Amerikanske hytteost pandekager

Mange af os forbinder især weekenden med hygge og nærvær, hvor vi for eksempel samles om et veldækket brunchbord fyldt med alverdens lækkerier.

Vil du spare lidt på kalorierne, findes der mange sunde alternativer til det vi, vi normalt sætter på brunchbordet – og især denne opskrift på sprøde, amerikanske hytteostpandekager er et velsmagende og lækkert alternativ til de klassiske amerikanske pandekager. Prøv dem, du vil ikke fortryde det!
Og præcis som med de klassiske pandekager kan du toppe dem med lidt honning og lækre bær, hvis du har lyst. 

Det skal du bruge:
12-16 stk

4 stk                 æggehvider
400 g                 hytteost
2 dl                   skummetmælk
150 g                 hvedemel
4 tsk                  bagepulver
2 tsk                  sukker
Eventuelt lidt kardemomme eller revet citronskal
2 spsk               olie til stegning

Sådan gør du:

  • Bland alle ingredienserne og rør dem godt sammen
  • Bag pandekagerne på en varm pande med olie ved middel varme, til de får farve og er dejligt sprøde
  • Server evt. med honning og friske bær eller bærkompot

TIP:
Brug evt. en blinispande til at bage pandekagerne på.

Kcal Protein Fedt Kulhydrat Kostfiber
Pr. 100 g 115 9,5 2 15 1