januar 2, 2019

Åben Aften 9. januar

Åben Aften 9. januar

Kom til “Åben Aften” d. 9. januar kl. 19.00 på Ubberup Højskole og hør vores Viceforstander Sara Simonsen fortælle om højskolens historie fra 1899 og frem til nu.

Hør om vores erfaringer med at være en livsstilshøjskole fra år 2000 og frem til nu, hvor vi årligt har over 400 elever, som vi hjælper til en sundere livsstil.

Sara Simonsen vil desuden fortælle om vores tilgang til det, at ændre livsstil – at det handler om at finde frem til sin egen bæredygtige livsstil frem for en hurtig kur.

Der vil også være mulighed for en kunstrundvisning, hvor du kan opleve, hvordan vores nye bygning, Nærheden, er blevet totalforvandlet med kunstværker af Fie Norsker.

Efterfølgende vil der være kaffe og kage.

Alle er velkomne (skolens elever, privatpersoner, organisationer, foreninger, mv.).

Pris: 40 kr.

Tilmeldingsfrist: 7. januar – ønsker du at deltage, så giv os blot besked på info@ubberup.dk

Arrangementer
Share: / / /