02/01/19 Arrangementer

Du kan stadig nå med på vinterholdet

Få pladser tilbage på vinterholdet

 

UPDATE: Vinterholdet som starter 2. januar er næsten fyldt helt op, hvilket vi er rigtig glade for! Vi har stadig enkelte pladser, så hvis du gerne vil bruge de næste 3 måneder på at gå i dybden med din livsstilsændring og være en del af et unikt socialt fællesskab, så kan du stadig lige nå med, hvis du skynder dig.

 

På vinterholdet kan du bruge starten af dit nye år på at gøre noget godt for dig selv. Et ophold på Ubberup Højskole varer 3 måneder, hvor du kommer 360 grader rundt om den sunde livsstil, samtidig med at du har det sjovt og er en del af et unikt fællesskab:

  • Du spiser sund mad
  • Du kan dyrke en masse forskellige motionsfag
  • Du får nye vaner og lærer om motivation
  • Du kan få coaching og kostvejledning
  • Du sammensætter dit eget skema med idrætsfag, madlavningsfag, psykologifag, kreative fag og samfundsfag

Kom forbi til en rundvisning

Hvis du er i tvivl om, hvorvidt et livsstilsophold vil være noget for dig, anbefaler vi, at du kommer forbi højskolen til en rundvisning. Vi viser dig med glæde rundt på stedet, så du kan få et indtryk af dagligdagen, stemningen og faciliteterne på livsstilshøjskolen. Ubberup Højskole ligger på Vestsjælland, ca. 7 km fra Kalundborg. Der går busser lige til højskolen fra Kalundborg.

Eller ring til os og hør nærmere

Vi svarer gerne på de spørgsmål, du måtte have omkring et langt højskoleophold på Ubberup.

Vi tager telefonen på tlf.: 5950 0080 mandag til fredag fra 8.30-14.30.

Kom med på vinterholdet

Få pladser tilbage!
Tilmelding åben indtil 21. januar

Læs mere

Instagram

@ubberuphojskole

no responses
Du kan stadig nå med på vinterholdet
02/01/19 Arrangementer

Åben Aften 9. januar

Kom til “Åben Aften” d. 9. januar kl. 19.00 på Ubberup Højskole og hør vores Viceforstander Sara Simonsen fortælle om højskolens historie fra 1899 og frem til nu.

Hør om vores erfaringer med at være en livsstilshøjskole fra år 2000 og frem til nu, hvor vi årligt har over 400 elever, som vi hjælper til en sundere livsstil.

Sara Simonsen vil desuden fortælle om vores tilgang til det, at ændre livsstil – at det handler om at finde frem til sin egen bæredygtige livsstil frem for en hurtig kur.

Der vil også være mulighed for en kunstrundvisning, hvor du kan opleve, hvordan vores nye bygning, Nærheden, er blevet totalforvandlet med kunstværker af Fie Norsker.

Efterfølgende vil der være kaffe og kage.

Alle er velkomne (skolens elever, privatpersoner, organisationer, foreninger, mv.).

Pris: 40 kr.

Tilmeldingsfrist: 7. januar – ønsker du at deltage, så giv os blot besked på info@ubberup.dk

no responses
Åben Aften 9. januar
19/11/18 Arrangementer

Vinterholdet 2. januar

Hvordan skal dit nye år begynde?

 

Vinterholdet på Ubberup Højskole starter 2. januar. Her kan du bruge starten af dit nye år på at gøre noget godt for dig selv. Et ophold på Ubberup Højskole varer 3 måneder, hvor du kommer 360 grader rundt om den sunde livsstil, samtidig med at du har det sjovt og er en del af et unikt fællesskab:

  • Du spiser sund mad
  • Du kan dyrke en masse forskellige motionsfag
  • Du får nye vaner og lærer om motivation
  • Du kan få coaching og kostvejledning
  • Du sammensætter dit eget skema med idrætsfag, madlavningsfag, psykologifag, kreative fag og samfundsfag

Kom forbi til en rundvisning

Hvis du er i tvivl om, hvorvidt et livsstilsophold vil være noget for dig, anbefaler vi, at du kommer forbi højskolen til en rundvisning. Vi viser dig med glæde rundt på stedet, så du kan få et indtryk af dagligdagen, stemningen og faciliteterne på livsstilshøjskolen. Ubberup Højskole ligger på Vestsjælland, ca. 7 km fra Kalundborg. Der går busser lige til højskolen fra Kalundborg.

Eller ring til os og hør nærmere

Vi svarer gerne på de spørgsmål, du måtte have omkring et langt højskoleophold på Ubberup.

Vi tager telefonen på tlf.: 5950 0080 mandag til fredag fra 8.30-14.30.

Kom med på vinterholdet

Få pladser tilbage!
Tilmelding åben indtil 21. januar

Læs mere

Instagram

@ubberuphojskole

no responses
Vinterholdet 2. januar
01/11/18 Arrangementer

Fernisering 10. nov.

Ny kunst på Ubberup Højskole i samarbejde med Statens Kunstfond & Invitation til fernisering lørdag 10. november kl. 15.00-16.30


(Pressemeddelelse)

 

Den anerkendte, danske kunstner, Fie Norsker, har netop færdiggjort et gennemgribende kunstprojekt på livsstilshøjskolen Ubberup Højskole. Hun har forvandlet højskolens nyeste bygning fra 2016 med kunstværker overalt på væggene i undervisningslokaler, i opholdsstuer og på gange. ”I en tid fyldt med midlertidigheder og få konstante, er Fie Norskers kunst blivende – den er rykket ind og er en del af ånden på stedet”, fortæller Forstander på Ubberup Højskole, Lisbeth Trinskjær.

Kunstprojektet er kommet i stand med støtte fra Statens Kunstfond. Samtidig har Statens Kunstfond udlånt en række værker fra deres samling til højskolen. Disse værker har Fie Norsker udvalgt og integreret side om side med hendes egne værker.

Om kunstværkerne siger Lisbeth Trinskjær: ”Fie Norskers kunst indfanger, hvad vi laver på højskolen. Det handler om alle livets aspekter, drømme og kærlighed. Hendes univers er i et sprog, som er tilgængeligt og som ikke er ophøjet. Kunsten afspejler det barnlige og genkendelige med fantasiuniverser og figurer. Man behøver ikke vide en hel masse om kunst for at forstå og danne sig sine egne indtryk af kunsten.”

 

Kunst, der gør en forskel og som kan nå bredt ud

På Ubberup handler hverdagen for højskoleeleverne i høj grad om sund livsstil, sund mad og motion. Men lige så meget handler det om fællesskab, den personlige udvikling og at have det godt med sig selv.

Det er der, Fie Norskers kunst kan være med til at gøre en forskel, fortæller Lisbeth Trinskjær: ”Alt det, vi laver her på højskolen, vores hverdag og værdier, afspejler sig i Fie Norskers værker: Broer man kan bygge. Og modet til at udfordre sig selv og til at turde gå igennem det, som er svært.”

”Med sit legende og underfundige univers er jeg sikker på, Fie Norskers samlende kunstprojekt vil skabe både glæde, inspiration og stolthed på Ubberup Højskole”, siger Formand for Statens Kunstfonds Legatudvalg for Billedkunst, Søren Taaning. ”Man kan mærke, at Fie har skabt værkerne i dialog med stedet og den særlige ånd, der kendetegner højskolen som dannelsessted. I Statens Kunstfond oplever vi en stor efterspørgsel på kunst fra forskellige typer skoler, der ønsker at gøre kunst til en naturlig del af unges dagligdag. Det vil vi gerne bakke op om med projekter som det her. Forhåbentlig vil det ikke blot give en god kunstoplevelse til alle der kommer her, men også give andre mod på at invitere kunstnere ind og gøre kunst til en del af deres hverdag.”

 

Invitation til fernisering

Fernisering og indvielse af den nye kunst finder sted lørdag 10. november fra kl. 15.00-16.30 på Ubberup Højskole. Her vil der være mulighed for at få en omvisning af kunstneren selv sammen med repræsentanter fra Statens Kunstfond, hvor man har mulighed for at komme med observationer og spørgsmål undervejs. Alle er velkomne til ferniseringen.

 


 

Yderligere oplysninger

 

Om Fie Norsker

Fie Norsker er uddannet fra det kgl. Danske Kunstakademi i København i 2006. Hendes kunst er karakteriseret ved et legende, drømmende univers med brug af symbolik og både menneske- og dyrelignende figurer.

 

Om Ubberup Højskole

Ubberup Højskole har siden år 2000 været en livsstilshøjskole. Højskolen udbyder hvert år tre lange livsstilsophold med en varighed på 12-15 uger. Fagene som udbydes på skolen, er primært idrætsfag, madlavningsfag og psykologifag. Målet for de fleste elever på Ubberup Højskole er at opnå en livsstilsændring inden for sundhed.

 

Om Statens Kunstfond

Statens Kunstfond er Danmarks største kunstfond, der arbejder for at give borgere i hele landet kunstoplevelser af høj kvalitet og udvikle kunstnerisk talent. Fonden har mere end 65 puljer og giver penge til produktion og formidling af billedkunst, film, litteratur, musik, scenekunst, arkitektur, kunsthåndværk og design. Pengene fordeles på baggrund af ansøgninger, og man kan blandt andet søge til spillesteder, teaterfestivaller, forfatterarrangementer, børn og unges møde med kunst, kunst på hospitaler og skoler samt oversættelse af litteratur. Der bliver hvert år uddelt midler til mere end 6000 projekter eller kunstnere.

Statens Kunstfonds arbejde med kunst i offentlige rum

Statens Kunstfond har arbejdet med kunst i offentlige rum siden 1956. Det overordnede formål er at bringe kunsten ud til borgere i hele landet. Det kan fx ske gennem samarbejder med lokale om realisering af større værker, udlån af kunst, kunsthåndværk og design eller gennem rådgivning. I dag er over 13.000 værker placeret på omkring 2.300 forskellige steder rundt om i hele landet.

Ubberup Højskole har søgt om kunst via Statens Kunstfonds ordning ”Kunst i det offentlige rum”.

Børn og unges møde med kunst

Statens Kunstfond har fokus på at give børn og unge bedre muligheder for at opleve kunst i deres hverdag. Fonden bestiller og udlåner bl.a. kunst til skoler og uddannelsesinstitutioner. Fonden har også ”Huskunstnerordningen”, hvor skoler og andre institutioner i en periode kan få tilknyttet professionelle kunstnere. Formålet med denne ordning er at give børn og unge indblik i og erfaring med kunstneriske processer. Derudover støtter fonden udviklingen af teater, litteratur og musik særlig rettet mod børn og unge.

no responses
Fernisering 10. nov.
10/10/18 Arrangementer

Fernisering 10. november

Kom til fernisering på Ubberup Højskole

Der er sket noget nyt og fantastisk på Ubberup, som vi gerne vil dele med alle!

Kom til fernisering lørdag 10. november fra kl. 15.00-16.30 på højskolen og oplev hvordan vores nye bygning, Nærheden, er blevet totalforvandlet med kunstværker af Fie Norsker.

Programmet er:

  • 15.00 Velkomst højskolesang, og taler af Lisbeth Trinskjær, Eva Steen Knudsen fra Statens Kunstfond og kunstner Fie Norsker
  • 15.20 ”Snorre-klip” – officiel indvielse af kunsten i Nærheden
  • 15.30-16.30 Mulighed for omvisninger og samtaler om kunsten med Fie Norsker og repræsentanter fra Statens Kunstfond

Kunstværkerne kommer til at blive på Ubberup Højskoles vægge. Projektet er kommet i stand i samarbejde og med støtte fra Statens Kunstfond.

Ferniseringen er gratis og for alle. Der vil desuden være mulighed for at få en omvisning af Fie Norsker og repræsentanter fra Statens Kunstfond vil der være mulighed for at samtale om kunsten og stille spørgsmål og kommer med observationer.

Vores køkken vil undervejs stå for et let traktement.

Alle er velkomne. Vi glæder os til at se dig! 

Se dagligdagen på Ubberup Højskole

no responses
Fernisering 10. november
09/08/18 Arrangementer

Næste optag 4. september

Skal du med på efterårsholdet? Skynd dig med, vi har stadig ledige pladser!

 

Vores næste lange hold starter op 4. september og varer 15 uger frem til 17. december. Vi har udsolgt af enkeltværelser med eget bad og toilet, men vi har stadig ledige pladser på enkeltværelser med delt bad og toilet, samt dobbeltværelser med delt bad og toilet.

Kom forbi til en rundvisning

Hvis du er i tvivl om, hvorvidt et livsstilsophold vil være noget for dig, anbefaler vi, at du kommer forbi højskolen til en rundvisning. Vi viser dig med glæde rundt på stedet, så du kan få et indtryk af dagligdagen, stemningen og faciliteterne på livsstilshøjskolen.

Ubberup Højskole ligger på Vestsjælland, ca. 7 km fra Kalundborg. Der går busser lige til højskolen fra Kalundborg.

Eller ring til os og hør nærmere

Vi svarer med glæde på de spørgsmål, du måtte have omkring et langt højskoleophold på Ubberup. Vi tager telefonen på tlf.: 5950 0080 mandag til fredag fra 8.30-14.30.

Kom med på vinterholdet

Få pladser tilbage!
Tilmelding åben indtil 21. januar

Læs mere

Instagram

@ubberuphojskole

no responses
Næste optag 4. september
14/07/18 Arrangementer , Ikke kategoriseret

Løb med os 25. august

Ubberupløbet lørdag 25. august

 

Lørdag 25. august kl. 10.00 afholder Ubberup Højskole traditonen tro Ubberupløbet.

Den gode stemning er altid i top, og en af højskolens idrætslærere står for fælles opvarmning inden løbsstart. Vi løber i den smukke natur, der omgiver livsstilshøjskolen og efter løbet vil vores berømte Ubberup-køkken stå for en let frokostanretning (inkluderet i prisen). Alle er velkomne!

  • Løberuter på 3 km, 6 km, 10 km og 16 km
  • Gåruter på 3 km, 6 km og 10 km
  • Pris: 125 kr. (150 kr. ved tilmelding på dagen)
  • Præmier til hurtigste mand og kvinder på alle distancer, samt lodtrækningspræmier
  • Let frokostanretning inkluderet i prisen
  • Tilmelding på dette link
  • Læs mere om Ubberupløbet her

Ubberupløbet_Livsstilshøjskole

Ubberupløb_opvarmning (640x427)

Se dagligdagen på Ubberup Højskole

no responses
Løb med os 25. august
09/04/18 Arrangementer

Grundlovsdag 5. juni 2018

Grundlovsdag 2018 på Ubberup Højskole byder både på udgivelse af Kogebogen 4 og Grundlovstale ved Den Korte Weekendavis

Hvor: Ubberup Højskole
Hvornår: 5. juni 2018 fra kl. 16.00-18.00
Arrangement er åbent for alle

Traditionen tro holder vi Grundlovsdag på Ubberup Højskole. I år bliver noget helt særligt, fordi vi på dagen også udgiver og præsenterer vores spritnye kogebog – Kogebogen 4 fra Ubberup Højskole.

Grundlovstalerne er i år Kirsten Birgit Schiøtz Kretz Hørsholm og Rasmus Bruun, begge kendt fra Den Korte Weekendavis. Sidste år holdt Connie Hedegaard Grundlovstale på højskolen, og i år er det altså de to radioværter fra Radio 24/7, som kommer og holder Grundlovstale.

Arrangementet foregår udendørs i vores skønne have, og der vil blive serveret smagsprøver på udvalgte retter fra Kogebogen 4 fra Ubberup Højskole.

Vi glæder os til at se dig!  

Se dagligdagen om livet på Ubberup Højskole

no responses
Grundlovsdag 5. juni 2018
09/04/18 Arrangementer

Åbent Hus 5. maj

Kom til Åbent Hus lørdag 5. maj fra 13.00-15.00 på Ubberup Højskole

 

I anledningen af Højskolernes Dag holder vi Åbent Hus lørdag 5. maj fra 13.00-15.00.

Til Åbent Hus vil du blive vist rundt af en lærer eller nogle af skolens elever, og du vil have muligheden for at stille alle de spørgsmål, du måtte have i forhold til at være elev på Ubberup Højskole.

Efter rundvisningen på højskolen vil der være kaffe og lidt at spise i vores fællessal.

Åbent Hus er for alle, der er interesserede i at blive kommende elever på vores livsstilshøjskole. En rundvisning er en rigtig god måde at få et indtryk at dagligdagen, faciliteterne og livet på Ubberup.

Tilmeld en rundvisning og deltag i konkurrence om 20.000 kr. til dit højskoleophold

I forbindelse med Højskolernes Dag 2018 har Højskolernes Hus en konkurrence kørende, hvor du kan vinde 20.000 kr. til dit højskoleophold. Denne præmie gælder naturligvis også til Ubberup Højskole.

Det eneste du skal gøre, er:

  • at tilmelde dig Åbent Hus på Højskolernes hjemmeside her.
    (På den måde er du med i konkurrencen om 20.000 kr. og du er samtidig tilmeldt en rundvisning på Ubberup Højskole, enten 5. maj 2018 eller en anden dag, der passer dig bedre.)

Efter du har tilmeldt dig på Højskolernes side, vil vi kontakte dig for at høre, hvilken dag, der passer dig i forhold til at komme på rundvisning på Ubberup højskole.

 

Vi glæder os til at se dig!

Se dagligdagen om livet på Ubberup Højskole

no responses
Åbent Hus 5. maj