spise usundt – hvis blot man er motiveret til det.

I dag ved vi, at overvægt kan skyldes flere faktorer. Man kan fx være genetisk disponeret eller vokse op i en familie, hvor man spiser usundt. Samtidig lever vi et samfund, hvor usund mad er let tilgængeligt, så det er svært ikke at lade sig friste. Hvis man gennem længere tid har spist usundt, kan det hos nogle mennesker tænde for ’overvægtsgenerne’, der medfører en lavere forbrænding og en større lagring af fedt.

Tidligere så man mest overvægt som et fysiologisk problem, fordi der med overvægt typisk følger livsstilssygdomme, som påvirker ens livskvalitet i en negativ retning. I dag ser man bredere på problemet med overvægt, da det i høj grad også er et socialt anliggende. Rigtig mange overvægtige føler sig nemlig stigmatiseret og tvunget til at døje med samfundets fordomme.

Når følelser fylder for meget

Flere af vores elever ønsker at tabe sig af sociale årsager. Mange med vægtproblemer spiser på forskellige følelser. Det kan fx være en følelse af angst for, at andre opfatter dem som grådige og uden selvkontrol.

Et stort dilemma ved overvægt er, at dét at spise ofte sidestilles med sult. Men vi mennesker spiser ikke kun for at blive mætte. Der er følelser på spil, når vi spiser. Mange spiser simpelthen, fordi det giver en følelse af ro i kroppen, som kan dulme ubehagelige følelser – i hvert fald på kort sigt.  

Din yndlingsserie kan erstatte usund hyggespisning

Vægttab kan grundlæggende ske på to måder – en sund og en usund. Man kan enten tabe sig ved, at man taber fedtvæv, holder på sin muskelmasse og oplever mere energi – det kalder vi et ”opbyggende” vægttab – eller man kan tabe sig på en måde, der har den modsatte effekt.

På Ubberup arbejder vi med, at vægttab skal handle om at få energi, have det godt og få en stærk krop. For os handler vægttab ikke bare om, at man skal have færre kalorier, som mange måske kender fra forskellige slankekure. Nej, det handler i stedet om at samarbejde med sin krop og sit sind.

Vi arbejder med at lave mad, som vores elever både synes smager godt, og som giver deres krop næring, det man kalder ’intuitiv spisning’, hvor vores elever træner i at finde ud af, hvordan sult og mæthed føles. For når man kan mærke det, så ved man bedre, hvornår man skal spise.  

Man kan nemlig godt have lyst til mad, uden at kroppen har brug for det. Og derfor er det vigtigt at kunne skelne mellem kropslig sult og følelsessult. Mens kropslig sult er, når man har behov for mad, så er følelsessult ikke en fysiologisk nødvendighed – det er mere et udtryk for, at man ønsker ro i kroppen.

Følelsessult kender nogle som ”hyggesulten” eller ”sulten for sjov”. Det er ikke et problem at være hyggesulten, men det kan blive et problem, når man spiser for meget, for hurtigt og for usundt.

Den gode nyhed er, at man kan få dækket behovet for at hyggespise på anden vis. Det gør man ved at finde ud af, hvilken muligheder man ellers har. Det kan være noget så simpelt som at se en god serie på Netflix, ringe til en veninde og sludre eller overtale kæresten til at massere ens fødder.

Fire faser til langvarig livsstilsændring

Det er forskelligt fra person til person, hvorfor man er overvægtig, og der kan være flere årsager. Det kan være af fysiologisk karakter, hvis man fx har type 2-diabetes, hormon-sygdommen PCOS eller irritabel tyktarm – eller der kan være mentale eller sociale årsager, hvis man fx er stresset eller ked af det. Det kan også være en kombination, da det fysiske, mentale og sociale tit hænger sammen.

Det er svært at ændre livsstil og bryde vaner – især hvis man har haft dem hele livet – men det kan lade sig gøre. Alle kan få en sund livsstil med gode spisevaner. På Ubberup arbejder vi særligt med fire faser:  

  1. Bevidsthed om spisevaner

Det første skridt til en sundere livsstil er at blive bevidst om sine vaner. Der er ofte en årsag til, at man gør, som man gør. Derfor arbejder vi fx med, at vores elever stiller sig selv spørgsmål som: Spiser jeg altid på farten? Sidder jeg ved et bord, når jeg spiser? Hvor hurtigt spiser jeg et måltid? Har det altid været sådan?

  1. Årsagen til de gamle vaner

Der er ofte gode ubevidste grunde til, at man spiser for hurtigt eller for meget. Derfor studerer vi, hvad der sker i sindet og kroppen, når vi lader være med at spise i disse situationer – og derefter finder vi frem til nye måder at spise på, som er bedre for den enkelte.

  1. Træning af nye spisevaner

Når man er blevet bevidst om sine mad- og spisevaner, er det næste skridt at træne nye måder at spise på. Det er fx en god idé at spise langsomt, for så kan kroppen bedre registrere mæthed – og dermed vil man også spise mindre. Derfor laver vi fx øvelser, hvor vi spiser sammen, og jeg guider folk til at spise. Ligesom med træning i et fitnesscenter, begynder vi i det små med et par måltider, og derfra udvider vi så.

  1. Vedligeholdelse derhjemme

Det kan være svært at vedligeholde et vægttab og sund livsstil, når man kommer hjem fra Ubberup. Det er her, det helt store arbejde ligger. Fx når man er sammen med sin familie og venner, hvor der måske bliver serveret store fristende skåle med slik. Derfor ser vi på forskellige praksisser – som fx at handle ind og lave mad – og vi laver handlingsstrategier, hvor man kan holde sig bevidst om sin indsats og justere på den.

Vi arbejder hele vejen rundt – og giver sparring 24/7

Ved at arbejde med alle fire faser, bliver vægttab til en livsstilsændring med langvarige effekter. Samtidig arbejder vi mere helhedsorienteret med vægttab, end nogle andre institutioner. Vi arbejder med både kost og med det fysiologiske, mentale, relationelle og sociale aspekt.  

Oven i det får man som elev hos os daglig sparring, da vi som højskole har en skoleform, der gør, at eleverne er sammen med faglærere 24/7. Man er altså i arbejdstøjet hele tiden, og man kan altid få støtte. Det er helt unikt i forhold til fx et privat forløb hos en diætist eller personlig træner.

Har du brug for hjælp til at slippe af med overvægt og usunde vaner – eller har én af dine nærmeste? Så læs mere om vores arbejde her eller book en rundvisning her.

Sæt spotlight på din fremtid

Har du brug for en afklaring om fremtiden? Er du i tvivl om din uddannelse? Er du droppet ud?

Book en rundvisning
Tilmeld dig

Følg os på Instagram på @ubberuphojskole

no responses
Sådan hjælper vi unge til sundt vægttab og varig livsstilsændring
23/10/19 Anti-stress , Ikke kategoriseret , Livsstilsblog # ,

Vi giver unge stjerner i øjnene og siger farvel til tvivl og tankemylder

Af Lisbeth Trinskjær, forstander

Flere unge end nogensinde føler sig stressede og i tvivl om fremtiden. Unge gør alt det, som samfundet beder dem om – men nogle af dem bliver syge af det. Familie og venner vil dem det bedste, men aner ikke hvad de skal stille op. På Ubberup kan vi hjælpe elever til at komme af med stress, tvivl og tankemylder. Vi arbejder helhedsorienteret med fokus på både krop, sjæl og fællesskaber. Og det virker!

Ondt i maven, tankemylder og søvnløse nætter. Flere unge end nogensinde føler sig stressede, har angst og er i tvivl om fremtiden. Har jeg valgt den rigtige uddannelse? Bliver mit karaktergennemsnit højt nok? Hvad nu hvis jeg dropper ud? Synes mine forældre, at jeg valgte det rigtige arbejde? Og hvordan ser mit liv ud på min Instagram-profil?

Alle, der beskæftiger sig med unge, kender denne tendens. Ifølge Sundhedsstyrelsen oplever 40 % af unge kvinder i aldersgruppen 16-24 år et højt niveau af stress, og det samme gælder for over 20 % af mænd i samme aldersgruppe. Det er stærkt bekymrende!

At vi er kommet dertil, skyldes mange forskellige ting på én gang.

Frygt, fejlinformation og illusionen om det perfekte

Vi lever i en tid med enormt meget frygt, og det er skabt af forskellige faktorer. Der er klimaforandringer, som virker ustoppelige og ikke bare driver over med tiden, som mørke skyer på himmelen. Vi er vidne til politiske ledere, der kommer med simple svar på komplicerede problemstillinger. Oven i det oplever vi konstant og systematiseret fejlinformation fra kræfter, der har til formål at destabilisere vores samfund.

Samtidig er vores arbejdsmarkedet i en forandring, der bl.a. medfører en stigende grad af midlertidige ansættelser, som særligt vil ramme unge, og når de skal vælge uddannelse, er der flere valgmuligheder end nogensinde før. Det italesættes tydeligt, at man kan vælge forkert, og den politiske diskurs er, at unge skal blive færdige hurtigst muligt, ikke falde fra og vælge rigtig første gang – ellers bliver det alt for dyrt. Det gør presset på den beslutning umenneskeligt stort!

Det er blot nogle af de faktorer, der gør, at flere unge føler sig små i en verden, der er svær at navigere i.

Før i tiden sagde man, at det var samfundets skyld, når der var noget galt. Det var en kollektivistisk tankegang. I dag har individualiseringen vendt op og ned på det. Nu er problemer individets ansvar. Det betyder, at flere vender sig indad, når der er noget galt.

Ifølge Center for Ungdomsforskning er der to store tendenser, som påvirker unge massivt og negativt:

  • Perfekt er blevet ’det nye normal’, og det kommer bl.a. til udtryk på sociale medier som fx Instagram, hvor vi ser andre leve ’det perfekte liv’ og selv prøver på det samme. Vi ser det også med en karakterskala, som begynder ved det perfekte 12-tal og så tæller ned, når eleven begår fejl. Det har den konsekvens, at der altid er noget, som mangler og ikke er godt nok.
  • Unge oplever i dag en ’pligt til selvoptimering’, fordi de betragtes som en ressource, der skal håndteres og optimeres. Det er blevet en borgerpligt at få det bedst mulige ud af sig selv – og kan man ikke det, så ’mislykkes’ man som borger og som menneske.

Alt dette kombineret skaber et massivt pres på unge, der som konsekvens bliver mere indadvendte, i tvivl og føler sig både ensomme og utilstrækkelige.

Gør hvad du vil – bare du bliver lykkelig!

Til daglig oplever jeg, at mange unge føler, de ikke kan vise andre, hvem de er, eller fortælle hvad de i virkeligheden tænker. De er bange for, at andre ikke bryder sig om dem.

På den måde bliver de overladt til sig selv og en følelse af ensomhed. De oplever tvivl og tankemylder. Flere bliver stressede, en del får angst og depression, og nogle udvikler spiseforstyrrelser som fx overspisning.

Når en ung mistrives, skaber det en masse bekymring og frustrationer blandt forældre og venner, som godt kan se, at det går dårligt, men ikke ved, hvad de skal gøre. Mange unge får at vide af deres forældre, at de skal gøre lige det, de vil – bare de bliver lykkelige! Det er sagt i bedste mening, men problemet er, at det kan man ikke bare sådan. Det er faktisk et stort krav – bliv lykkelig! Det er netop illusionen om det perfekte, som gør, at de unge bliver bange for at vælge forkert.

På Ubberup har vi ikke fokus på at gøre nogle lykkelige. Her handler det om at være glad. Det handler heller ikke om at få det bedste karaktergennemsnit – det handler om at drømme og få stjerner i øjnene.

Vi har en kultur, hvor man som elev kommer tættest muligt på at være den, man i virkeligheden er. Vi gør det nemmere for unge at mærke efter, hvad de selv vil – i stedet for at orientere sig mod, hvad andre vil med dem.

Det særlige ved Ubberup – fra Grundtvig til individuel coaching

På Ubberup gør vi særligt fire ting:

  1. Vi punkterer forestillingen om, at man skal leve det perfekte liv.Hos os møder man meget forskellige mennesker, og man opdager, at man ikke skal gøre sig fortjent til at være god nok.
  2. Vi giver unge fællesskab– fællesskaber hvor man kan være den, man er, og hvor man ikke skal præstere for at være med.
  3. Vi viser unge, at de står på skuldrene af noget.Vi introducerer vores elever for poesi, fortællinger og sange, der udvider deres begrebsverden – og vi lærer unge, at samfundet forandres gennem beslutninger. Sådan har det altid været, og unge skal være med til at gøre det samme for fremtiden.
  4. Vi giver unge stjerner i øjnene– det som Grundtvig kaldte ’oplivning’. Vi arbejder med at skabe et liv, hvor man er i pagt med sine værdier. Når man kan mærke, hvad man selv mener, når man kan sortere i, hvad man selv og hvad andre synes, og når man giver passionen plads, så opliver man.

På Ubberup har vi bl.a. individuel coaching og et fag, der hedder Rød Tråd. Her arbejder vi gennem hele opholdet systematisk og målrettet med de beslutninger, vores elever træffer i deres liv. Vi hjælper unge til at finde ud af, hvad de drømmer om, og hvordan de opnår deres drømme.

Vi arbejder med det hele menneske – og det virker!

Når unge i dag føler sig stressede, henviser sundhedssystemet til psykolog, når der er i tvivl om uddannelse henvises de til en studievejleder, og når de er overvægtige, henvises de til en personlig træner eller en diætist. På Ubberup arbejder vi derimod helhedsorienteret.

Vi arbejder med det psykiske, fysiske, relationelle og sociale på en gang, fordi det hele hænger sammen. Der er næsten ingen andre institutioner, som arbejder sådan.

Vi har stor succes med vores fokus på det hele menneske – på både krop og sjæl. Vores egen elevevaluering viser, at over 90 % af vores elever føler sig bedre i stand til at tage beslutninger om eget liv efter opholdet.

Oplever du tvivl, tankemylder, stress og følelsen af at være utilstrækkelig – eller gør én af dine nærmeste? Så læs mere om vores arbejde her eller book en rundvisning her.

Sæt spotlight på din fremtid

Har du brug for en afklaring om fremtiden? Er du i tvivl om din uddannelse? Er du droppet ud?

Book en rundvisning
Tilmeld dig

Følg os på Instagram på @ubberuphojskole

no responses
Vi giver unge stjerner i øjnene og siger farvel til tvivl og tankemylder
14/05/19 Anti-stress , Bedre søvn , Livsstilsblog , Søvncoaching , Sund livsstil # , , ,

Sådan får du en bedre søvn

Af: Cecilie Skov Andersen, Søvncoach og ernæringsvejleder på Ubberup Højskole.

Har du svært ved:

  • at falde til ro inden sengetid?
  • at sove, fordi du har tanker og bekymringer?
  • at finde roen i søvnen og ligger og vender du dig, som, hvad der føles som millioner af gange i løbet af natten?

Så er du ikke den eneste.

Undersøgelser viser at 4 ud af 10 danskere lider af søvnproblemer, og antallet er desværre stigende.

Heldigvis er der meget, du selv kan gøre for at få en bedre søvn.

På Ubberup Højskole tilbyder vi søvncoaching på vores lange ophold, da en god søvn er en vigtig forudsætning for at opnå en livsstilsændring.

Struktur er nøglen

Nøglen til de fleste søvnproblemer kan først og fremmest løses med struktur. Det lyder meget simpelt – og du tænker sikkert, ej det kan da ikke passe!

Jo – du skal prøve det og gøre det 100 % – ligesom hvis du skulle lave en helt ny ret fra en kogebog. Der er du tvunget til at følge opskriften 100 % for at sikre dig et godt resultat. Det samme gør sig gældende for disse 4 søvnråd.

4 tips til en bedre søvn

#1 Find grunden til evt. fysiske smerter og afhjælp dem

Fysiske smerter i kroppen kan være en af de største syndere til dårlig søvn. Find grunden til smerterne og afhjælp din krop for den spændthed og uro smerter giver.

#2 Tjek op på din døgnrytme

Går du i seng mellem kl. 22-23.00? De fleste har brug for at sove ca. 7 1/2 time, da det giver din krop de bedste betingelser for at restituere både fysisk og psykisk.

#3 Ram dit søvnvindue

Begynder du at gabe eller føles meget tung i kroppen henad af aftenen, er det tegn fra din krop om, at den er træt. Du har nået det, man kalder søvnvinduet. Søvnvinduet indtræffer ofte mellem kl 22-23.00.

Fra første søvnvindue-signal har du max 20 min. til at ligge i din seng. Rammer du søvnvinduet, sover du gerne inden for 5 minutter.

#4 Undgå skarpt lys inden sengetid

Tjek op på dit badeværelseslys og udskift evt. til en mindre skarp pære. Skarpt lys mindsker nemlig produktionen af søvnhormonet melantonin. (Gælder også lys fra tv, computer, tablet og telefon). Skarpt lys kan føre til, at du står og bliver vågen mens du børster tænder, og bagefter ikke kan falde i søvn.

Cecilie Skov Andersen er søvncoach og ernæringsvejleder på Ubberup Højskole. Du kan møde hende på vores lange ophold på højskolen.

Sæt spotlight på din fremtid

Har du brug for en afklaring om fremtiden? Er du i tvivl om din uddannelse? Er du droppet ud?

Book en rundvisning
Tilmeld dig

Følg os på Instagram på @ubberuphojskole

no responses
Sådan får du en bedre søvn
08/11/18 Anti-stress , Livsstilsblog , Sund livsstil # , , ,

Modvirk stress med pauser

Kender du det?

At du sidder på en café med en ven, og når han eller hun går på wc, tager du straks din mobiltelefon frem eller kigger på menukortet en ekstra gang.

Eller har du oplevet at stå ved et busstoppested, og rundt om dig står alle andre ventende passagerer med deres mobiler i hånden eller med høretelefoner på?

For mange kan det føles helt uvant ikke at lave noget. Det kan give en uro i kroppen, og det kan være svært ”bare” at være tilstede i nuet. Derfor har vi mennesker en tendens til at fylde små som store pauser ud med forskelligt indhold, fx at tjekke op på nyheder, spille spil, lytte til musik, podcasts osv.

 

Kvaliteten af dine pauser har stor betydning for din sundhed og trivsel

Ordet pause betyder oprindeligt ”afledt” eller ”standse”. Der er mange forskellige måder og formål med  at holde pause, og det er individuelt fra person til person og varierer fra situation til situation, hvilken type pause man har brug for.

Sikkert er det dog, at vi som mennesker har brug for pauser. Pauser er ikke kun et godt middel mod stress. Pauser kan, i en travl hverdag, have stor betydning for din sundhed, trivsel, kreativitet og ikke mindst for din produktivitet.  

 

Grønne, gule og røde pauser

Man kan i grove træk dele pausetyper op i tre kategorier:

Grønne pauser, som er pauser, der oplader dig og giver ro på nervesystemet. Disse pauser har høj kvalitet, og kan både være kropslige, mentale, sociale, kreative og fysiske, og dem kan du finde en guide til længere nede.

Gule pauser, som er input-pauser, og som defineres ved at du fylder på med input, fx bladrer i et ugeblad, ser nyheder på mobilen, læser en bog, tjekker opslag på Facebook, hører podcast, spiller computer, osv. En input-pause kan både bruges som afkobling og kan flytte fokus og stimulere vores nysgerrighed, interesser og lignende. Dog fyldes hjernen med mange indtryk, som kræver en bearbejdnings-proces i større eller mindre grad. Gule pauser er fine at have, men vær opmærksom på, at disse pauser ikke nødvendigvis giver ro på nervesystemet og lader dig op.

Røde pauser, som er non-pauser. De skaber enten status Q, distraktion eller stresser. Røde pauser kan være, når de hurtige vaner tager over og giver dig en ”falsk” pause, som at overspise, drikke for meget kaffe, bruge pausen på brok, spise din frokost, mens du læser e-mails, osv, eller hvis du mentalt bruger tiden på at tænke tanker om alt, hvad du skal nå på arbejdet og derhjemme. Disse røde pauser kan dræne dig og til tider direkte være årsag til stress-symptomer

 

Bliv bevidst om, hvad du bruger dine pauser til

Det er vigtigt, at understrege at ovenstående pausetyper er individuelle og det kan i en given situation være forskelligt hvilken effekt, pausen har på dig.

Pointen er, at det er vigtigt at være bevidst om hvilken type pause, du har brug for, så du får mest mulig effekt ud af den pause, du vælger.  

 

Guide til gode (grønne) pauser

Nedenstående guide er et overblik over gode (grønne) pauser, som kan give ro på nervesystemet. Pauserne er inddelt i fem kategorier:

  1. Kropslige pauser
  2. Mentale pauser
  3. Sociale pauser
  4. Kreative pauser
  5. Fysiske pauser

 

#1 Kropslige pauser

Kropslige pauser giver din krop opmærksomhed, nærvær og ro.

Flyt fokus fra dine tanker og ned i kroppen. Sæt dig eller læg dig for en kort stund og skab kontakt til din krop og registrer de fysiske fornemmelser, du mærker. Hver gang tankerne tager dit fokus, flytter du fokus tilbage til din fysiske krop, hvor du sanser fra øjeblik til øjeblik. Gør plads og læg mærke til din krop, og registrer det, der foregår med fuld opmærksomhed uden at dømme eller tolke. Giv dig hen til roen af at mærke og være ”connected” til din krop.

Du kan også prøve at sætte dig med en kop te et roligt sted, som ikke er din arbejdsstation. Mærk varmen fra tekoppen, når du holder om den. Når du tager en tår, så registrer de fysiske fornemmelser. Vær tilstede og vær nærværende omkring alle sanserne, som smag, lyde, syn, duft.

Du kan også sætte dig i solen i et par minutter efter frokostpausen. Luk øjnene et øjeblik og mærk efter, hvordan du har det. Mærk, hvordan solens stråler føles i dit ansigt og varmer din krop.

Kropslige pauser handler om at skabe forbindelse til din krop og mærke dig selv.

 

#2 Mentale pauser

En mental pause handler om at afspænde nervesystemet og at få en pause fra tanker, bekymringer, udfordringer, arbejdsopgaver og andre praktiske gøremål.

Tag en mental pause ved at fylde dit sind med glæde og taknemmelighed. Tænk fx på, hvad du er taknemmelig for generelt i dit liv og se på dig selv med glæde og anerkend dit eget værd, dine egenskaber, hvad du formår og allerede har opnået i dag. Send en bølge af gode tanker afsted og lad dem mærkes i dit hjerte og i din krop.

En mental pause kan også være at flytte tankerne over på dine ønsker og fremtidsdrømme.

Et eksempel fra virkeligheden er Arnold Schwarzenegger, der hver dag i sin ungdom gik og forestillede sig, at han engang ville blive USA’s stærkeste mand. Hans mind-set var i glæden om fremtidsdrømmen og han forestillede sig det og oplevede det fysisk og mentalt, som om han var der i nuet.

De positive visualiseringer du gør dig, har en stærk effekt på din glæde i hverdagen.

 

#3 Sociale pauser

Vi mennesker er sociale væsner og vi har brug for at være en del af et fællesskab. En social pause, fx på arbejdspladsen er vigtig for følelsen af at høre til og  højner arbejdsglæden.

Sociale pauser kan være at spille bordfodbold med dine kollegaer, at sætte tid af til hyggesnak ved kaffeautomaten, udveksle livsoplevelser og smile og grine sammen.

Det er vigtigt, at du i en social pause omgiver dig med mennesker, der bidrager til det, du har brug for i den givne situation.

 

#4 Kreative pauser

Kreative pauser spænder bredt – det vigtigste er, at det er noget, du kan lide at lave og at kreativiteten kan få frit rum.

En kreativ pause kan give dine tanker, følelser og handlinger fornyet udtryk ved at bruge din kreative evne til at være fri og derved skabe noget uden et bestemt mål.

Lad den kreative pause motivere dig til at lege, eksperimentere, at få dig ud af boksen og bruge tiden på det, der gør dig glad.

Eksempler på kreative pauser: Male, tegne, synge nye og forskellige tonarter, gå i køkkenet og lave mad i en kreativ proces, lade citater og ord flyde frit i din dagbog eller at spille på et instrument.

 

#5 Fysiske pauser

Fysiske pauser er sundt for dit helbred og har mange positive indvirkninger for din sundhed generelt.

Find en motionsform, der tanker dig op. Hvis du føler dig stresset, så vælg som udgangspunkt en rolig motionsform – yoga, svømning, gåtur i skoven eller lignende.

Vær opmærksom på, at der er noget motion, som ikke er godt, hvis du føler dig meget stresset. Fx hvis der er høj musik til spinning, så kan det på nogen virke stressende. Derfor er det vigtigt, at du nøje overvejer hvilken fysisk pause, du har brug for.

Læg de gode pauser i overgangene mellem dagens aktiviteter

En ting er at kende til de gode pauser. En anden ting er, at få prioriteret at få dem afholdt i løbet af en travl hverdag.

Derfor er det en god ide at planlægge pauserne i hverdagen på forhånd. Fx kan du lægge dem hver gang, der er en overgang til noget nyt i løbet af din dag.

Det kunne være inden du tager på arbejde, efter en frokostpause, inden du skal tilbage til skrivebordet, når du går fra en opgave til en anden, når du sidder i bussen, i toget på vej hjem fra arbejde, eller inden du tænder bilens motor.

Naima_Coach på Ubberup Højskole

Indlægget er skrevet af Naima Halse Kirkefeldt, coach og underviser på livsstilshøjskolen Ubberup Højskole.

Vil du vide mere om gode pauser og anti-stress i hverdagen?

De mentale aspekter af en livsstilsændring, herunder anti-stress, er en rigtig stor del af det, at være elev på Ubberup Højskole, både i form af undervisning og individuel coaching. Du kan læse mere om vores lange ophold på ubberup højskole her

Sæt spotlight på din fremtid

Har du brug for en afklaring om fremtiden? Er du i tvivl om din uddannelse? Er du droppet ud?

Book en rundvisning
Tilmeld dig

@ubberuphojskole

no responses
Modvirk stress med pauser